De seneste års store beskæftigelsesreformer har haft alvorlige konsekvenser for mange syge og arbejdsløse, viser en undersøgelse fra Dansk Socialrådgiverforening. 

Undersøgelsen omfatter reformerne af førtidspension, kontanthjælp og sygedagpenge, og baserer sig på en spørgeskemaundersøgelse, som 251 socialrådgivere ansat på jobcentre rundt omkring i landet har deltaget i.

Reformerne har fået store negative konsekvenser for både borgere og fagfolk.
Majbrit Berlau, Socialrådgiverne

– Reformerne er blevet hastet igennem fra politisk side uden skelen til, om de mange ændringer kunne gennemføres i praksis. Det har fået store negative konsekvenser for både borgere og fagfolk, siger Majbrit Berlau, formand for Dansk Socialrådgiverforening. 

I dag skal beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen svare på den kritik, socialrådgiverne rejser. Det sker på et åbent samråd med Folketingets beskæftigelsesudvalg. 

Den reform, der har fungeret i længst tid, er førtidspensionsreformen, der trådte i kraft 1. januar 2013. Den betød, at det blev stort set umuligt for syge og handicappede under 40 år at få tilkendt en førtidspension. I stedet skal kommunerne tilbyde et såkaldt ressourceforløb, der kan bringe folk tættere på arbejdsmarkedet. 

Loven overholdes ikke

Kun 25 procent af socialrådgiverne i undersøgelsen mener, at ressourceforløbene i deres kommune i høj grad lever op til lovens intentioner. Hele 65 procent siger, at det gør de kun i nogen eller i mindre grad. 

Socialrådgiverne kritiserer, at ressourceforløbene som oftest indeholder aktiviteter, som den syge eller handicappede allerede har været igennem uden at komme tættere på arbejdsmarkedet af den grund. 

Indtægten på ressourceforløb er på niveau med kontanthjælp og dermed langt lavere end en førtidspension. Det er et gennemgående træk ved alle tre reformer, at der indføres en række lavere ydelser.

Kontanthjælpsreformen trådte i kraft den 1. januar 2014. Den indførte gensidig forsørgerpligt for samlevende par og den lave uddannelsesydelse til unge under 30 år. 33 procent af socialrådgiverne konstaterer, at unge i høj grad har fået alvorlige problemer på grund af den lave ydelse.

"Det er et meget stort problem for unge at finde en ordentlig bolig for den ydelse, de får... Der er kun råd til dårlige boliger i belastede kvarterer – og så er det ikke let at få det bedre, hvis problemerne handler om psykisk sygdom eller misbrug", skriver en deltager.

Reformen indførte også et lovkrav om, at såkaldte aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere med sociale og helbredsmæssige problemer skal have tildelt en koordinerende sagsbehandler og have tilbud, der bringer dem tættere på arbejdsmarkedet.

Men i dag, næsten to år efter loven trådte i kraft, siger kun godt halvdelen af socialrådgiverne i undersøgelsen, at deres kommune sikrer den koordinerende sagsbehandler.

Og omkring hver tredje siger, at tilbuddene til aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere er mangelfulde eller ligefrem meget mangelfulde.

Syge i klemme

Allermest kritik er der af den nyeste reform, sygedagpengereformen. Den betyder, at sygemeldte i dag kun er sikret sygedagpenge i fem måneder mod tidligere 12 måneder. 

Efter de fem måneder skal socialrådgiverne revurdere den syges arbejdsevne. Men det er umuligt at gøre på et fagligt forsvarligt grundlag i løbet af så kort tid, siger hele 66 procent af deltagerne i undersøgelsen.

– Borgerens helbredssituation er ofte ikke afklaret på det tidspunkt, og ventetiderne i det regionale sundhedsvæsen forsinker processen betydeligt. Samtidig er der ikke tid og personale nok til at foretage den helhedsorienterede vurdering, der skal til, siger Majbrit Berlau. 

I den situation har socialrådgiveren ofte ikke anden mulighed end at sende den syge i et såkaldt jobafklaringsforløb. Det betyder samtidig en langt mindre indkomst på niveau med kontanthjælp.

Kun 12 procent af socialrådgiverne mener, at jobafklaringsforløbene fungerer efter hensigten.

Majbrit Berlau opfordrer politikerne til at ændre loven.

Undersøgelsen viser også, at implementeringen af tre store reformer i løbet af to år uden ekstra ressourcer har haft meget negative konsekvenser for socialrådgivernes arbejdsmiljø.