08 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Annoncer skal byde flygtninge velkommen

50.000 danskere trodser Støjberg

Annoncer skal byde flygtninge velkommen

Tusindvis af danskere har doneret penge til alternative annoncer, der skal byde flygtninge velkommen. Annoncerne er et modsvar til regeringens annoncer, der skal holde flygtningene væk fra Danmark.

Den libanesiske avis Alssafir den 7. September 2015 med annoncen indrykket af den danske regering.
FOTO: Nabil Mounzer/Scanpix
1 af 1

På bare tre dage dage har 50.000 danskere indsamlet 160.000 kroner til at indrykke annoncer i libanesiske aviser, der skal byde flygtninge velkommen til Danmark.

Det er initiativet "Peoplereachingout", der står bag indsamlingen.

Regeringens annonce sender et umenneskeligt budskab til mennesker på flugt fra krig og elendighed.
Lotus Turèll, Peoplereachingout

>> Læs mere om Peoplereachingout på Facebook

Den alternative annoncekampagne er et modsvar til de annoncer, som udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg tidligere på måneden indrykkede i libanesiske aviser og internetsider. Støjbergs annoncer beskriver blandt andet, at ydelserne til udlændinge er halveret, og at reglerne for familiesammenføring er blevet strammet. Annoncerne skal ifølge ministeren forhindre, at flygtninge søger til Danmark.

Men i sidste uge besluttede en gruppe almindelige borgere at de ville give et andet billede af Danmark, end det Støjberg forsøger at tegne.

- Vi er mange, der ikke føler os tilstrækkeligt repræsenteret i regeringens annonce, siger Lotus Turèll, der er blandt initiativtagerne til annoncen.

Hun uddyber:

- Regeringens annonce sender et umenneskeligt budskab til mennesker på flugt fra krig og elendighed. Det er hverken et retvisende billede af Danmark eller de holdninger til mennesker i nød, vi ser befolkningen manifestere i disse dage. Vi vil gerne vende det umenneskelige budskab til et menneskeligt.

Den alternative, folkelige annonce er den samme som den officielle, men tilføjet et hjerte og et håndskrevet PS, der undskylder den fjendtlige tone på vegne af flertallet af danskerne, der gerne vil hjælpe mennesker på flugt fra krig og elendighed.

Du kan støtte annoncen ved at sætte penge ind på MobilePay på telefonnummer 42 20 01 84 eller via kontonummer 6737 1185959

Hvis der er penge nok, vil annoncerne også blive indrykket i de store internationale aviser som eksempelvis Washington Post, New York Times og nogle af de andre, der har beskrevet regeringens kampagne mod flygtninge.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


16. sep. 2015 - 14:45   16. sep. 2015 - 14:50

Flygtninge

ml@arbejderen.dk