23 Dec 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Folkebevægelsens nej-bil er på gaden

Kampagne for retsforbehold

Folkebevægelsens nej-bil er på gaden

En lang række byer over hele landet får i den kommende tid besøg af Folkebevægelsens kampagnebil, der er fyldt med materialer og argumenter. Og det er der hårdt brug for, siger aktivist, der var med den første uge.

Folkebevægelsen mod EU's kampagnebil kører landet tyndt frem til den 3. december.
FOTO: Folkebevægelsen mod EU
1 af 1

I dag lander Folkebevægelsen mod EU's kampagnebil i Nordsjælland.

Med på turen har aktivisterne argumenter for, hvorfor retsforbeholdet skal bevares.

Der er virkelig behov for oplysning, og folk ville meget gerne have vores flyer om retsforbeholdet.
Esben Madsen, aktivist i Folkebevægelksen mod EU

Den ni-personers kampagnebil tog afsted fra København i søndags. Første stop var Bornholm. Bussen kørte øen rundt, og besøgte de største byer.  

- Vores budskab om at vi mister demokratisk kontrol med vores retspolitik, hvis vi afskaffer retsforbeholdet, blev godt modtaget, fortæller den 24-årige chauffør og aktivist på turen, Esben Madsen, til Arbejderen. 

Brug for oplysning

- Vi besøgte de fem største byer på Bornholm og nåede ud til en del lokale. Der er mange, der synes, at det er svært at sætte sig ind i konsekvenserne af et ja og et nej. Der er virkelig behov for oplysning, og folk ville meget gerne have vores flyer om retsforbeholdet.

Esben Madsen har taget to måneders pause fra sit job som lærervikar for at være aktiv i Folkebevægelsen mod EU's kampagne.

- Det er godt at komme tæt på folk og stå ansigt til ansigt med dem og få en snak om, hvad det egentlig er, vi stemmer om, og hvad det er, vi ikke stemmer om. Der er især behov for at få ryddet to misforståelser af vejen: Afstemningen handler ikke kun om Europol, men om EU's overstatslige retspolitik. Og det kan godt lade sig gøre for Danmark at få en aftale med Europol, hvis det er det, vi ønsker, uddyber Esben Madsen.

Bilen er fyldt med plakater, bannere, pop-up standere og flyers, som Folkebevægelsen har fået trykt i 500.000 eksemplarer.

De næste dage er bussen i Nordsjælland. Og herfra går turen videre til resten af Sjælland. Den 26. oktober går turen til Jylland og den 23. november videre til Fyn. Bussen slutter turen af i Storkøbenhavn og ruller først i garage igen, når kampen om den sidste stemme er overstået den 3. december.

>> Følg med i hvornår kampagnebussen rammer din by

Mange måder at være aktiv på

Men kampagnebilen er langtfra det eneste, Folkebevægelsen har gang i.

- Vi har foreløbig bestilt 145.000 uddelingsaviser. Hvis vi har penge nok, vil vi bestille endnu flere, fortæller Folkebevægelsens kampagnekoordinator, Lave Knud Broch, til Arbejderen.  Han fortsætter:

- Herudover er der ved at blive lavet to små videoer om retsforbeholdet, som vi vil lægge op på Youtube og dele på Facebook. Folkebevægelsen har 17.000 følgere på Facebook. Hvis de deler videoerne privat, kan vi nå ud til rigtig mange mennesker. Vi har også lavet radiospots, som når ud til 700.000 mennesker. Herudover vil vi også reklamere på nettet. Endelig har vi fået lavet badges, klistermærker og pastil-æsker, så vælgerne kan få lidt modgift til ja-sidens skræmmekampagne.

Lave Knud Broch har taget en lille pause i arbejdet med at læsse de 15.000 plakater, som netop er landet på Folkebevægelsens kontor i Tordenskjoldgade i København. Kampagne-feberen har for alvor ramt kontoret. Hver dag ringer lokale Folkebevægelseskomiteer, Europabevægelsen og partier for at invitere Folkebevægelsens talspersoner til debatmøder.

Den 24. oktober inviterer Folkebevægelsen sine aktivister til landsdækkende kampagne-kickstarts-træf i København for at mobilisere til den sidste slutspurt op til afstemningen den 3. december.

Der nok af opgaver at tage fat på for alle, der vil være med i kampen for et nej, understreger Lave Knud Broch. Og der er mange forskellige måder at være aktiv på.

- Man kan støtte økonomisk. Desto flere penge vi har, desto mere kan vi lave. Man kan bestille plakater, flyers, uddelingsaviser og klistermærker og dele ud i sit nærområde. Man kan dele Folkebevægelsens opslag på Facebook i sit netværk. Man kan skrive læserbreve. Der er også brug for folk, der møder op, hvor kampagnebilen kommer frem. Man kan vise sin modstand ved at tage et badge på sit tøj eller rygsæk. Eller man kan tage til møder og stille kritiske spørgsmål til ja-sigerne og dele materiale ud, fortæller Lave Knud Broch.

>> Hent materiale om retsforbeholdet på Folkebevægelsen mod EU's hjemmeside

Du kan støtte Folkebevægelsen mod EU økonomisk via MobilePay på telefonnummer på 50 15 53 74 eller ved at sætte et støttebeløb ind på Folkebevægelsens konto i Folkesparekassen i Silkeborg konto reg.nr. 9860 nr. 0000025100.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


15. okt. 2015 - 12:00   08. feb. 2016 - 16:49

Retsforbehold

ml@arbejderen.dk
Nej-bussens køreplan

Her er kampagnebussens køreplan den næste uge.

15/10: Allerød, Birkerød, Farum, Holte

16/10: Hørsholm, Espergærde, Helsingør, Bycentret klokken 16

17/10: Hillerød og Ullerød Brugs

19/10: Østsjælland

20/10: Odsherred, Nykøbing Sjælland, Kalundborg, Holbæk

21/10: Vestsjælland 

22-23/10: Sydsjælland og Lolland-Falster 

24/10: Stormøde i København

Bussen kører helt frem til afstemningsdagen den 3. december.

>> Følg med i hvornår kampagnebussen rammer din by

Afstemning om retsforbeholdet
  • Den 3. december 2015 skal danskerne stemme om at afskaffe det såkaldte retsforbehold – også kaldet den danske retsundtagelse. 

  • Hvis danskerne stemmer ja til at afskaffe forbeholdet, bliver der indført en såkaldt tilvalgsordning. I første omgang er ja-partierne enige om at tilslutte Danmark til 26 konkrete retsakter. Men ordningen åbner samtidig op for, at et flertal i Folketinget kan tilslutte Danmark mere og mere af EU's retspolitik.

  • Venstre, Konservative, Socialdemokraterne, Radikale og SF anbefaler at stemme ja til at erstatte retsforbeholdet med en tilvalgsordning. Alternativet anbefaler også et ja, men mener, at retsforbeholdet skal afskaffes helt. Enhedslisten, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti anbefaler at stemme nej.

  • Retsforbeholdet blev indført i forbindelse med Maastrich-traktaten, fordi et flertal af danskerne stemte nej til traktaten ved en folkeafstemning 2. juni 1992. Det betyder, at Danmark kan samarbejde med EU mellemstatsligt, men ikke overstatsligt, hvor Danmark mister sin vetoret.​

>> Læs mere på Arbejderens temaside her