Mangler du den sidste julegave eller mandelgaven, eller har du bare lyst til at gøre dig selv eller en anden glad? Så kan du stadig nå at finde din lokale Hus Forbi sælger og købe årets hjemløskalender.
Venskaber hjælper til at overkomme alvorlige forhindringer i livet.
I år er temaet venskabets betydning, når livet er præget af hjemløshed, fattigdom og misbrug.
“Venskabet kan være lige præcis den støtte, der hjælper en hjemløs eller et udsat menneske til at tåle og udholde livet”, skriver Poul Struve Nielsen, redaktør for hjemløseavisen Hus Forbi, i sin introduktion.
Det er Hus Forbi, der udgiver kalenderen, hvor 12 par venner fortæller om deres venskaber, der hjælper dem til at bestige bjerge, fiske i floder og overkomme alvorlige forhindringer i livet.
Kalenderen er udkommet siden 2008. Den koster 50 kroner, hvoraf 30 kroner går til sælgeren.
Hus Forbi kan i 2016 fejre sit 20 års jubilæum. Det markeres med en særlig begivenhed hver måned. Det kan du læse mere om i kalenderen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278