Bliver det et ja ved folkeafstemningen i dag, har regeringen udsigt til at få en retssag på halsen.

En gruppe på over 60 enkeltpersoner mener, at den tilvalgsordning, regeringen vil erstatte retsforbeholdet med, er i strid med den danske grundlov. Og de er parat til at rejse en grundlovssag om spørgsmålet.

Der står intet i grundloven om muligheden for en sådan fuldmagt.
Bjørn Elmquist, advokat

– Vores påstand er, at tilvalgsordningen er i strid med paragraf 20 i grundloven, siger Helge Rørtoft-Madsen, en af initiativtagerne til en eventuel kommende retssag.

Paragraf 20 taler om muligheden for at afgive suverænitet til en mellemfolkelig myndighed.

Helge Rørtoft-Madsen peger på to punkter, der er i strid med grundloven: Det ene er, at tilvalgsordningen betyder, at regeringen og Europaudvalget får mulighed for løbende at overdrage suverænitet til EU. Det andet er, at det ikke er præciseret hvilke områder, der afgives suverænitet omkring.

– Vi har sendt breve til samtlige folketingspolitikere og alle ministre for at gøre rede for den her problemstilling, forklarer Helge Rørtoft-Madsen. 

Elmquist ser en god sag

Gruppen bag initiativet har en aftale med advokat Bjørn Elmquist, der er parat til at forestå et sagsanlæg, hvis det bliver aktuelt.

Bjørn Elmquist mener, at gruppen har en god sag. For ham er det helt centrale, at vi ved et eventuelt ja til tilvalgsordningen giver regeringen og Europaudvalget en fuldmagt til på et senere tidspunkt at overdrage suverænitet.

– Der står intet i grundloven om muligheden for en sådan fuldmagt. Skal det kunne lade sig gøre, kræver det en grundlovsændring, siger Bjørn Elmquist. 

Han henviser til en vurdering som juraprofessor og senere højesteretsdommer Henrik Zahle kom med i 1992 i et juridisk responsum om Maastricht-traktaten. Her pegede han på en artikel i traktaten, der gav Folketinget mulighed for senere ved simpelt flertal at overføre suverænitet. 

– Det fandt Henrik Zahle var i strid med grundloven. Justitsministeriet var uenig i den vurdering, men Zahles vurdering førte til, at lovforslaget om dansk tilslutning til traktaten blev ændret på det punkt, siger Bjørn Elmquist. 

Paragraf 20 i grundloven slår fast, at en beslutning om suverænitetsafgivelse kræver et flertal på fem sjettedele af Folketingets medlemmer. Er der ikke et sådant flertal, skal spørgsmålet til folkeafstemning.

Men hvis tilvalgsordningen bliver vedtaget, betyder det, at regeringen bare skal henvende sig til Europaudvalget, hvis den ønsker Danmark tilsluttet endnu en af EU's overnationale retsakter, forklarer Bjørn Elmquist.

– Hvis der ikke er et flertal af de 29 medlemmer i udvalget, som ytrer sig imod forslaget, er det vedtaget. Det er altså noget helt andet end en lovbehandling i Folketinget med dets 179 medlemmer, siger Bjørn Elmquist.

Bliver det et ja i dag, vil Bjørn Elmquist samle en gruppe af sagkyndige jurister med stor ekspertise, som skal diskutere, hvordan sagen bedst kan rejses.

Retssag bekymrer ikke Venstre

Morten Løkkegaard, Venstres Europaordfører, imødeser en eventuel restssag med sindsro.

– Det er helt forventeligt, at denne afstemning ville føre til et sagsanlæg. Det følger blot den tradition, som blev introduceret med Maastricht-afstemningen – og som har resulteret i, at Højesteret har været spurgt to gange. Begge gange med det klare resultatet, at nej-sidens påstande er blevet afvist. Jeg er sikker på, at udfaldet med dette forsøg bliver det samme, siger Morten Løkkegaard.

Bjørn Elmquist understreger, at en eventuel kommende retssag vil handle om noget helt andet end de to tidligere grundlovssager i forbindelse med dansk tilslutning til EU-traktater. 

– Spørgsmålet om at give fuldmagt til suverænitetsafgivelse på et senere tidspunkt har ikke været prøvet ved domstolene før, siger Bjørn Elmquist. 

Tilbage i 90'erne var der en grundlovssag omkring Maastricht-traktaten. Sagsøgerne mente, at dansk tilslutning til traktaten førte til suverænitetsafgivelse i et ikke nærmere bestemt omfang, og derfor var i strid med grundloven. Men de fik ikke medhold i Højesteret.

I 2013 traf Højesteret afgørelse i sagen om Lissabon-traktaten. Retten fandt det i orden, at Danmark blev tilsluttet traktaten, selvom der ikke var fem sjettedeles flertal i Folketinget, og den ikke kom til folkeafstemning.