400 unge, lærlinge og studerende var mødt op til den store uddannelsesdebat i København i sidste uge. De unge krævede svar fra politikerne på, om nedskæringerne, på landets ungdoms- og videregående vil fortsætte efter valget.

Jeg har selv været otte år om at komme igennem min uddannelse på universitet
Josefine Kofoed Christiansen

I den rustikke gamle sporvognshal på Vesterbro slog en række elev- og studenterorganisationer dørene op for debatten under sloganet, "Vi stemmer uddannelse - og rykker 20 mandater i Folketinget".

Fremdriftsreform og dobbeltmoral

Øverst på dagsordenen var dog spørgsmålet om den famøse fremdriftsreform. De unge havde svært ved at se, hvordan kvaliteten af deres uddannelse skulle kunne bestå med fremdriftreformens nedskæringer og hurtigere og billigere igennem udannelsen-metoden.

Konsekvenserne af reformen er blandt andet, at universiteter skal nedbringe den gennemsnitlige studietid med 4,3 måneder i 2020. Lykkes det ikke, vil det udløse bøde, som i sidste ende går ud over kvaliteten, mener de studerende.

- Jeg har selv været otte år om at komme igennem min uddannelse på universitet. På trods af det, har jeg været med til stemme for fremdriftsreformen, sagde Konservativ Folkepartis unge kandidat, Josefine Kofoed Christiansen.

Konservativ Folkeparti mener ikke, at reformen skal trækkes tilbage. I stedet skal der fokuseres mere på den unges frihed til selv at strukturere sit studieforløb. 

- De studerende er altså nødt til at blive hurtigere færdige, lød det fra Josefine Kofoed Christiansen.

Denne opfattelse blev delt af både Liberal Alliance og det nye parti Alternativet. Også Socialdemokratiet hører til de partier, som ønsker en fuld implementering af fremdriftsreformen.

Karrakterkrav udelukker 40 procent

De unge efterspurgte et uddannelsessystem, som rummer studerende og elever med forskellig baggrund, og muligheden for at alle unge kan blive så dygtige som muligt.

Et af spørgsmålene fra salen kom fra en ung gymnasieelev, Clara, som selv fremhævede, at hun er ud af en ressourcestærk familie med lange udannelser:

- Hvordan hænger et karakterkrav på syv sammen med retten til frihed og til at vælge sin fremtid, lød spørgsmålet til Liberal Alliances kandidat, Charlotte Næss Smidt, som mere kendt under navnet Charlotte Bircow.

Spørgsmålet refererede til, at Liberal Alliance og Dansk Folkeparti har foreslået et karaktergennemsnit på syv for at blive optaget på gymnasiet. Ifølge Undervisningsministeriet vil det betyde, at 40 procent af de elever, der i dag går på gymnasiet, ikke ville have den mulighed med et sådant krav.

- Alle mennesker skal jo ikke i gymnasiet, lød svaret fra Liberals Alliances kandidat, Charlotte Næss.

- Det her forslag er ikke for at straffe nogen. Det er for at sørge for, at de unge mennesker, der kommer i gymnasiet, er klar til det, sagde hun til salens unge.

Lærepladser

13.000 unge mangler en praktikplads, påpegede Erhvervsskolernes Elev-Organisation.

Socialdemokratiets uddannelsesordfører Jeppe Bruus, ville belønne de virksomheder, som tager et socialt ansvar og ansætter elever. Helt konkret lagde han op til, at arbejdsgiverne indbetaler til en fond, som minder om barselsfonden.

- Her får arbejdsgiveren refunderet udgifterne til løn i medarbejderens barsels- og orlovperiode. På samme måde ville arbejdsgiveren kunne få refunderet lønnen til en lærling, sagde uddannelsesordfører Jeppe Bruus.