Om få måneder skal Enhedslistens partiafdelinger i gang med at diskutere, om partiet skal stille op ved valget til EU-parlamentet i 2019 i stedet for som ved tidligere valg at støtte Folkebevægelsen mod EU. 

I dag besluttede de delegerede på Enhedslistens årsmøde, at der skal gennemføres en grundig medlemsdebat og en urafstemning om opstilling til EU-parlamentsvalget inden partiets årsmøde næste år, hvor den endelige beslutning skal tages.

Vores socialistiske EU-modstand var fuldstændig fraværende i valgkampen i juni.
Carsten Andersen, Nordfyn

I samme periode skal Enhedslisten diskutere et EU-delprogram, der også skal vedtages på årsmødet. 

Der var flere forslag til årsmødet om at udskyde beslutningen om opstilling og vedtagelse af et delprogram til årsmødet i 2017 for at kunne give den nødvendige tid til både de debatter og den kommende kampagne op til afstemningen om retsforbeholdet.

"Vi skylder os selv at se tiden an inden en så vidtgående beslutning, som kan trække tæppet væk under den organiserede EU-modstand herhjemme. Havde vi endt med at stille op selv sidst med det sandsynlige resultat, at vi havde nappet mandatet fra Folkebevægelsen, så havde vi netop nu stået i en forbeholdsvalgkamp uden en så vigtig allieret som Folkebevægelsen er". Sådan begrunder forslagsstiller Jakob Lindblom fra Aarhus et af ændringsforslagene.

Men alle ændringsforslag blev stemt ned til fordel for hovedbestyrelsens forslag om en hurtig beslutningsproces. 

Enhedslisten havde en lignende diskussion op til EU-parlamentsvalget i 2014. Her besluttede et flertal på årsmødet i 2013 at føre valgkamp for Folkebevægelsen i stedet for selv at stille op. 222 støttede den beslutning, mens 158 var imod. 

Valgkamp uden EU

Weekendens årsmøde er det første, efter at der var valg til EU-parlamentet i maj sidste år. Hovedbestyrelsen understreger i sin beretning, at den ikke er tilfreds med de 8,1 procent af stemmerne, som Folkebevægelsen mod EU fik.

"Enhedslisten lå højere i meningsmålingerne, end det resultat Folkebevægelsen fik, og vi havde således som parti større tilslutning end den bevægelse, vi støttede. Kun lidt over halvdelen af Enhedslistens vælgere følte sig repræsenteret af Folkebevægelsen og stemte på dem", står der i beretningen.

I debatten om beretningen blev parlamentsvalget og EU stort set ikke omtalt. En af de få talere, der kom ind på EU, var Carsten Andersen fra Nordfyn. Han var utilfreds med, at partiets EU-modstand var fuldstændig fraværende i valgkampen i juni.

– Det på trods af at langt over halvdelen af det, der vedtages i Folketinget, er dikteret af EU. Vi skal tage EU-debatten også ved folketingsvalgene, sagde Carsten Andersen.

Han pegede på, at Enhedslistens manglende fokus på konsekvenserne af EU-medlemskabet kunne være årsagen til, at ikke flere af partiets vælgere stemte på Folkebevægelsen.

Startskud på kampagne

Årsmødet bød i dag på to peptalks om EU.

Rina Ronja Kari, Folkebevægelsen mod EU's medlem af EU-parlamentet, var inviteret som taler og fortalte om bevægelsens arbejde og nødvendigheden af et nej til afskaffelse af retsforbeholdet.

Og Pernille Skipper, Enhedslistens retspolitiske ordfører, holdt tale om partiets kampagne for et nej den 3. december. 

– Hvis retsforbeholdet bliver afskaffet, så kan vi godt regne med, at vi får en helt anden lovgivning på områder som forældremyndighed, domstole, kriminel lavalder, politi og meget andet. Den lovgivning vil blive besluttet ved et bord, hvor 27 andre lande også skal tilgodeses – lande som stadig har forbud mod abort, forbud mod "homoseksuel propaganda" eller store indskrænkninger af ytringsfriheden, sagde Pernille Skipper blandt andet.

Årsmødet vedtog en udtalelse, der opfordrer til at stemme nej den 3. december, og lancerede med en frisk flyer starten på Enhedslistens kampagne for et nej.