Den største nedskæring nogensinde af den samlede danske udviklingsbistand i en tid, hvor der er mere brug for hjælpen end i mange år.

Sådan lyder reaktionen fra Folkekirkens Nødhjælp efter at regeringen fremlagde sit finanslovsforslag i går. Regeringen lægger op til skære 2,3 milliarder kroner af ulandsbistanden til verdens fattigste lande.

Regeringens skåltaler klinger hult, når man vil bekæmpe fattigdom og flygtningestrømme, men samtidig beskærer Danmarks langsigtede hjælp voldsomt.
Birgitte Qvist-Sørensen, Folkekirkens Nødhjælp.

- Det var rigtigt set, da regeringen lovede at styrke Danmarks arbejde i det uroplagede og ustabile nordlige Afrika og hjælpe i kaosset omkring Syrien. Men regeringens skåltaler klinger hult, når man vil bekæmpe fattigdom og flygtningestrømme, men ikke leverer nye penge til opgaven og samtidig beskærer Danmarks langsigtede hjælp voldsomt, siger generalsekretær Birgitte Qvist-Sørensen fra Folkekirkens Nødhjælp.

I værste fald risikerer regeringen med sine nedskæringer at skabe nye flygtningestrømme, advarer Folkekirkens Nødhjælp.

Historisk nulpunkt

Også ulandsorganisationen IBIS advarer mod at skære på ulandshjælpen.

- Mens verden står i brand, og mennesker på flugt vandrer gennem Europa, planlægger regeringen at skære i u-landsbistanden. Det er meningsløst og udansk. Den langsigtede bistand er helt nødvendig for at skabe samfund, der både kan bekæmpe fattigdom og håndtere kriser, siger IBIS’ generalsekretær Vagn Berthelsen.

IBIS har netop igangsat underskriftindsamlingen stopudanskheden.nu i protest mod regeringens planer om de massive nedskæringer på u-landsbistanden.

>> Læs mere om underskriftsindsamlingen og skriv under her

De planlagte nedskæringer kommer få timer efter, at statsminister Lars Løkke Rasmussen mødtes med resten af verdens ledere i New York for at vedtage nye udviklingsmål om blandt andet udryddelse af fattigdom.

Mellemfolkeligt Samvirke kalder nedskæringerne for "en massakre" på ulandsbistanden.

- Lars Løkke Rasmussen stod på talerstolen i FN og talte om de nye bæredygtige verdensmål og behovet for handle nu, for at give en bedre verden videre til vores børnebørn. Nu fremlægger regeringen så et finanslovsforslag, som rammer et historisk nulpunkt i Danmarks internationale arbejde for bæredygtig udvikling. Det vidner om total mangel på fornemmelse for den alvorlige situation, verden omkring os befinder sig i lige nu, siger Mellemfolkeligt Samvirkes generalsekretær Frans Mikael Jansen.

Bevidst valg

Men regeringen har med sin finanslov taget nogle bevidste valg - og fravalg, understregede finansministeren da han fremlagde finansloven.

- Vi prioriterer erhvervslivet. Og så er der andet, vi ikke prioriterer. Eksempelvis at Danmark altid skal være ekstra meget foran på udviklingsbistanden. Samlet set en finanslov, som vi nok skal få ballade med, fordi vi tør tage nogle valg og nogle fravalg. Men det klarer vi nu nok, lød det fra finansminister Claus Hjort Frederiksen.

Regeringen nedskæringer går især ud over miljø- og klimabistanden til de fattige lande, der bliver beskåret fra 652 millioner til 331 millioner kroner. Herudover skæres der i den langsigtede ulandsbistand, der skal bekæmpe fattigdom. Regeringen lægger op til at lukke ned for støtten til syv ud af 21 lande, heriblandt Nepal og Mozambique, der er blandt verdens allerfattigste lande. Endelig bliver puljen til oplysningsarbejde beskåret - fra 50 til 30 millioner kroner.