Medierne svømmer disse uger over med historier og billeder af mennesker på flugt, der strømmer til Europa i tusindvis. Aldrig før i nyere tid har så mange mennesker været på flugt i verden, og en lille del af flygtningene kommer også til Danmark.

Omkring 7500 flygtninge har ifølge politiet krydset den danske grænse siden søndag den 6. september. Hovedparten kommer fra Syrien, Irak eller Afghanistan. Langt de fleste er rejst videre til Sverige eller andre af de nordiske lande. Omkring 900 af de 5000 har ifølge udenrigsminister Kristian Jensen søgt asyl i Danmark. 

En familie med to voksne og to børn, der selv skal betale for deres mad, får 4477 kroner hver 14. dag.

Det er en stigning i forhold til juni og juli, hvor der kom godt 1000 asylansøgere om måneden. Men hvis vi ser på sidste års sommer, kom der godt 2000 flygtninge til Danmark om måneden. Der er typisk flest flygtninge i sommerperioden, fordi Middelhavet er mest sikkert at krydse på den tid af året. 

Men hvad sker der egentlig med en asylansøger, fra han eller hun krydser den danske grænse, til vedkommende får en afgørelse i sin asylsag?

Ankomst til Danmark

Alle flygtninge, der kommer til Danmark, kan som udgangspunkt søge asyl. 

For næsten alle de lande, som er præget af konflikt eller krig, kræver det visum at rejse ind i Schengen-området. Schengen-området består af 26 lande, blandt andre Danmark.

Ifølge organisationen Refugees Welcome er den eneste adgang til Danmark for hovedparten af alle flygtninge gennem illegal indrejse – enten med falske papirer eller helt uden. Det skyldes, at det er svært at få visum, hvis man kommer fra et land med borgerkrig eller konflikt.

Når en enkeltperson eller en familie på flugt vil søge asyl i Danmark, er politiet ofte den første myndighed, de kommer i kontakt med. Enten i Kastrup Lufthavn, på grænsen i Kruså eller i asylcenter Sandholm i Nordsjælland.

Nyankomne asylansøgere bliver afhørt af politiet, der skal have besked om identitet, årsag til flugten og rejseruten. Derefter kommer de fleste til Sandholmlejren i Nordsjælland, der fungerer som modtagecenter.

Som det første tager Udlændingestyrelsen stilling til, om asylansøgningen skal behandles i Danmark eller i et andet land. Danmark er medlem af den såkaldte Dublin-forordning, der skal sikre, at en flygtning kun kan få sin asylsag behandlet i ét land. 

Dublin-forordningen er en aftale mellem EU-landene, Norge, Schweiz, Island og Liechtenstein. Efter Dublin-reglerne vil det første EU-land, som en flygtning ankommer til ved at krydse EU's ydre grænse, som udgangspunkt være ansvarlig for at behandle vedkommendes ansøgning om asyl. 

Dublin-forordningen har fået kritik fra flere sider for at bidrage til en ulige fordeling af flygtninge. Lande som Grækenland og Italien er for mange flygtninge det første stop i Europa. Hvis flygtningene fra disse lande rejser videre op i Europa for at søge asyl i Danmark eller et andet land, skal asylansøgerne ifølge Dublin-forordningen sendes retur til landene i syd, da disse har ansvaret for at behandle deres sager.

Imens asylansøgerne venter på besked om, hvor vidt de kan få deres sag behandlet i Danmark, modtager de et kontant beløb til at dække leveomkostninger.

For eksempel får en familie med to voksne og to børn, der selv skal sørge for deres mad, udbetalt 3216 kroner hver 14. dag. En enlig voksen får 883 kroner.

Pengene skal dække udgifter til mad, hygiejneartikler, tøj, fritidsaktiviteter og transport. 

Ventetiden

De flygtninge der får ja til, at deres sag kan behandles i Danmark, skal som udgangspunkt opholde sig i et af landets 47 asylcentre i sagsbehandlingstiden. De får nu lidt flere penge end i den indledende fase. 

En familie med to voksne og to børn, der selv skal betale for deres mad, får 4477 kroner hver 14. dag, mens en enlig voksen får 1198 kroner.

En familie med børn bor som regel sammen på to værelser i centrene, mens enlige typisk bor sammen med to til fire andre personer af samme køn på et værelse.

Nyankomne asylansøgere over 18 år skal deltage i et indledende kursus i dansk sprog og dansk kultur- og samfundsforhold. Han eller hun har også pligt til at hjælpe med praktiske opgaver på asylcentret.

Asylbørn går dagligt i legestue på asylcentret, der fungerer som en dansk børnehave. Skolebørn køres i bus til en Røde Kors-skole uden for centret, hvor de modtager undervisning svarende til den, tosprogede elever får i folkeskolen.

Asylansøgere har efter et halvt års ophold i landet mulighed for at bo, arbejde og uddanne sig udenfor centrene. Men den mulighed lagde regeringen under valgkampen op til at afskaffe.

Asyl og hvad så?

Det er Udlændingestyrelsen, der behandler asylansøgninger og afgør, om der skal gives asyl eller afslag. Ved et afslag kommer sagen for Flygtningenævnet. Er de enige i afslaget, er det ikke muligt at anke afgørelsen. Det faktum er blevet kritiseret af FN og flere menneskerettighedsorganisationer. 

Hvis en asylansøger får endeligt afslag på asyl, har vedkommende typisk 15 dage til at rejse ud af landet. 

De flygtninge, der får asyl i Danmark, bliver fordelt rundt omkring i landets kommuner. Det er myndighederne, der bestemmer, hvor en flygtning skal bo, men der skal tages hensyn til personlige forhold. Det er herefter kommunens ansvar at hjælpe den nye borger med at blive integreret gennem et tre-årigt integrationsprogram.

Flygtninge, som har fået tilkendt asyl og er kommet ud i egen bolig, skal leve af de nye lave integrationsydelser, der trådte i kraft den 1. september.

Flygtninge kan søge om at få permanent opholdstilladelse i Danmark efter fem års lovligt ophold i landet. Men der er en lang række betingelser, der skal være opfyldt, før ansøgningen om permanent ophold kan komme i betragtning. Og Venstre har erklæret, at de ønsker at få strammet yderligere op på reglerne.