09 Aug 2026  

KBH: Let skyet, 10 °C

FN diskuterer 17 kolonikonflikter

FN og afkolonisering

FN diskuterer 17 kolonikonflikter

FN's komite for afkolonisering sætter fokus på 17 territorier, der stadig er under koloniherredømme. Vestsahara, Puerto Rico og Las Malvinas tiltrækker sig særlig opmærksomhed.

Vestsaharas uafhængighed er en højt prioriteret sag for landene i Afrika, påpeger Sydafrikas FN-ambassadør. Her fra en international markering til støtte for Vestsaharas selvstændighed.
FOTO: Wikipedia
1 af 1

FN's arbejde er ikke tilendebragt, så længe der er folkeslag i verden og territorier, der er under kolonialt herredømme.

En af de mest påtrængende konflikter handler om Vestsahara, der siden 1975 har været besat af Marokko. 

Det konstaterer deltagere i FN's Generalforsamling, som onsdag den 14. oktober mødtes i komitéen for afkolonisering:

– FN fejrer i år 70-året for grundlæggelsen, og der er sejre at fremvise. Men også mål, der ikke er opfyldt, som det gælder koloni-tragedien, sagde Cubas deltager i mødet, viceambassadør Oscar Léon.

Under mødet blev der redegjort for 17 territorier, som stadig i dag har kolonial status.

Vestsahara besat af Marokko

En af de mest påtrængende konflikter handler om Vestsahara, der siden 1975 har været besat af Marokko. 

– Vestsaharas uafhængighed er en højt prioriteret sag for os, sagde Sydafrikas FN-ambassadør, Ephraim Leshala Mminele ifølge nyhedsbureauet Prensa Latina.

Mødet i komitéen for afkolonisering henstiller til Marokko om at stoppe sin blokering af en folkeafstemning om selvstændighed og kritiserer besættelsesmagtens udvinding af områdets naturressourcer (fosfat).

Komiteen diskuterede desuden Puerto Rico, hvis indbyggere lever under et styre domineret af USA.

Puerto Rico blev i 1902 overdraget fra kolonimagten Spanien til USA i de samme forhandlinger i Paris, som dengang også frigjorde Cuba fra Spanien. En folkelig bevægelse i Puerto Rico har siden kæmpet for nationens selvstændighed.

Las Malivnas besat af Storbritannien

Komiteen diskuterede også Storbritanniens besættelse af den argentinske øgruppe Las Malvinas (Falklandsøerne). Disse øer i Sydatlanten har Storbritannien holdt besat siden 1833. FN's generalforsamling vedtog i 1965 at parterne skulle forhandle en fredelig løsning på spørgsmålet om suveræniteten over øerne. Siden er der vedtaget talrige resolutioner, som gentager denne henstilling. Men Storbritannien, der bruger øerne til en flådebase og efterforsker olie i området, afviser af deltage i forhandlinger.

– Vi gentager henstillingen til parterne om at skabe en retfærdig og endelig forhandlingsløsning så hurtigt som muligt, herunder også på de negative konsekvenser af militariseringen af Atlanten, forklarer Oscar Léon til Prensa Latina.

Landene i Sydamerika og Afrika har på et fælles topmøde erklæret Sydatlanten for en fredszone. Tilstedeværelsen af britiske styrker – herunder britiske atomvåben – strider mod områdets status som fredszone.

Ud over disse konflikter eksisterer der en kolonial situation omkring øerne Anguila, Bermuda og Caiman-øerne, hvor kolonimagten er Storbritannien. Guam og Samoa er koloniseret af USA,  Ny Caledonien og Polynesien af Frankrig og Tokelau af New Zealand.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


17. okt. 2015 - 09:15   17. okt. 2015 - 09:20

Kolonier

se@arbejderen.dk