Ja-siden har travlt med at forsikre vælgerne om, at afstemningen den 3. december ikke handler om, at  Danmark skal være en del af EU's flygtningepolitik.

Men det er ikke helt korrekt. Hvis det bliver et ja den 3. december, bliver Danmark nemlig en del af to centrale forordninger i EU's overnationale flygtninge- og asylpolitik - nemlig Dublin III og Eurodac-forordningen.

 EU's fingeraftrykssystem har ført til forfærdelige eksempler på, at asylansøgere har skadet sig selv og forsøgt at brænde eller hælde syre på deres fingre.
Chris Jones, Statewatch

Ifølge Jens-Peter Bonde, der netop har udgivet bogen "Hvad stemmer vi om", vil ja-partierne kun tilslutte os den del af EU-lovgivningen, der "holder flygtninge ude og nede". Til gengæld vil ja-partierne stå uden for 14 retsakter indenfor EU's flygtningepolitik om optjeningsregler for sociale ydelser, asylansøgeres retsstilling, midlertidig beskyttelse og familiesammenføring.

- Ja-partierne vil tilslutte Danmark den overstatslige Eurodac-aftale, som handler om, hvordan der skal tages fingeraftryk af asylansøgere, og Dublin III-forordningen, der regulerer, hvilket land der skal behandle en asylansøger inden for EU. Men de EU-regler, der kunne give asylansøgere flere rettigheder, er ikke en del af de retsakter, som regeringen vil tilvælge siger Jens-Peter Bonde til Arbejderen.

Fingeraftryk 

Dublin III-forordningen slår fast, at flygtninge skal have deres asylansøgning behandlet i det første land, de ankommer til. Det er typisk Italien, Grækenland og Ungarn, der ligger ved EU's ydre grænser.

Hvis flygtningen forsøger at rejse videre, slår Dublin III-forordningen fast, at det næste EU-land, flygtningen ankommer til, kan sende ham tilbage til det EU-land, han først kom til. 

For at holde styr på asylansøgerne har EU med Eurodac-forordningen oprettet et system, der registrerer asylansøgernes fingeraftryk. Formålet er at registrere samtlige asylansøgere og sikre, at de ikke kan søge asyl i flere EU-lande. Hvis de først har fået afslag i et land, kan de ikke søge asyl i andre lande.

Den praksis bliver kritiseret af FN og Amnesty International, fordi menneskerettighederne slår fast, at alle mennesker har ret til at søge asyl og har ret til at bevæge sig frit.

Eurodac-systemet er blevet kritiseret, fordi politi og efterretningstjenester får adgang til fingeraftrykkene - selvom der er tale om mennesker, som ikke har gjort noget kriminelt eller er mistænkt for noget.

2,4 millioner registreret

Sidste år stod næsten 2,4 millioner asylansøgere registreret i Eurodac-databasen. Det er mere end en fordobling i forhold til 2007, hvor der knap stod 1,1 million i registret.

- EU's Dublin-system og forsøget på at kontrollere asylansøgerne støder sammen med asylansøgernes menneskeret til at bevæge sig frit og rejse til det land, hvor de ønsker at søge asyl. EU's asyl- og fingeraftrykssystem har ført til forfærdelige eksempler på, at asylansøgere har skadet sig selv og forsøgt at brænde eller hælde syre på deres fingre for at undgå at komme i Eurodac-registret, fortæller Chris Jones til Arbejderen.

Han er forsker hos Statewatch, der holder et vågent øje med udviklingen i EU's overnationale retspolitik. Og så står han bag rapporten "11 år med Eurodac".

- EU åbner op for, at lande som Danmark kan sende asylansøgere tilbage til det land, hvor de først blev registreret. Men samtidig er der afsagt en lang række nationale og internationale domme, der skal forhindre, at asylansøgere bliver sendt tilbage til lande som Grækenland og Italien, fordi asylansøgerne bor under rystende forhold, og de græske og italienske asylsystemer er utilstrækkelige, uddyber Chris Jones.

Fra mellemstatslig til overstatslig

I dag er Danmark med i både Dublin III- og Eurodacforordningen via en mellemstatslig parallelaftale med EU. Denne parallelaftale vil ja-partierne ophæve, så Danmark deltager overnationalt i de to forordninger. 

I dag kan Danmark opsige den mellemstatslige aftale og lave egne love. Men hvis Danmark bliver en del af de overnationale forordnigner, fanger bordet. Så kan vi ikke komme ud igen, med mindre vi melder os helt ud af EU.

I september kom EU-kommissionen med et forslag om at stramme op på den fælles asylpolitik og sikre "større udveksling af oplysninger om tvangsmæssig tilbagesendelse", og at Eurodac-registret "bør anvendes bedre til at gøre EU's tilbagesendelsessystem mere effektiv".