18 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

90 procent af EU's love indføres udenom folkevalgte

Ny kortlægning

90 procent af EU's love indføres udenom folkevalgte

Folketingets Europaudvalg vil kortlægge, hvilke EU-love der bliver implementeret rent administrativt af embedsmænd udenom de folkevalgte politikere.

90 procent af EU's love bliver indført i dansk lovgivning udenom Folketinget.
FOTO: Aage Christensen
1 af 1

Ni ud af ti EU-love bliver aldrig behandlet af Folketinget. I stedet skrives EU's direktiver og forordninger ind i dansk lovgivning rent administrativt af embedsfolk.

Det viser et svar fra justitsminister Mette Frederiksen til Folketingets Europaudvalg.

Det er et kæmpe demokratisk problem, at Folketinget i de fleste tilfælde slet ikke behandler den strøm af love, der kommer fra EU.
Rina Ronja Kari, Folkebevægelsen mod EU

>> Læs svaret fra justitsministeren her

De nye tal får nu Folketingets Europaudvalg til at iværksætte en undersøgelse, der skal "vurdere om den danske implementering og administration af EU-retsakter er undergivet tilstrækkelig demokratisk kontrol". Undersøgelsen skal også afdækkes praksis omkring EU-forordningernes gennemførelse i Danmark.

Det besluttede et flertal i Folketingets Europaudvalg i sidste uge. Kun SF og Socialdemokraterne var skeptiske overfor at bruge 500.000 kroner på at iværksætte undersøgelsen.

- Demokratisk problem

>> Læs udkastet til arbejdsgrundlaget for undersøgelsen her  

Folkebevægelsen mod EU glæder sig over, at Folketinget nu vil kortlægge, hvilke EU-love, der uden videre bliver implementeret i dansk lov.

- Det er et kæmpe demokratisk problem, at Folketinget i de fleste tilfælde slet ikke behandler den strøm af love, der kommer fra EU. Det sætter jo demokratiet ud af spil, når ni ud af ti EU-love bare implementeres administrativt uden nogen form for politisk drøftelse og debat, siger Rina Ronja Kari til Arbejderen.

Hun er Folkebevægelsen mod EU's medlem af EU-parlamentet. 

- Der kommer rigtigt meget skidt fra EU. Det er Folketingets opgave at fange så meget af det som muligt, inden det bliver til dansk lov. Men det sker bare ikke, ser vi nu. Og det skal vi altså have lavet om på så hurtigt som muligt. Jeg er glad for, at der bliver nedsat en gruppe, der skal undersøge det uhensigtsmæssige i bare at blåstemple EU-love uden videre. Og uden om de folkevalgte i øvrigt, lyder det fra Rina Ronja Kari.

- Overraskende stort tal

Det er formanden for Folketingets Europaudvalg, Eva Kjer Hansen, der har taget initiativ til beslutningsforslaget om undersøgelsen.

- Jeg er glad for, at der er flertal for at lave sådan en undersøgelse. Jeg forstår ikke, at SF og Socialdemokraterne er skeptiske. Det handler jo om Folketinget, og om kontrollen med de mange EU-love er god nok. Det burde alle være interesseret i at få kortlagt, siger Eva Kjer Hansen til Arbejderen.

Hun uddyber:

- 90 procent af EU's love, der administrativt skrives ind i dansk ret, er et overraskende stort tal. Derfor er der brug for en nærmere analyse af alle de EU-love, der blev implementeret i dansk ret i 2014: Når vi er helt oppe på 90 procent, tror jeg ikke, at der blot tale om teknikaliteter. Det er også tale om beslutninger af større politisk rækkevidde.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


09. maj. 2015 - 12:56   11. maj. 2015 - 10:24

EU

ml@arbejderen.dk