Hvordan kan Danmark være med til at skabe fred og løse konflikter med fredelige midler? Og bør Danmark oprette et Udenrigsministerium, der kan mægle fred i verden i stedet for at købe kampfly for 30 milliarder kroner?

Sådan lyder nogle af de spørgsmål, som tænketanken RIKO vil debattere med politikerne i valgkampen.

Danmark kan spille en langt større og mere positiv rolle end vi gør i dag. Vi skal bevæge os fra at være en krigernation til at være en fredsnation.
Jørn Boye Nielsen, RIKO

"Om velfærdssamfundet skal styrkes med nogle få promillers vækst eller ej, eller om middelklassen skal have nogle marginelle skattelettelser eller ej, må ikke være de eneste spørgsmål, der præger valgkampens diskussioner med politikerne", påpeger RIKO, som har opstillet en lang liste over emner, som de mener også bør sættes til debat:

Hvordan vil partierne arbejde for at sætte gang i en reel og konstruktiv fredsproces? Er det ikke på tide at følge efter Sverige og arbejde for dansk anerkendelse af Palæstina? Er en militær ødelæggelse af skibe i Middelhavet virkelig Danmarks og EU’s vigtigste - eller bedste - metode til at løse de akutte flygtningestrømme fra Nordafrika? Bør partierne ikke komme med løsninger på både de kortsigtede og de langsigtede årsager til flygtningestrømmen?

Danmarks rolle

– Danmark er afhængig af resten af verden. Men det er slet ikke en del af politikernes og mediernes valgkamp. Store dele af verdens befolkning sulter eller er udsat for borgerkrige, som Danmark er direkte eller indirekte involveret i. Hvordan løses disse alvorlige problemer, og hvordan standses de mange krige og konflikter verden hærges af, spørger formanden for RIKO's bestyrelse, Jørn Boye Nielsen, over for Arbejderen.

Han påpeger, at Danmark kan spille en langt større og mere positiv rolle end vi gør i dag.

– Vi skal bevæge os fra at være en krigernation til at være en fredsnation og opbygge et Udenrigsministerium med en vilje og værktøjer til at tale med begge parter i en konflikt, så vi kan mægle. Selv om Danmark tager nogle diplomatiske skridt af og til, er hovedindtrykket et land, der har lettere end de fleste ved at gribe til våben og bombninger, når der skal gribes ind i konflikter, lyder fra RIKO.

Kampfly for 30 milliarder

RIKO er ikke de eneste, som vil sætte udenrigspolitik på dagsordenen. I dag går kampagnen Nej tak til nye kampfly på gaden i København.

Også Kommunistisk Parti tager afstand fra at bruge 30 milliarder kroner på nye krigsfly. Og påpeger, at der er et stort behov for at diskutere konsekvensen af dansk krigsdeltagelse:

- Politikerne har bevidst udskudt beslutningen om Danmarks kommende kampfly til efter valget. De ønsker ikke at inddrage debatten om Danmarkshistoriens største våbenindkøb i en valgkamp, hvor man forsøger at bilde danskerne ind, at der er ikke er råd til mere velfærd. Det handler ikke kun om økonomi - men også om, hvordan vi ønsker at indrette Danmarks kommende udenrigs- og sikkerhedspolitik. Kampfly er ikke beregnet til at forsvare Danmark men til at kaste bomber i fjerne lande. Erfaringerne fra krigene i Afghanistan, Irak og Libyen viser, at der er brug for fred med fredelige midler, siger formand for Kommunistisk Parti, Jørgen Petersen, til Arbejderen.

Han uddyber:

- Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitik er helt fraværende i valgkampen. Der er et stort behov for at diskutere konsekvensen af dansk krigsdeltagelse og udstationering af danske soldater i stadigt flere lande, men også at give befolkningen mulighed for at tage stilling til de samlede konsekvenser af medlemsskabet af NATO.  Men det sker ikke, fordi der reelt ikke er nogen partier i Folketinget, som rejser denne diskussion.