- Kampen fortsætter! Angrebene på de arbejdsløse, flygtninge og syge vil fortsætte og vi har ikke tænkt os at kaste håndklædet i ringen og være passive de næste fire år.
Hvis vi organiserer tusindvis af vrede studerende på Slotspladsen, er de svære at ignorere.
Trine Simmel, SUF-aktivist
Sådan lyder budskabet fra 21-årige butiksansat Trine Simmel og 16-årige gymnaiselev Eva-Maria Jacobsen.
De to er aktive i Socialistisk Ungdomsfront (SUF) og nogle af de hundredevis af aktivister, der de sidste tre uger har hængt i lygtepæle, delt materiale ud og klistret plakater op i det Enhedslisten omtaler som sin mest omfattende valgkamp siden det blev stiftet i 1989.
I aften er Trine Simmel og Eva-Maria Jacobsen taget til Søpavillonen i København til Enhedslistens valgfest.
Sidst på aftenen står det klart, at Dansk Folkeparti med en markant fremgang til fra 12,3 til 22,8 procent af stemmerne har sikret blå blok sejren.
Enhedslisten står dog også til at gå to mandater frem. Partiet har samtidig fået 500 nye medlemmer, og det er værd at fejrer, mener Trine Simmel.
- Der er brug for Enhedslisten til at trække i en anden retning i Folketinget og til at mobilisere bevægelserne udenfor Folketinget. Regeringen kan måske overhøre os i Folketinget. Men hvis vi organiserer tusindvis af vrede studerende på Slotspladsen, er de svære at ignorere, siger hun.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278