Det kræver konkret handling, hvis den klimaaftale, der blev indgået i Paris i weekenden, skal blive til noget.

Og aftalen bliver kun en succes, hvis landene skruer op for indsatsen, lyder vurderingen fra en række klima- og ulandsorganisationer. 

Det vigtigste er, hvad der sker, når ministrene kommer hjem.
Birgitte Qvist-Sørensen, Folkekirkens Nødhjælp.

– Det nye globale klimamål sender et stærkt signal til verden om, at en hurtig udfasning af kul, olie og andre fossile brændstoffer samt omstilling til 100 procent vedvarende energi senest i 2050 er den eneste vej frem. Alle verdens lande, herunder EU og Danmark, må nu skærpe deres klimaindsats for at leve op til disse nye globale klimamål, siger Jens Mattias Clausen fra Greenpeace.

Danmark må ikke lurepasse

Klimaaftalen gælder fra 2020 og indeholder klimaplaner fra næsten alle verdens lande, samt beslutninger om globale klimamål og klimafinansiering til de fattige lande. 195 lande har underskrevet aftalen og forpligtet sig til at arbejde sammen om at begrænse jordens gennemsnitlige temperaturstigning til "et godt stykke under to grader" i forhold til niveauet før den industrielle revolution, og landene skal bestræbe sig på at nå et skærpet 1,5-graders mål.

– Landenes klimaplaner skal bringes i overensstemmelse med det nye globale klimamål om at stræbe efter at holde den globale opvarmning nede på 1,5 grader. Og Danmark må ikke lurepasse, siger John Nordbo, klima- og miljøchef i WWF Verdensnaturfonden.

Landene skal hvert år skaffe 681 milliarder kroner til at nå de nye klimamål. Landene skal mødes hvert femte år for at opdatere klimamålene. De industrialiserede lande skal indberette deres klimatal hvert andet år. Der er ingen straf for lande, der ikke overholder deres klimamål, men alle lande er forpligtede til at indberette, hvor meget og hvordan de begrænser CO2-udledningen.

Folkekirkens Nødhjælp mener, at aftalen kun er første skridt på vejen.

– Vi har fået en klimaaftale, der peger fremad og giver gode muligheder for en grønnere fremtid. Men det vigtigste er, hvad der sker, når ministrene kommer hjem. Langt de fleste lande har lige nu alt for lave målsætninger, hvis vi skal redde klimaet, skal de hæves, siger Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp.

Penge kan tages fra ulandsbistand

Folkekirkens Nødhjælp møder i deres daglige arbejde fattige i lande som Malawi, Etiopien og Bangladesh, der ikke selv har bidraget til den globale opvarmning, men hver dag lever med klimaforandringernes effekter.

– Når man snakker om 1,5 grad er der brug for konkret handling fra alle lande. Det er derfor skuffende, at aftalen mangler konkrete mål for, hvordan de globale udslip skal reduceres, og at de store udviklingslande stadigvæk ikke går med på at forpligtige sig. Uden handling kommer henvisningen til 1,5 grad aldrig til at blive mere end en henvisning, uddyber Birgitte Qvist-Sørensen.

Det ærgrer også Folkekirkens Nødhjælp, at aftalen gør det muligt for de rige lande at tage klimapengene fra deres ulandsbistand. Det betyder færre penge til nød- og udviklingshjælp.

– Klimaforandringerne skaber nye udfordringer for ulandene, og det er derfor vigtigt, at der kommer nye penge. Hvis problemer, som i høj grad er skabt af den måde, de rige lande lever på, skal betales med traditionel udviklingsbistand, bliver der ikke mange tilbage til at hjælpe ulandene med andre vigtige problemstillinger, siger Birgitte Qvist-Sørensen.