16 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Løkke lover ny folkeafstemning

Frygter nej til retsforbehold

Løkke lover ny folkeafstemning

Løkke garanterede i sin åbningstale en ny folkeafstemning, hvis EU-partierne vil bruge et ja ved folkeafstemningen den 3. december til også at opgive retsforbeholdet på asylområdet.

Lars Løkkes garanti viser, at der er gået panik i ja-siden op til afstemningen den 3. december, vurderer Lave Knud Brock fra Folkebevægelsen mod EU.
FOTO: Mathias Løvgreen Bojesen/Scanpix
1 af 1

Statsminister Lars Løkke Rasmussen udstedte i går i sin åbningstale til Folketinget en garanti for, at hvis EU-partierne den 3. december får mandat til at afskaffe det danske retsforbehold, så vil de, hvis de skulle blive enige om at lade EU bestemme over dansk asylpolitik, først spørge danskerne ved en ny folkeafstemning.

Hvad med at de for eksempel også giver os en garanti for, at EU aldrig får en overstatslig politistyrke a la FBI.
Lave Knud Brock.

– Hvis et flertal i Folketinget på noget tidspunkt måtte ønske, at Danmark skal deltage i den fælles europæiske asylpolitik, så er min holdning helt klar: Vi hæver ikke vores veto uden at spørge danskerne ved en ny folkeafstemning. Det vil jeg gerne garantere her i dag, sagde statsmimnisteren.

Lars Løkkes garanti viser, at der er gået panik i ja-siden op til afstemningen den 3. december, vurderer Lave Knud Brock, Folkebevægelsen mod EU´s førstesuppleant til EU-parlamentet.

Han mindes, at panikslagne statsministre tidligere har være ude med lignende garantier for at hale et ja til et upopulært afstemnings-tema i land.

– Da vi skulle stemme om euroen, kom Poul Nyrup Rasmussen også med en garanti om folkepensionen. Og han ville, at alle regeringsledere i EU skulle skrive under på garantien. Nu er EU-garantien en aftale mellem ja-partierne, og den er tilsyneladende tidsbegrænset, siger Lave Knud Brock til Arbejderen.

Han finder det derfor svært at have tiltro til Løkkes garanti.

– Og den ændrer heller ikke på det faktum, at en afskaffelse af retsforbeholdet med tiden vil kunne føre til at EU får overstatslig magt på alle retspolitiske områder, herunder efterretningstjenesten, overvågning af borgere, udlevering af borgere til andre EU-lande, terrorlovgivning, strafferet, domstole, politi og fængsler samt udlændingepolitikken. Det er vigtige områder for enhver retsstat, som ja-partierne vil have frie hænder til at give EU overstatslig magt over ved et ja den 3. december, understreger Lave Knud Brock.

Han synes derfor, at såvel Venstres Lars Løkke Rasmussen og Socialdemokraternes Mette Frederiksen burde give os mange flere garantier.

– Hvad med at de for eksempel også giver os en garanti for, at EU aldrig får en overstatslig politistyrke a la FBI eller en garanti, der sikrer os imod, at EU får overstatslig magt til at vedtage lovgivning om overvågning af os borgere - eller en garanti imod udlevering af danske statsborgere til andre EU-lande for noget, der ikke er strafbart i Danmark, foreslår Lave Knud Brock.

EU-partierne har allerede aftalt, at de vil bruge et ja den 3. december til at ophæve retsforbeholdet for blandt andet det overstatslige politisamarbejde Europol, grænseoverskridende efterforskninger i straffesager, bevisoptagelse, inkasso- og gældsindrivelsessager, arveret og skilsmissesager.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


06. okt. 2015 - 14:13   06. okt. 2015 - 16:16

Åbningstale

he@arbejderen.dk