I de sidste dage har flere eksperter og ja-politikere har haft travlt med at afvise, at Danmark fortsat kan deltage i eller samarbejde med Europol i tilfælde af et nej den 3. december.

De andre EU-lande har en interesse i at have Danmark med i Europol-samarbejdet. Man ønsker ikke, at Danmark skal være en hvid plet på landkortet.
Rebecca Adler-Nissen, Københavns Universitet

Men ifølge Arbejderens informationer fra blandt andet Folketingets EU-oplysning og flere eksperter findes der hele tre muligheder for, at Danmark kan fortsætte samarbejdet med Europol, hvis vi måtte ønske det: en parallelaftale, en såkaldt opt-in model (begrænset tilvalg) eller et operationelt samarbejde.

Lissabon-forfatningens artikel 218 åbner op for at EU kan indgå parallelaftaler. Folketingets EU-oplysning bekræfter at "Danmark kan ansøge EU om en parallelaftale, hvis vi fortsat ønsker at bevare retsforbeholdet, men samtidig gerne vil være en del af samarbejdet om Europol".

Ingen hvid plet

Lektor Rebecca Adler-Nissen, der forsker i EU's udvikling på Københavns Universitet, vurderer, at det er sandsynligt at Danmark kan forhandle en parallelaftale på plads.

- EU-Kommissionen og de andre EU-lande har en interesse i at have Danmark med i Europol-samarbejdet af den simple årsag, at man ikke ønsker, at Danmark skal være en hvid plet på landkortet, når kriminaliteten er grænseoverskridende, siger hun til Arbejderen.

Danmark skal dog ikke regne med at få samme rettigheder til informationer og indflydelse på Europols prioriteter, som vi har i dag, vurderer Rebecca Adler-Nissen.

- De norske forbindelsesofficerer har ikke direkte adgang til Europols Information System, men skal gå via Europols Operationelle Center, når de skal søge eller lagre information. Det tager normalt et par dage. I hastesager kan norsk politi dog få oplysningerne i løbet af minutter.

En anden mulighed er, at Danmark kan tilslutte sig Europol via den opt-in tilvalgsordning, som Lissabonforfatningen åbner op for, siger juraprofessor i EU-ret på Københavns Universitet, Peter Pagh, til Arbejderen.

- EU kan selvfølgelig indgå aftaler med lande indenfor alle de områder, hvor EU har kompetence. Det gælder også Europol. Så hvis den politiske vilje er til stede, kan EU og Danmark indgå en aftale om, at vi fortsat skal være med i Europol, lyder det fra Peter Pagh.

Operationelt samarbejde

Den tredje mulighed er, at Danmark indgår i et operationelt samarbejde med Europol. Den forordning, der skal gøre Europol overstatslig, åbner op for at Europol kan indgå samarbejdsaftaler med andre lande om udveksling af blandt andet personoplysninger og udstationering af danske forbindelsesofficerer i Europols hovedkvarter. Det kræver blot, at EU-kommissionen godkender, at Danmark lever op til en række krav til databeskyttelse.

Adskillige lande har et fuldt operationelt samarbejde med Europol uden at være underlagt EU’s overnationale retspolitik. Det gælder eksempelvis Norge, Island og Schweiz. 

Norge har deltaget i Europol siden 2001 og fik en aftale forhandlet på plads på bare 15 måneder. Norge har udstationeret politifolk i Europols hovedsæde i Haag og er med i udvekslingen af fortrolige oplysninger om mistænkte og eftersøgte, men har ikke direkte registeradgang. 

Danmark kunne have været et godt stykke ad vejen med forhandlingerne med EU om fortsat dansk deltagelse i Europol. Den tidligere regering mødtes flere gange med EU-kommissionen for at drøfte mulighederne for en parallelaftale, men meddelte i november sidste år, at man havde stoppet forhandlingerne med EU for i stedet at satse på en folkeafstemning.

Netop nu behandler Folketinget igen et forslag fra Dansk Folkeparti om at pålægge regeringen at arbejde for en parallelaftale.