Industriens arbejdsgivere har længe klaget over, at deres ansattes løn er så høj, at de har svært ved at konkurrere på verdensmarkedet. Den myte er nu gennemhullet eftertrykkeligt. Dansk industris lønkonkurrenceevne er i top, og har aldrig været bedre i de sidste 20 år. Det viser en analyse, udarbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd for Ugebrevet A4.

De ansatte i industriens virksomheder frembringer samlet set meget mere værdi end de koster. Det er derfor ikke noget problem, at vi har et pænt lønniveau.
Kristian Weise

I samme periode er industriarbejdernes lønandel af den værdi, de producerer, faldet fra 64 procent til godt 56 procent.

Merværdien vokser

Dermed fortsætter en tendens, der har taget fart siden midten af 70'erne: Arbejdernes andel af værdiskabelsen bliver stadig mindre, mens en stadig større andel tilfalder virksomhedsejerne - til øvrige omkostninger som transport, maskiner med mere, men også til profit og udbytte til aktionærerne.

- De ansatte i industriens virksomheder frembringer samlet set meget mere værdi end det, de koster. Det er derfor overordnet set for industrien ikke noget problem, at vi har et pænt lønniveau, understreger Kristian Weise, direktør for centrum-venstre tænketanken Cevea, i en kommentar til Ugebrevet A4.

Det er derfor en myte, at lønniveauet i eksport-virksomhederne er for højt, fastslår Kristian Weise. Når arbejdsgiverne taler om lønningerne i Danmark, er der et element af skræmmekampagne over det, mener han.

- For arbejdsgiverne tager ofte de meste pressede brancher – eksempelvis slagterierne – og bruger dem til at sige, at der er et generelt problem med lønniveauet, siger Kristian Weise.

Basis for højere lønkrav

Lønkonkurrenceevnen overfor udlandet faldt ganske vist fra år 2000, hvor den var ekstraordinær god, frem til krisens udbrud, hvor reallønnen begyndte at falde. Til gengæld er den steget kraftigt siden 2008, og ligger nu langt over niveauet i 2000.

I nogle brancher presser dumping-lønninger i udlandet fortsat danske industriarbejdere, for eksempel i slagteribranchen, hvor den relative lønkonkurrenceevne derfor er lav. Men den forbedrede lønkonkurrenceevne for store grupper af industriarbejdere viser ifølge Kristian Weise, at disse grupper dermed med sindsro kan forlange mere i løn ved overenskomstforhandlingerne i 2017, uden at skulle frygte for, at det vil koste dem jobbet.

Det får dog arbejdsgiverne i DI til at stejle

- Jeg vil klart advare imod, at man gentager tidligere tiders fejl og giver los på lønningerne blot ved udsigten til økonomisk optur. Store lønstigninger vil hæmme vores ønske om at få flere i beskæftigelse, siger erhvervsøkonomisk chef i DI, Morten Granzau Nielsen, til Ugebrevet A4.