Hafaz Shah bliver vred, når han hører debatten i valgkampen om, at "det skal kunne betale sig at arbejde". For hvor er jobbene henne til de mennesker, der ikke kan yde 100 procent på arbejdsmarkedet, spørger han.

Han er født med spastisk lammelse i både arme og ben og har siddet i kørestol, lige så længe han kan huske. Men da Hafaz Shah som 18-årig blev tilbudt en førtidspension, sagde han nej tak.

Skaf job og lad være med at forfølge de mest udsatte mennesker udenfor arbejdsmarkedet.
Thorkild Olesen, handicapformand

- Jeg ville tjene mine egne penge. Det har nu engang sin egen duft og glæde, siger Hafaz Shah, der er født i Danmark af pakistanske forældre.

I dag er han 38 år og har gennem de sidste 20 år arbejdet hårdt for at uddanne sig og få en fod indenfor på arbejdsmarkedet. 

I en kort periode lykkedes det. Fra 2001 til 2003 var Hafaz Shah ansat i en fuldtidsstilling hos Mærsk. Han havde inden været arbejdsløs i otte måneder, efter at have taget først en højere handelseksamen og derefter uddannelsen som datamatiker. Hafaz blev ansat på den såkaldte isbryderordning, som skal være med til at hjælpe nyuddannede med handicap ind på arbejdsmarkedet. Her kan arbejdsgiveren få tilskud til lønnen i op til et år. 

- Jeg var super glad for at være hos Mærsk. Jeg havde en god chef og gode kollegaer, fortæller Hafaz Shah.

Men i 2003 efter to års arbejde var der en fyringsrunde, hvor 30 blev sagt op. Blandt dem var Hafaz Shah, som var den sidst ansatte i sin afdeling. 

Under ansættelsen hos Mærsk var han startet på uddannelsen til datanom, en videregående edb-uddannelse, som hans arbejdsgiver betalte.

Søger masser af job

Men på trods af videreuddannelsen og stor ihærdighed er det ikke siden lykkedes for Hafaz at bide sig fast på arbejdsmarkedet. Han har haft noget frivilligt arbejde og en periode i fleksjob hos Dansk Handicapforbund. 

I dag er han ansat i et fleksjob på 24 timer om ugen i sin brors it-firma. Han har måtte erkende, at det er for hårdt med et fuldtidsjob. Men firmaet går dårligt, og derfor arbejder Hafaz Shah på at uddanne sig yderligere, så han kan få et andet job. På grund af sit handicap går han efter et arbejde med ledelse eller undervisning, hvor det handler mere om at bruge hovedet end at være hurtig til at taste.

Hafaz har taget et certifikat i projektledelse og de første to moduler i en diplomuddannelse indenfor ledelse. Han er samtidig i gang med en merituddannelse som folkeskolelærer og havde håbet på undervejs at kunne få et arbejde som lærervikar. 

- Jeg har søgt på 10-12 skoler. De siger, at de vil ringe, når de får brug for mig. Men de ringer aldrig. Jeg tror, at de er bange for min kørestol.

I løbet af det sidste år har Hafaz Shah søgt mellem 40 og 50 job, men gang på gang bliver han afvist og får ikke engang chancen for en personlig samtale. 

Et generelt problem

Det samme oplever mange andre mennesker med handicap. Det er rigtig svært at komme ind på arbejdsmarkedet, når man har et handicap, konstaterer Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer. 

- Der er cirka 600.000 personer i Danmark, som har et handicap. Mindre end halvdelen af dem er i job. Men en stor del af dem, der stå uden for, vil gerne. Vores erfaringer i handicaporganisationerne er, at vores ledige medlemmer allerhelst vil være på arbejdsmarkedet. De vil ikke være på kontanthjælp eller i resssourceforløb med en ydelse svarende til kontanthjælp, siger handicapformanden. 

De sidste 10 år er andelen af handicappede, der er i arbejde, faldet. I 2005 var det 54 procent af alle mennesker med handicap, der var i beskæftigelse. I 2014 var det kun 43 procent. Samtidig er det blevet langt sværere at blive godkendt til førtidspension.

- Det er valgflæsk, når politikerne diskuterer størrelsen på kontanthjælp og hænger personer på kontanthjælp ud som dovne. Skaf job og lad være med at forfølge de mest udsatte mennesker udenfor arbejdsmarkedet, siger Thorkild Olesen.

Han efterlyser, at der bliver stillet krav til virksomhederne om at ansætte flere med handicap. Samme ide har Hafaz Shah. Han henviser til andre lande, der har krav om, at 10 procent af arbejdsstyrken i en virksomhed skal være mennesker med handicap eller andre minoriteter. 

Thorkild Olesen og Hafaz Shah er også enige om, at jobcentrene skal arbejde langt mere udfarende på at skaffe både fleksjob og varige job til mennesker med handicap. 

I tirsdags var Danske Handicaporganisationer medarrangør ved et valgmøde i Handicaporganisationernes Hus. 

- Når stat og kommuner så gerne vil have folk i arbejde, hvorfor er der så ingen statslige fleksjob, spurgte en deltager de fremmødte politikere.