15 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Skriv under: Værdigt liv for flygtninge i Danmark

Underskriftsindsamling

Skriv under: Værdigt liv for flygtninge i Danmark

Skriv under på appel, som afleveres til Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet. Deadline for din underskrift er 15. januar.

Aktionsgruppen mod Diskrimination af Flygtninge i Lovgivningen opfordrer dig til at skrive under på: "Et værdigt liv for flygtninge i Danmark".

Appellen "opfordrer regeringen til at annullere det varslede lovforslag om integrationsydelsen med tilbagevirkende kraft (målrettet nytilkomne udlændinge, der ikke har haft ophold i landet mindst syv ud af otte år) og at trække loven om integrationsydelsen, vedtaget 26.8.2015, tilbage."

"Styrk og overhold FN's Verdenserklæring om Menneskerettighederne: Artikel 1, Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder. Artikel 2, Enhver har krav på de rettigheder og friheder, som nævnes i denne erklæring uden forskelsbehandling af nogen art f.eks. på grund af race, farve, køn, sprog, religion, politisk eller anden anskuelse, national eller social oprindelse, formueforhold, fødsel eller anden samfundsmæssig stilling. Artikel 26, Alle mennesker er lige for loven og er berettigede til lovens ligelige beskyttelse uden nogen forskelsbehandling.                                                                 

Inddrag høringssvar, eksperter og fagfolk i regeringens beslutninger om integrationsydelsen. Giv flygtninge i Danmark et forsvarligt økonomisk grundlag som forudsætning for et værdigt liv og vellykket integration. Bekæmp og undgå fattigdom og ufrivillig hjemløshed, som kan blive konsekvenser af integrationsydelsen for et stort antal flygtninge i Danmark, børn som voksne. Styrk ligeværdig behandling af alle borgere uanset herkomst. Undgå flygtningelandsbyer som længerevarende midlertidig bolig, der hæmmer integrationen i lokalsamfundet. Stop indkvartering i teltlejre. Let boligpresset for kommuner og boligforeninger ved at annullere integrationsydelsen, der fastholder flygtninge i midlertidige boliger og ikke giver råd til permanente boliger. Byg flere almene boliger."

Underskrifterne afleveres til Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet.

Deadline for din underskrift er den 15. januar. Underskriften bekræftes via underskriverens mailbox.

>> SKRIV UNDER

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


05. jan. 2016 - 10:25   05. jan. 2016 - 16:13

appel

aj@arbejderen.dk