En gruppe studerende, som kalder sig "Et Andet Universitet", blokerer rektoraterne på henholdsvis Københavns, Roskilde og Aarhus Universitet på sjette døgn. Det gør de, fordi de vil have trukket den såkaldte "fremdriftsreform" og "dimensioneringsplan" fra 2013 tilbage. 

Universiteterne skal ikke reduceres til blot at producere vidensarbejdere til det private erhvervsliv.
Kasper Milius

De omtalte reformer har allerede forårsaget forringelser på en række humanistiske og samfundsvidenskabelige institutter rundt omkring på landets universiteter, mener de aktionerende studerende. Blandt andet er filosofistudiet blevet ramt af nedskæringer på det videnskabelige personale på omkring 33 procent. 

Og det skader den kollektive kritiske bevidsthed, mener de studerende:

- Universiteterne skal ikke reduceres til blot at producere vidensarbejdere til det private erhvervsliv. Hvis man skærer ned på et fag som filosofi, som har lagt grundstenene til den kritiske bevidsthed, er der fare for, at denne bevidsthed langsomt dør ud på uddannelsesinstitutionerne, siger Kasper Milius fra Roskilde Universitet til Arbejderen.

Hurtigere færdig

De studerende er også foruroliget over, at de nu skal hurtigere igennem deres uddannelse. 

- Det er problematisk at tvinge folk gennem en uddannelse, når der er 30 procent eller flere nyuddannede akademikere, som går arbejdsløse. Derudover forringes den faglige kvalitet, når de studerende skal piskes igennem sine studier for at please virksomhederne. Det resulterer også i mindre tid til fordybelse, siger Kasper Milius.

Et af de universiteter som er berørt af blokaden, er Københavns Universitet. Her har Et Andet Universitet blokeret rektorgangen. På Aarhus Universitet kontaktede ledelsen politiet for at forhindrede de unge i at udfører blokaden. I stedet er de rykket ind i et fællesrum på universitetet kaldet Vandrehallen.

Et Andet Universitet anfægter ikke kritikken af, at aktionen bør rettes mod regeringen og ikke belemre universiteterne. Men de mener samtidig, at der er en klar pointe i at bruge universiteterne som platform for budskabet.

- Det er klart at dette er et politisk problem, og at det kræver en politisk løsning. Men ledelsen på universiteterne er med til at implementere disse her reformer, og fyre personale. Vi mener derfor også at de er ansvarlig, siger Sofia Luna fra Københavns Universitet til Arbejderen.

Ledelseskultur

Meningen med blokaden er ikke kun at vise utilfredshed med de nuværende forringelser, men også at sætte fokus på en kultur der vægter profit højere end viden.

- Det gavner ikke samfundet som helhed, at universiteternes ressourcer kun bliver fordelt på forsknings­ eller uddannelsesområder som retter sig mod erhvervslivet. Vi holder på, at al viden har værdi, påpeger hun.

Bevægelsens initativer møder dog ikke kun modgang.

- Vi oplever, at vi har opbakning fra både ansatte som studerende. Men vi kan også se, at der hersker en berøringsangst i forhold til at engagere sig politisk på sit studie, siger Kasper Milius fra RUC og tilføjer:

- Formålet med de her blokader handler også om, at vise de studerende og de ansatte, at de faktisk har en stemme. Og at studenterdemokratiet skal styrkes. Mange studerende og ansatte føler sig overhørt, og det stiller vi os i opposition til.