Det canadiske olieselskab TransCanada Corp kræver ifølge Washington Post hele 15 milliarder dollars i erstatning af USA's regering, fordi præsident Obama har lyttet til protester og afvist at give tilladelse til anlæg af olierørledningen Keystone XL.

Efter store folkelige protester mod rørledningen sagde præsident Obama i november sidste år nej til KeystoneXL.

Keystone XL var planlagt til dagligt at transportere 830.000 tønder råolie udvundet af tjæresand i Canada til raffinaderier i Texas.

Erstatningskravet bekræfter de advarsler, som kommer fra modstandere af frihandelsaftaler som NAFTA, TPP og TTIP.

De tre aftaler indeholder kapitler, hvorefter investorer kan kræve erstatning, hvis en stat tager en beslutning, som fratager et firma en profit, som firmaet havde forventet.

– Det handler helt enkelt om, at en udenlandsk virksomhed beslutter at USA's skatteydere bør give dem 15 milliarder, fordi firmaet ikke bryder sig om en regeringsbeslutning om, at denne rørledning var dårlig for vores land og for miljøet, siger Lori Wallach fra den kritiske tænketank Public Citizen's Global Trade Watch.

Sejr for folkelig modstand

Efter kæmpestore folkelige protester mod bygningen af rørledningen sagde præsident Obama i november sidste år nej til KeystoneXL.

Og i sidste uge rejste TransCanada Corp så sit erstatningskrav. Firmaet gør det med påstand om, at præsidentens afvisning var "tilfældig og uden hjemmel". 

Ordene betyder, at hvis en offentlig myndighed – det være sig en præsident, en lovgivende forsamling eller en kommunalbestyrelse – tager en beslutning, som efter en investors mening er "tilfældig og uden hjemmel", så kan firmaet kræve erstatning for tab af en profit, som firmaet kunne have tjent, hvis beslutningen ikke var taget.

Tvivlsomme tribunaler

Sådanne erstatningssager skal ikke afgøres ved rigtige domstole men ved tribunaler, hvor udpegede advokater kan afsige kendelser, der ikke kan appelleres.

Disse såkaldte ISDS-Tribunaler indgår i NAFTA-aftalen mellem USA, Canada og Mexico og de frihandelsaftaler, som er på vej. Det gælder også TTIP-aftalen som forhandles mellem USA og EU.

Modstandere advarer om, at denne adgang til at firmaer kan kræve erstatning for tabt profit truer demokratiet.

Politikere vil af frygt for erstatningskrav afstå fra at vedtage love som beskytter arbejderrettigheder, miljøet eller forbrugerne, lyder advarslerne.

I Danmark og hele Europa er der en folkebevægelse mod TTIP. Den 7. oktober sidste år blev der afleveret over tre millioner underskrifter mod TTIP til EU-kommissionen.

I alt 22.192 var indsamlet i Danmark, fremgår det af hjemmesiden stop-ttip.org.