Mindre end tre måneder efter, at et flertal blandt landets folkeskolelærere stemte ja til en ny overenskomst, er deres forbund og de kommunale arbejdsgivere røget i totterne på hinanden. 

Der står, at man skal drøfte det forventede tidsforbrug til forberedelsesopgaven og de øvrige opgaver.
Anders Bondo Christensen, DLF

Danmarks Lærerforening (DLF) mener, at overenskomsten forpligter skolelederne til at sætte tid på lærernes forberedelse, men det er Kommunernes Landsforening (KL) lodret uenig i.

– Vi synes, det står fuldstændigt klart i det, vi har aftalt. Der står, at man skal drøfte det forventede tidsforbrug til forberedelsesopgaven og de øvrige opgaver, siger lærernes forbundsformand Anders Bondo Christensen til folkeskolen.dk.

Han henviser til Bilag 1.1 - det papir om lærernes arbejdstid, som er en del af den nye overenskomst - og kalder det absurd, at KL har skrevet ud til alle kommuner, at "det er opgaven, der er i fokus og ikke tiden".

Ingen forpligtelse

I brevet forklarer KL's chefforhandler og borgmester i Høje-Taastrup Michael Ziegler (C) det med disse ord:

"Der skal selvfølgelig være tid til at løse opgaverne. Derfor skal leder og lærer i dialogen om opgaverne forholde sig til, at det også skal være muligt for læreren at løse de opgaver, der er rundt om undervisningen, herunder også at læreren har mulighed for at forberede sig. Men det er ikke det samme som, at kommunerne er forpligtet til at sætte et konkret timetal på forberedelsesopgaven".

Den udmelding, mener DLF, er i strid med punkt 3 i overenskomstbilaget, der ridser i alt 15 punkter/opgaver op for perioden frem til 2018. 

Foreningen oplyser til Arbejderen, at den forbereder en fagretlig sag for at få fortolket aftaleteksten. Men lige nu afventer DLF en reaktion fra KL på nogle papirer, som arbejdsgiverne har fået tilsendt, inden det fagretlige system sættes i gang.

Lov 409 

Netop spørgsmålet om forholdet mellem arbejdsopgaver og forberedelsestid stod øverst på lærernes liste til ok-forhandlingerne med de kommunale arbejdsgivere. Siden overenskomsterne i 2013 har lærernes arbejdstid været reguleret af lovgivning, og de efterlyste nye rammer, der kunne sikre loft over antallet af undervisningstimer og et minimum af tid til forberedelse.

Den 15. februar underskrev Anders Bondo Christensen og Michael Ziegler en ny overenskomst inklusiv det arbejdstidspapir, der nu giver anledning til strid.

Lærerne stemte for aftalen. 70,1 procent stemte ja men hele 29,9 procent satte deres kryds ved nej. Nej-sigernes argumenter gik på, at den forhadte Lov 409, som Folketinget tvang ned over lærerne i 2013 efter fire ugers lockout, stadig gælder, og at det nye arbejdstidspapir ikke i tilstrækkelig grad forpligter arbejdsgiverne til at forbedre lærernes tid til forberedelse af undervisningen.

En af dem, der anbefalede at stemme nej var Morten Refskov, kredsformand i Ballerup Lærerforening.

Han mener, at resultaterne af de enkelte kredses forhandlinger med kommunerne tegner et særdeles broget billede og rejser spørgsmålet om, hvor bundniveauet ligger for, hvad der er godt nok.

"Det altoverskyggende problem er, at arbejdstidsbilaget kun er noget værd i de kommuner, hvor kredse og tillidsrepræsentanter dybest set ikke har behov for det", skriver Morten Refskov i et blogindlæg på folkeskolen.dk.

Fundamentalt uenige

Den sjællandske kredsformand fortsætter:

"Helt banalt er situationen den, at kommunerne ikke ønsker ressourcebindinger, fordi de ikke deler vores opfattelse af, hvor stor en del af lærernes arbejdstid, der skal bindes op på forberedelse og, hvor meget undervisning en lærer skal levere. Det handler altså i virkeligheden mindre om at nære tillid eller mistillid til KL, kommunerne og lederne og langt mere om, at vi åbenlyst er fundamentalt uenige".

I slutningen af forrige måned var kredsformændene i lærerforeningen samlet for at diskutere den opståede situation. Mødet endte ud i en fælles henvendelse til KL's bestyrelse med opfordring til at bakke op om punkt 3 i arbejdstidsbilaget.