18 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

EU-modstandere vil sætte EU's magt under lup

Grundloven fejres

EU-modstandere vil sætte EU's magt under lup

EU er i fuld gang med at udhule det danske demokrati, mener Folkebevægelsen mod EU, som kræver en uvildig undersøgelse af, hvor stor EU's magt egentlig er i Danmark.

Når vi fejrer grundloven, er det vigtigt at huske på, at EU er i fuld gang med at udhule det danske demokrati, siger Folkebevægelsens medlem af EU-parlamentet, Rina Ronja Kari.
FOTO: Andrea Sigaard
1 af 1

Folkebevægelsen mod EU kræver en uvildig undersøgelse af, hvor stor EU's magt egentlig er i Danmark.

- Når vi fejrer grundloven, er det vigtigt at huske på, at EU er i fuld gang med at udhule det danske demokrati ved at indskrænke Folketingets og kommunernes muligheder for at føre økonomisk politik og beskytte miljø, forbrugere og arbejdstagere, siger Folkebevægelsens medlem af EU-parlamentet, Rina Ronja Kari. 

Når vi fejrer grundloven er det vigtigt, at huske på, at EU er i fuld gang med at udhule det danske demokrati.
Rina Ronja Kari

Hun mener, at der er behov for at få afdækket, hvor meget dansk lovgivning er påvirket og dikteret af EU.

- Når vi har et overblik over dette, kan vi få en debat af, om det er fornuftigt, at EU har så stor indflydelse på dansk lovgivning og dermed på danskernes hverdag, mener Rina Ronja Kari.

En undersøgelse fra det tyske Justitsministerium viser, at 84 procent af al tysk lovgivning stammer fra EU. Herhjemme anslog tænketanken Cepos i 2011, at 50-60 procent af dansk lovgivning kommer fra EU. Samtidig viser et svar fra justitsminister Mette Frederiksen fra april, at ni ud af ti de love, der kommer fra EU, aldrig bliver behandlet af Folketinget.

Kommunernes Landsforening lavede i 2011 en analyse, som viste, at 53 procent af dagsordenspunkter på kommunalbestyrelsesmøderne er påvirket af EU.

Samtidig får EU ret til at tage overnationale beslutninger på flere og flere områder, advarer Folkebevægelsen mod EU.

EU's Lissabon-forfatning har fjernet en række beslutninger fra de nationale parlamenter: Lissabon-forfatningen fjerner vetoretten på 53 områder til fordel for overnationale beslutninger med kvalificeret flertal, påpeger Rina Ronja Kari.

Og inden længe kan danskerne blive spurgt om endnu et områder, der vil give EU endnu mere magt - nemlig EU's overnationale rets- og politisamarbejde. Dertil kommer spørgsmålet om bankunionen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


05. jun. 2015 - 02:20   05. jun. 2015 - 02:30

Grundlov

ml@arbejderen.dk