Forhandlingerne om TTIP-handelsaftalen mellem EU og USA på vej til at sætte slutspurten ind. Det sker i strid modvind, op ad bakke og med en masse tilskuere på sidelinjen, der råber "buuuhhh".

Hvis det kan bevises, at beslutningerne skader investorerne, kan staten blive pålagt at betale en erstatning. Det svarer til at staten bygger en motorvej, hvor dit hus ligger, så får du også erstatning.
Luisa Santos

Måske derfor forsøgte EU tirsdag og onsdag at sætte ind med en charmeoffensiv og fragtede 73 journalister til Bruxelles og bød på to receptioner med vin, mini sandwiches og tre-retters menu samt en gennemgang fra EU-kommissionens embedsfolk og industriens lobbyister om, hvad TTIP-aftalen egentlig går ud på.

EU betalte flyrejse t/r og hotelovernatning på op til 1350 kroner i døgnet. Det passer godt til Arbejderens slunkne pengepung, så vi tog med.

Målet er økonomisk vækst

Ifølge EU er seminaret en enestående mulighed for journalister til at tale med EU-kommissionen og med "stakeholders" som BusinessEurope. Omvendt er seminaret også en enestående chance for industrien og for EU-systemet, herunder EU-kommissionens chefforhandler, til at få journalister fra alle EU's medlemslande i tale.

Det første journalisterne får udleveret ved indgangen er et baggrundpapir, hvor man blandt andet kan læse, at TTIP-handelsaftalen kan føre til ”verdens største bilaterale handelsområde” og at målet er ”økonomisk vækst og jobs på begge sider af Atlanten”.

I panelet sidder tre repræsentanter for de største lobbygrupper i EU klar til at fortælle, hvorfor TTIP er godt for både vækst, arbejdere og arbejdsløse i EU og USA.

Det er European Services Forum (der organiserer EU's servicevirksomheder), BusinnessEurope (EU's største industri-lobbyorganisation, der tæller 39 medlemsorganisatinoer fordelt på 33 lande i Europa, heriblandt Dansk Industri fra Danmark) samt landbrugets lobbyorganisation COPA-COGECA.

BusinessEurope kræver særdomstol

Både EU og USA ønsker at oprette en slags særdomstol – et såkaldt "investor-stat tvistbilæggelsessystem" (ISDS), som giver amerikanske firmaer ret til at sagsøge EU's selvstændige nationalstater, og idømme dem bøder i millionklassen, hvis de vedtager love og regler, der mindsker firmaernes overskud. Det har fået en lang række forbruger-, sundheds,- og miljøngo'er til at advare mod, at politikerne vil holde sig fra at vedtage love og regler, der beskytter borgernes sundhed, arbejdsforhold og miljø mod eksempelvis giftige kemikalier i fødevarer og produkter.

Hvis ISDS-særdomstolen bliver oprettet, kan de mere end 47.000 amerikanske datterselskaber i EU bruge TTIP-aftalens investor-beskyttelse og den nye ISDS-domstol til at gå til angreb på nationale, demokratisk valgte regeringer og deres lovgivning.

Næsten alle andre internationale handelsaftaler har en lignende domstol. Derfor har lande verden over allerede gjort sig erfaringer med den slags beskyttelse af udenlandske investorer. Eksempelvis har det franske selskab Veolia anklaget Egypten for at bryde en investeringsaftale ved at hæve mindstelønnen.

Men BusinessEurope mener ikke, at de demokratisk valgte politikere og nationalstaterne har noget at frygte. De kan fortsat træffe politiske beslutninger i deres parlamenter – men under ansvar.

- ISDS-mekanismen giver ikke mulighed for at ændre politiske beslutninger. Politikerne kan til enhver tid træffe beslutninger. Men hvis det kan bevises, at de skader investorerne, kan staten blive pålagt at betale en erstatning. Det svarer til at staten bygger en motorvej, hvor dit hus ligger, så får du også erstatning, forklarer Luisa Santos, direktør for internationale relationer i BusinessEurope, til Arbejderen.

Hun mener, at handelsaftalen handler om meget mere end tekniske standarder og beskyttelsesniveauer.

- Det handler eksempelvis om investeringer, adgang til råmaterialer, energi og at få et strategisk samarbejde med USA. Det er vigtigt, at vi puster nyt liv i samarbejdet med USA – både politisk, økonomisk og strategisk, uddyber Luisa Santos.

Lobbyister: Ingen røde lys

Ingen af de to lobbygrupper BusinessEurope eller European Services Forum vil på forhånd opstille såkaldte røde lys og på forhånd udelukke områder, der ikke skal være en del af forhandlingerne.

- Jeg vil ikke komme ind på, om vi mener, at der skal opstilles nogle "røde lys". Den offentlige debat handler meget om røde lys for hvilke områder, der ikke skal være en del af aftalen. Vi mener, at der er brug for at opstille positive, ambitiøse mål for aftalen, siger Luisa Santos.

Hun uddyber:

- EU er allerede en del af verdenshandelsorganisationen WTO's såkaldte GATS-aftale. Og her er serviceydelser indenfor på sunhed og uddannelse allerede på bordet. EU kan godt tage de her områder ud af TTIP-aftalen, men på sigt får vi bare problemer med WTO.

Samme budskab lyder fra hendes kollega fra lobbygruppen European Services Forum, der organiserer serviceindustrien i EU.

- Vi har ingen røde lys. Hvad er formålet med at bruge mere end tre år på at forhandle en handelsaftale, hvis ikke får noget mere end det, vi har i dag? Vi ønsker, at alle sektorer som udgangspunkt skal være åbent for forhandling, med mindre politikerne sætter en specifik sektor på en negativ liste, lyder det fra Pascal Kerneis. Udover at arbejde for lobbygruppen er han med i EU-kommissionens Kontaktgruppe for handel og tidligere juridisk ekspert for EU-kommissionen.

EU's borgere er skeptiske

Ud af det fire mand store panel er kun en enkelt skeptisk overfor TTIP-handelsaftalen: Det er sammenslutningen af europæiske forbrugerorganisationer, BEUC.

I sine forberedelser af TTIP forhandlingerne har EU-kommissionen mødtes 520 gange med industrien og kun 26 gange med fagforeninger og ngo'er indenfor eksempelvis miljø.

Fordelingen i panelet afspejler meget godt, hvem EU-systemet lytter til i handelsforhandlingerne. Vagthunden Corporate Europe Observatory (CEO) har afsløret, at hver gang EU-kommissionen har holdt et møde med en fagforening, en forbrugerorganisation eller en miljøorganisation, har Kommissionen holdt tyve møder med en lobbyist fra en erhvervssammenslutning.

I sine forberedelser af TTIP forhandlingerne har EU-kommissionen mødtes 520 gange med industrien og kun 26 gange med fagforeninger og ngo'er indenfor eksempelvis miljø.

Så faktisk burde der have siddet i alt 20 lobbyister fra industrien og en repræsentant for de europæiske, hvis målestoksforholdet i panelet skulle afspejle, hvem EU-kommissionen mødes med ifølge CEO.

Men industrien har også brug for al den taletid, den kan få. EU's borgere er nemlig dybt skeptiske overfor TTIP-aftalen. I skrivende stund har mere end 1,75 millioner borgere skrevet under på at få stoppet TTIP-aftalen.

>> Læs mere og skriv under på Stop TTIP's hjemmeside her

EU-kommissionen ”Off the record”

De mange fremmødte journalister får også mulighed for at møde to repræsentanter fra EU-kommissionen, der har fingrene dybt begravet i forhandlingerne. De kommer med en teknisk gennemgang af forhandlingerne. Men oplæggene er ”off the record” - pressen må ikke citere de to embedsfolk.

Netop i disse dage forsøger 15 forskellige udvalg i EU-parlamentet at blive enige om en fælles udtalelse, der gør status over forhandlingerne og kommer med bud på, hvor EU-parlamentet gerne ser forhandlingerne bevæge sig hen.

EU-parlamentets Handelskomité skal stemme om udkastet den 28. maj. Og herefter skal EU-parlamentet stemme om udtalelsen i starten af juni.