De senere års nedskæringer på velfærden er så store, at statskassen sparer 39 milliarder kroner frem til 2020. Det er SR-regeringen og Venstre enige om er en god ting.

Derimod er de ikke enige om, hvad de 39 milliarder kroner skal bruges til. Og det er i høj grad dette, den igangværende valgkamp er kommet til at dreje sig om.

Venstre vil gøre det muligt for virksomhederne at importere arbejdskraft til lønninger helt ned til 17.917 kroner om måneden.

Mens regeringen har bebudet, at pengene skal bruges på bedre vilkår for blandt andet børn, ældre og syge, lægger Venstre mere vægt på at øge virksomhedernes vækst ved at sikre dem bedre betingelser. Derfor vil Venstre blandt andet bruge de 39 milliarder kroner på “skattelettelser til de laveste indkomster og bedre vilkår for erhvervslivet”, som Venstres finansordfører og forhenværende skatteminister Peter Christensen formulerer det  på Venstres hjemmeside.

Flere udlændinge

Venstres valgkamp kører især på at give indtryk af, at de danske overførselsindkomster er alt for generøse, og at det skal ændres, fordi "det skal kunne betale sig at arbejde". Her har partiet taget med kyshånd mod nogle tal, der viser, at langt de fleste af de knap 40.000 job, der er kommet til siden arbejdsløsheden toppede i foråret 2013, er gået til udlændinge.

Det er et bevis på, at det ikke kan betale sig for danskerne at arbejde, så derfor skal vi have genindført kontanthjælpsloftet og sænket bundskatten for lønmodtagerne, fremfører Venstre.

En undersøgelse, foretaget af Greens Analyseinstitut for dagbladet Børsen, viser dog, at det først og fremmest er arbejdsgiverne, der fravælger ansættelse af danske arbejdsløse, mens de vælger at ansætte udlændinge - hvad enten det drejer sig om højt kvalificerede akademikere, faglærte eller ufaglærte. Derfor bliver danskerne ladt tilbage i arbejdsløshedskøen.

Venstre vil alligevel gøre det lettere for virksomhederne at ansætte udlændinge, fremgår det af Venstres udlændingeudspil, "Danmark for dem, der kan og vil". Partiet vil blandt andet gøre det muligt for virksomhederne at importere arbejdskraft fra lande udenfor EU til lønninger helt ned til 17.917 kroner om måneden via den såkaldte beløbsordning. Det er kun en brøkdel mere end den fulde dagpengesats på 17.658 kroner.

Fra fattige til erhvervsliv

Den nærmeste beskrivelse af Venstres kontanthjælpsloft finder man i partiets finanslovsudspil for 2015:

"Det skal sætte et loft over, hvor meget man kan modtage i offentlige ydelser. Bl.a. skal flere af de offentlige ydelser, som en kontanthjælpsmodtager kan få, omfattes. Eksempelvis kan der være tale om boligsikring, særlig støtte, børnecheck, børnetilskud samt andre enkeltydelser."

De sparede penge skal ifølge Lars Løkke Rasmussen gå til skattelettelser til de lavest lønnede. Beregnet ud fra det gamle kontanthjælpsloft vil besparelserne vil dog kun give omkring tre kroner i skattelettelser om måneden til de lavest lønnede, svarende til to øre i timen.

Venstre vil derfor også årligt spare op mod tre milliarder kroner årligt på ulandsbistanden samt indføre en ny form for "starthjælp" til nyankomne flygtninge, der skal nøjes med en ydelse på SU-niveau. Det vil ifølge Venstres beregninger samlet give 20 milliarder kroner til skattelettelser frem mod 2020.

Men for at nå i mål med den skattelettelse for lavtlønnede på 1000 kroner om måneden, som Venstre har nævnt, skal der dog spares endnu mere - mindst 21 milliarder kroner om året, og dermed godt 100 milliarder kroner frem mod 2020, har LO's økonomer regnet sig frem til.

Mere privatisering

Ud over skattelettelserne vil der ifølge Venstre dog også være råd til partiets sundhedspolitiske udspil, der ud over flere penge til kræftbehandling blandt andet foreslår, at de praktiserende læger kunne henvise direkte til privathospitaler, så patienter fra dag ét skal kunne få ambulante behandlinger som for eksempel operationer for grå stær på et privathospital på statens regning.

Venstre vil også åbne flere velfærdsområder for privatisering og udlicitering. Private leverandører skal kunne byde ind på at drive daginstitutioner, uddannelsesinstitutioner med mere. Partiet lægger også op til øget brugerbetaling på sundhed, fremgår det af Venstres sundhedsudspil.