Ved årsskiftet trådte refusionsreformen i kraft. Det betyder markante ændringer i forhold til hvor stor en del af kommunernes udgifter til overførselsindkomster, de fremover vil få refunderet af staten.

For eksempel betaler staten i dag 35 procent af kommunernes udgifter til førtidspension. Fremover vil det kun gælde for 20 procent af udgifterne for de førtidspensionister, der har været mere end et år på offentlig forsørgelse.

Man kan godt frygte, at det bliver endnu sværere at få en førtidspension.
Anne Jørgensen, Socialrådgiverne

– Vi er bekymrede i Dansk Socialrådgiverforening. Man kan godt frygte, at det her betyder, at det bliver endnu sværere at få en førtidspension, siger Anne Jørgensen, der er formand for socialrådgiverne i Region Syd.

Den bekymring forstår Bent Greve, velfærdsforsker fra Roskilde Universitet, godt.

– Der er da en risiko for, at kommunerne vil skele til, at de får mindre refusion ved førtidspension, siger han. 

– Der vil være en skærpet opmærksomhed i kommunerne på, hvordan de undgår permanente ydelser som førtidspension gennem alternative tiltag som for eksempel revalidering og jobtræning, siger Niels Jørgen Mau Pedersen, der er projektchef og cand oecon. Han arbejder i KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning.

Niels Jørgen Mau Pedersen understreger, at der ikke ved selve refusionsomlægningen bliver ændret i reglerne for, hvem der har ret til førtidspension.

Kontanthjælp kan bedre betale sig

Det forhindrer ikke, at der både i fagbevægelsen og i handicaporganisationerne er bekymring for, at mange af de økonomisk pressede kommuner vil gøre endnu mere for at få så få på førtidspension som muligt.

Danske Handicaporganisationer henviste i sit høringssvar om reformen til, at de lavere refusionstakster gør det endnu mere atraktivt at fastholde syge og handicappede på den lavere kontanthjælp fremfor at bevilge en førtidspension.

I dag er der forskellige procentsatser for statens refusion alt efter hvilken type overførselsindkomst, der er tale om, og hvilken indsats, kommunen yder. 

Med de nye regler bliver der ens refusionssatser for en lang række overførselsindkomster for eksempel kontanthjælp, førtidspension og dagpenge.

De første fire uger betaler staten 80 procent af udgifterne, derefter nedtrappes refusionen gradvist, så den efter et år er nede på kun 20 procent. 

Partierne bag reformen ønsker at give kommunerne et kraftigt økonomisk incitament til at få folk på overførselsindkomst ud i enten arbejde eller uddannelse.

Den hurtige nedtrapning af refusionen over et år fik LO og FTF til i deres høringssvar at advare om, at det kan få kommunerne til at fravælge langvarige indsatser i forhold til at få mennesker nærmere på arbejdsmarkedet. 

Kommunalforsker Kurt Houlberg fra KORA mener, at den bekymring kan være velbegrundet.

– Kommunerne vil sandsynligvis prioritere de borgere, der er størst udsigt til at få i arbejde eller uddannelse, og omvendt nedprioritere borgere, hvor der er behov for længere investeringer. Kommunerne vil så at sige skumme fløden og se, hvor det bedst kan betale sig at sætte ind, siger Kurt Houlberg.

Kommuner forbereder sig

Det er tydeligt, at kommunerne er meget opmærksomme på, at de nye regler kan blive dyre for dem, fortæller Anne Jørgensen. 

– Mange steder investerer man flere kræfter på beskæftigelsesområdet for at gøre en indsats i forhold til de mennesker, der har andre problemer end ledighed, siger Anne Jørgensen.

Nogle kommuner for eksempel Hjørring og Aabenraa har virkelig oprustet og ansat mange nye socialrådgivere i håb om, at en intensiv indsats kan flytte flere fra overførselsindkomst til beskæftigelse eller uddannelse.

Andre kommuner har omstruktureret og for eksempel nedlagt konsulentstillinger for at kunne satse mere på den direkte kontakt mellem jobcentre og erhvervsliv.

Den slags tiltag hilser socialrådgiverne velkommen, men de peger på, at kommunernes pressede økonomi gør det svært og nogle steder umuligt at løfte opgaven på en god måde.

– Kommunernes økonomi er under et gevaldigt pres. Det rammer hele velfærdsområdet. Det omprioriteringsbidrag, der lige er blevet besluttet, rammer i den grad kommunerne, understreger Anne Jørgensen.

Samtidig med at kommunerne vil få mindre i refusion fra staten, vil bloktilskuddet stige. Den model vil gå ud over nogle af de kommuner, der har mange på overførselsindkomst.