I områder med mange arbejdervælgere var der flertal for nej ved afstemningen om det retlige forbehold. Modsat var der i kvarterer med mange mere velstillede beboere flertal for ja. 

Den kreds, hvor der var den allerstørste andel af ja-stemmer, er i rigmandsbyen Gentofte nord for København. Her var der sat kryds ved ja på 65,9 procent af stemmesedlerne. I kredse som København Indre By og Lyngby nord for København nåede ja-procenten også op over de 60 procent.

Den kreds, hvor der var den allerstørste andel af ja-stemmer, er i rigmandsbyen Gentofte.

Modsat er den største andel af nej-sigere på Lolland, i Frederikshavn og i Kalundborg. Allesammen yderområder med mange arbejdere med lave indkomster.

Der er en klar social profil i valgresultatet, konstaterer valgforsker Rune Stubager fra Aarhus Universitet.

- Vi kan se, at niveauet for uddannelse og indkomst har haft en ret betydelig påvirkning på resultatet, siger Rune Stubager.

Umiddelbart når man ser på valgresultaterne, tegner der sig et billede at et stort nej i landområderne og de mindre byer og et mindre nej eller et ja i de store byer. Men når der dykkes ned i resultaterne for den enkelte by, tegner der sig et mere nuanceret billede.

Store udsving i København

I for eksempel København stemmer 56 procent ja på Østerbro, hvor mange bedrestillede mennesker bor. Modsætningen er et klassisk arbejderkvarter som Københavns Nordvestkvarter, hvor andelen af nej-stemmer er oppe på 58 procent.

Stemmeafgivningen i København afspejler også en by, hvor befolkningssammensætningen ændrer sig i disse år. I de mange dyre nybyggerier flytter mennesker ind med høje indkomster, mens arbejderne i stigende grad presses ud af byen, fordi de ikke har råd til de høje boligpriser.

Den situation ses for eksempel på Vesterbro. Den tidligere gamle arbejderbydel har de sidste årtier udviklet sig til et mondænt område med mange dyre lejligheder. Det har ændret befolkningssammensætningen, hvilket afspejler sig i valgresultatet. Som helhed er der et snævert ja-flertal i kreds Vesterbro. 50,1 procent ja-sigere og 49,9 procent nej-sigere. 

Men resultatet dækker over store forskelle indenfor bydelens forskellige kvarterer. Ved afstemningsstedet i Sydhavnen er der ikke mindre end 61,1 procent ja-stemmer. Det er her, der er bygget den helt nye bydel Teglholmen med ejerlejligheder til mange millioner kroner. 

Modsat ved afstemningstedet på Ellebjerg Skole, der ligger midt i et traditionelt gammelt arbejderkvarter, som stadig er domineret af mange små lejligheder. Her er andelen af nej-stemmer helt oppe på 67,1 procent.

Også i byer som Odense og Aarhus ser vi, at ja-sigerne er markant flere i de velhavende kvarterer.

Nej-sigere i Venstres højborge

Resultaterne viser, at der er flertal af nej-sigere langt ind i Venstres kerneland. I Venstre-højborge som Varde, Struer og Ikast er der flertal for nej. 

En undersøgelse, Epinion har lavet for DR på baggrund af en exitpoll, viser, at en markant del af ja-partiernes vælgere har stemt nej.

Hos de to gamle borgerlige partier er omkring hver tredje vælger gået imod partiets anbefaling og har stemt nej. Det drejer sig om 29 procent af Venstre-vælgerne og 33 procent af de konservative vælgere.

- Det er udtryk for en bevægelse, som vi også ser i andre europæiske lande, hvor EU-modstanden flytter sig fra venstrefløjen til højrefløjen. Ikke sådan at forstå, at modstanden forsvinder på venstrefløjen, men den er i vækst på højrefløjen. Og her tænker jeg ikke kun på Dansk Folkeparti, men også på de traditionelle EU-tilhængerpartier, siger Rune Stubager. 

Han mener, at det i høj grad er bekymringen for afgivelse af stadig mere suverænitet, der øger den borgerlige EU-skepsis.

Høj stemmeprocent

Andelen af vælgere, der er gået imod partiets ja-anbefaling, er endnu større hos Socialdemokraterne og SF. Her er det næsten hveranden vælger, der er uenige med partiledelsen. 

Hele 49 procent af SF's vælgere har stemt nej, mens det samme gælder for 47 procent af de socialdemokratiske vælgere. 

Stemmeprocenten nåede op på 72 procent. Det er langt højere end mange valgforskere, herunder Rune Stubager, havde forudset. 

- Jeg og andre har nok overvurderet, at der var så mange tvivlere tæt op til afstemningen, og troet, at de ikke ville stemme. Men vi kan se, at mange har taget opgaven på sig og taget en beslutning, siger Rune Stubager.

Han mener, at det i høj grad er udsigten til, at Danmark kunne blive involveret yderligere i EU-samarbejdet uden en folkeafstemning, der har fået så mange til at stemme nej.