Europarådets menneskeretskommissær langer kraftigt ud efter EU's håndtering af de hundredetusinder af asylansøgere, der de seneste måneder har søgt ly i EU.

EU's svar har ikke været tilfredsstillende set fra et menneskeretsperspektiv.
Nils Muiznieks, Europarådet

– De europæiske lande må indføre en mere human politik, som forbedrer modtagelsesforholdene og som sikrer en sikker adgang til landene, adgang til at søge asyl og en bedre integration i værtslandene, siger Europarådets kommissær for menneskerettigheder, Nils Muiznieks.

Europarådet, som blev oprettet i 1949, består i dag af 47 medlemslande, der alle har tiltrådt Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Alle EU-landene er medlemmer.

Kriminaliserer flygtninge

Menneskeretskommissæren anerkender, at EU de seneste måneder har stået overfor et "uforudsigeligt" antal asylansøgninger.

– Det har været en udfordring for mange lande, men EU's svar har ikke været tilfredsstillende set fra et menneskeretsperspektiv. Flere lande har strammet deres asyllovgivning og har gjort det kriminelt at komme ind i og opholde sig i landet. Andre lande har opført hegn eller tilbageholdt migranter og asylansøgere i fængselslignende lejre, påpeger Nils Muiznieks.

Også i Danmark har regeringen placeret flere flygtninge i teltlejre i decemberkulden og foreslået en række stramninger.

Europarådet henviser også til tilfælde af politivold og såkaldte "push-back"-aktioner, hvor asylansøgere bliver skubbet tilbage til det land, de kom fra. Herudover er anti-immigrant retorikken i den offentlige og politiske debat er blevet mere udbredt, konstater rådet.

– Denne tilgang betyder unødvendige lidelser til mennesker som i forvejen har været igennem dybt traumatiserede, og har taget farefulde ruter for at nå i sikkerhed, siger Nils Muiznieks.

Alene i år har mere end 3600 mennesker, heriblandt mange kvinder og børn, mistet livet i forsøget på at komme i sikkerhed i EU.

EU vil oprette grænseværn

Europarådets kritik kommer samtidig med at EU-kommissionen netop har fremlagt en plan for, hvordan EU's grænser kan blive styrket yderligere. EU vil blandt andet oprette et nyt grænse-vagtværn på 2000 mand, der med kort varsel skal kunne sættes ind ved EU's kyster og ydre grænser.

Hvis et medlemsland kommer under så stort pres, at det bringer Schengen-samarbejdet i fare, skal EU kunne sætte grænseværnet ind – også selvom medlemslandet er imod beslutningen.

Det nye EU-grænseværn skal have "ret til at gribe ind og indsætte europæiske grænse- og kystvagthold til at sikre, at der træffes praktiske foranstaltninger lokalt, når medlemsstaten ikke selv er i stand til eller ønsker at træffe de fornødne foranstaltninger", skriver EU-kommissionen blandt andet.

De nye grænsevagter skal også kunne operere i EU's nabolande, men dog kun med deres samtykke. Herudover skal den nye enhed mere effektivt kunne sende afviste asylansøgere tilbage til de ikke-EU lande de kommer fra.

I går mødtes EU's stats- og regeringsledere til topmøde i Bruxelles. Øverst på dagsordenen stod flygtningesituationen, herunder EU-kommissionens forslag til en mere effektiv kontrol af EU's grænser.

På grund af retsforbeholdet er Danmark medlem af Schengen på nogle særlige vilkår. Det betyder, at Folketinget har seks måneder til at beslutte, om vi vil være med, hvis EU-kommissionens forslag bliver til EU-lovgivning.