09 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Enhedslisten vil sætte ministerpension ned

Politikerløn til debat

Enhedslisten vil sætte ministerpension ned

Hvorfor skal politikere kunne gå på pension to år tidligere end alle andre, spørger Enhedslisten. I dag skal folketinget tage stilling til seks forslag, der begrænser løn og pensionsudbetalingerne.

Som tidligere statsminister kan Lars Løkke Rasmussen se frem til en klækkelig pension, når han stopper i Folketinget. Urimeligt, mener Enhedslisten, der foreslår at skære ned på privilegierne.
FOTO: Bax Lindhardt/Scanpix
1 af 1

I dag fredag skal Folketinget tage stilling til seks beslutningsforslag stillet af Enhedslisten.

Vi har først og fremmest et problem med pensionsalderen for politikere.
Pernille Skipper, Ø

Enhedslisten mener ikke, det er rimeligt, at politikere kan gå på pension to år før alle andre, op da slet ikke at det foregår på så lukrative betingelser, som det er tilfældet i dag.

Derfor har alle forslag det tilfælles, at de sætter grænser for, hvor meget en politiker kan få i løn og pension.

Pernille Skipper er ordfører på forslagene, og hun kalder det hyklerisk, at politikere forgylder sig selv, mens de skærer ned på velfærden til de mennesker, der knokler i hårde job hver eneste dag.

– Det er næsten ikke til at holde ud at høre på de Radikales Morten Østergaard eksempelvis, som vil hæve pensionsalderen for almindelige hårdtarbejdende mennesker, mens han selv kan gå fra allerede som 60-årig. Og endda til en helt vildt lukrativ ministerpension, som kommer oveni både hans private opsparing og folkepensionen, siger Pernille Skipper til Arbejderen.

Skær fem procent

Realiteten er, at de politikere, som snakker om, at kontanthjælpsmodtagere og arbejdsløse får for meget udbetalt, og at syge skal i arbejde, selv har en årsløn på den anden side 600.000 kroner. 

Et af forslagene fra Enhedslisten lyder på en varig nedsættelse af ministervederlaget på fem procent med virkning fra 1. januar 2016.

De øvrige forslag forholder sig til pensionen. Enhedslisten foreslår blandt andet et loft over den årlige politikerpension på 500.000 kroner, og at man som minimum skal have været minister i to år før man optjener ret til ministerpension. 

I dag giver bare ét år som minister ret til ministerpension på 80.000 kroner om året fra efterlønsalderen. Det tager en statstjenestemand på løntrin 49 ni år at optjene den samme pension.

– Vi har først og fremmest et problem med pensionsalderen for politikere. Det er ikke rimeligt, at de skal kunne gå fra før alle andre. Derfor foreslår vi, at pensionsalderen skal være den samme for ministre og andre politikere som for resten af befolkningen, lyder det fra Pernille Skipper.

Hun synes personligt, at muligheden for både at hæve løn som folketingsmedlem og hæve ministerpension samtidig er helt grotesk. Et privilegie, som en håndfuld politikere nyder godt af, blandt andre Bertel Haarder.

SF, De Radikale og Socialdemokraterne har sammen med Venstre og Konservative nedsat en såkaldt Vederlagskommission.

Kommission uden økonomiske begrænsninger

Kommissionen, der består af seks tidligere politikere og embedsmænd, skal se på løn, tillæg, pension og andre goder til fuldtidsfolkevalgte - dvs. ministre, folketingsmedlemmer, regionsformænd og borgmestre. Og kommisssionen skal udarbejde nye, "tidssvarende" løn- og pensionsvilkår for politikerne.

Partierne bag kommissionen har på forhånd aftalt, at man vil vedtage anbefalingerne fra kommissionen, som ikke underlægges økonomiske begrænsninger.

I modsætning til dagpengekommissionen, der har fået klar besked på, at dens forslag til et nyt dagpengesystem ikke må koste mere end systemet koster i dag.

– Vederlagskommissionen er en politisk håndvask, når det er værst. Et flertal har nedsat en kommission. Fint nok. Men så har de gudhjælpemig aftalt, at uanset hvad kommissionen vil komme frem til, vil de stemme for forslagene.

– Enhedslisten vil ikke stemme for forbedringer af i forvejen lukrative vilkår. Og lur mig om ikke det bliver resultatet. Så vil flertallet kunne løbe for ansvaret for, hvad de selv stemmer. Den kommission kan ikke bruges til noget som helst, mener Pernille Skipper.

Ud over årslønnen på godt 600.00 kroner får polikerne et skattefrit tillæg på 60.000 kroner til dækning af diverse omkostninger og de har mulighed for at få op til 350.000 kroner årligt i pension - allerede fra efterlønsalderen. Folketingsmedlemmer kan også få løn i op til to år efter at vælgerne har fyret dem.

Vælgerne vil skære ned

Et flertal af vælgerne er enige med Enhedslisten i, at det er for meget, viser en Gallup-måling, der er foretaget for Enhedslisten.

Knap 58 procent af de adspurgte vil sænke folketingsmedlemmernes lønninger. De mest kritiske overfor politikernes løn er kvinderne, de unge, sjællænderne og vælgerne hos Enhedslisten og Dansk Folkeparti.

Liberal Alliances vælger skiller sig klart ud fra de andre partier. 60 procent af dem, der på LA, mener, at løn - og pensionsvilkårene er passende eller  for ringe.

Thyra Frank fra LA udtaler til Nordjyske Stiftstidende:

– Hvis man vil tiltrække mennnsker, som vi arbejde for demokratiet, kan man også godt forvente, at de får en løn, men det er galt, at de optjener en pension, som er alt for høj.

Mere overraskende er måske SF-vælgernes svar: 4,1 procent ønsker, at folketingspolitikerne bliver honoreret højere end i dag, 47,2 procent vil fastholde det nuværende niveau. Det er altså flere end de 45,1 procent af SF-vælgerne, som støtter at løn og pension samlet set sættes ned.

Til sammenligning ønsker 49.8 procent af Socialdeokraternes vælgere at sænke politikernes løn og pension, mnes det gælder for 74,2 procent af Enhedslistens vælgere. 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


23. apr. 2015 - 08:06   25. apr. 2015 - 16:09

Politikerløn

noc@arbejderen.dk
Folketingets lønninger
  • Et medlem af Folketinget har en grundløn på 51.358 kr. om måneden. Dertil et skattefrit omkostningstillæg på op til 6.730 kroner om måneden.

  • Et enkelt år som medlem af Folketinget udløser ret til livslang politikerpension. Politikere få pension allerede fra efterlønsalderen. Har man siddet en periode i Folketinget, udløser det en politikerpension på 79.142 kroner om året. Politikerpensionen bliver udbetalt, selv om personen stadig arbejder og får løn.

  • I 2014 fik statsministeren 1.464.148 kroner i løn, mens økonomi- og indenrigsministeren, udenrigsministeren samt finansministeren fik 1.288.450 kroner i løn. De øvrige ministre fik 1.171.318 kroner i løn.

  • Et enkelt år som minister udløser ret til livslang ministerpension fra efterlønsalderen. Et år som minister udløser lige så meget i pension som ni år som statstjenestemand. Efter otte år som minister får man samme pension, som en statstjenestemand optjener på 37 år. Hvis pensionerede ministre har børn under 21 år, får børnene et børnepensionstillæg på 15.861,42 kroner.

Kilde: Enhedslisten

Gallup om politikerløn

1. Mener du, at folketingspolitikeres løn og pension samlet set bør hæves, sænkes eller fastholdes?

Hæves: 33 procent

Sænkes: 57,8 procent

Fastholdes: 3,4 procent

Ved ikke: 5,7 procent

2. Hvor enig eller uenig er du i, at poliitkerne skal have mulighed for at kunne gå på folketings- og ministerpension tidligere end resten af befolkningen dvs ved folkepensionsalderen?

Enig: 2 procent

Overvejende enig: 4,8 procent   

Overvejende uenig: 17,6 procent   

Uenig: 69,5 procent

Ved ikke: 6,1 procent

Kilde: Gallup for Enhedslisten