Folkeafstemningen om retsforbeholdet har givet Folkebevægelsen mod EU vind i sejlene. Bevægelsen har fået op mod 200 nye medlemmer under kampagnen, og nye komiteer er kommet til, mens andre er blevet genaktiveret.

Modstanden og skepsisen mod EU er bredere og mere lovende end nogensinde.
Karen Sunds, aktivist

Uanset resultatet af folkeafstemningen i går, vil der være brug for en stærk Folkebevægelse i fremtiden, understreger Lave Knud Broch, som er kampagnekoordinator i Folkebevægelsen mod EU.

- Det skal være en bevægelse, der kan kæmpe imod de konsekvenser, EU har for vores velfærd og demokrati. EU går i retning af en stadig snævrere Union. Merkel mener, at EU skal have sin egen hær. Og kræfter i EU kræver mere direkte indflydelse på medlemslandenes finanslove, påpeger han.

Fastholde unge

Det gælder især om at fastholde de unge, som bevægelsen har fået kontakt til i valgkampen, mener Lave Knud Broch.

- Undersøgelser har vist, at især unge stemmer nej. Det skal vi have omsat, så vi får aktiveret alle de her unge i kampen mod EU. Folkebevægelsen skal tilbyde folk at være med på forskellige platforme: Vi skal fortsat gå på gaden og uddele løbesedler. Men vi skal også være på Facebook og andre sociale medier.

Karen Sunds, der er er formand for Folkebevægelsen mod EU's komité på Djursland, er optimist oven på de seneste ugers kampagne.

- Modstanden og skepsisen mod EU er bredere og mere lovende end nogensinde. Når vi var på gaden, havde folk stor sympati for Folkebevægelsens synspunkter, siger Karen Sunds til Arbejderen. 

Storbritannien

- Når vi taler med folk på gaden er det tydeligt, at de vil de diskutere de store linjer:  Skal EU bestemme eller skal vi selv at bestemme. Altså hele spørgsmålet om national selvbestemmelse. Folk diskuterer ikke enkeltelementer. De debatterer det store grundlæggende spørgsmål. Det er vigtigt, at vi griber og forstår den stemning, der er i befolkningen lige nu. Ellers kan vi ikke samle deres modstand op og organisere dem.

Nu bliver udfordringen at omdanne de gode holdninger til nye medlemmer og aktiviteter. Karen Sunds mener, at vejen frem for unionsmodstanderne og Folkebevægelsen er at rette fokus mod Storbritannien, hvor hele spørgsmålet om EU er sat til debat. Briterne skal senest i 2017 stemme om selve EU-medlemskabet.

- I medierne fremstilles det ofte som om de britiske EU-modstandere er højreorienterede og konsevative. Men den britiske modstand er langt bredere og række også langt ind i fagbevægelsen. Vi skal overveje, hvordan vi får koblet Danmark  på den debat og får rejst spørgsmålet om selve medlemsskabet af EU, lyder det fra Djursland.