Hver femte sygeplejerske har altid meget travlt, og knap hver tiende når aldrig alle sine arbejdsopgaver. Det viser en undersøgelse, Megafon har lavet for Dansk Sygeplejeråd (DSR), skriver Avisen.dk.
I dag er det den enkelte sygeplejerske, der skal bære hele presset. Og det er simpelthen ikke rimeligt.
Grete Christensen, DSR.
Undersøgelsen viser samtidig, at problemet er blevet værre over de senste år. Der er i dag dobbelt så mange sygeplejersker, der altid har travlt, som for tre år siden. Og andelen af sygeplejersker, der aldrig når alle deres opgaver, er mere end tredoblet.
– En konstant travlhed er med til at svække sikkerheden, fordi det ikke kan undgås, at koncentrationen svigter en gang imellem. Nogle af de ting, du ikke når, er også vigtige ting, som har fatale konsekvenser, når det drejer sig om den enkelte patient, siger DSR's formand Grete Christensen.
Hun opfordrer politikerne til at tage ansvar og gøre noget ved "den mishandling", som sundhedsvæsenet og de ansatte udsættes for.
– I dag er det den enkelte sygeplejerske, der skal bære hele presset. Og det er simpelthen ikke rimeligt, mener sygeplejerskernes forbundsformand.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278