Danmark skal med i så meget Europol som muligt.
Sådan skriver statsminister Lars Løkke Rasmussen i et brev til EU-kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, og til EU's præsident, Donald Tusk.
Hvis Europol med den nye forordning får meget mere magt og krænker borgernes privatliv, så er vi klar til at trække Danmark ud igen.
Christina Egelund, Liberal Alliance
Brevet opsummerer de forhandlinger, som statsministeren har haft med samtlige Folketingets partier efter at danskerne den 3. december stemte nej til at afskaffe retsforbeholdet. I brevet gør statsministeren det klart, Danmark vil søge EU om at blive så tæt tilknyttet til Europol som muligt.
Statsministeren skriver også, at Danmark muligvis også vil søge om at blive en del af andre områder af EU's politi- og retssamarbejde. Men partierne i Folketinget er endnu ikke enige om hvilke.
>> Læs statsministerens brev til EU her
Vil holde exit-dør åben
– Vi vil gerne være med i så meget Europol som muligt. Især den operative del af Europol er vigtig for politiets daglige arbejde, siger Liberal Alliances EU-ordfører, Christina Egelund, til Arbejderen.
Hun uddyber:
– Det handler konkret om at sikre, at dansk politi har adgang til Europols databaser, og at Europol også har adgang til danske databaser. Jeg kan ikke forestille mig, at nogle i EU ikke skulle have en interesse i, at Danmark skal være med i så meget som muligt. Det har Danmark og Europol sammenfaldende interesser i.
Den nye Europol-forordning, som EU-parlamentet ventes at vedtage til april, lægger op til, at Europol skal have direkte adgang til "nationale informationssystemer", og at Europol fremover skal have ret til at beskæftige sig med alle former for kriminalitet. Derfor vil Liberal Alliance have mulighed for at komme ud af Europol igen, hvis overvågningen tager overhånd.
– Derfor er det vigtigt, at vi laver en parallelaftale. Den er mellemstatslig. Det betyder, at så kan vi komme ud igen. Hvis det viser sig, at Europol med den nye forordning får meget mere magt og krænker borgernes privatliv, så er vi klar til at trække Danmark ud igen. Borgernes retssikkerhed og ret til privatliv er den grundpille, som vores samfund er bygget op på, understreger Christina Egelund.
Flere parallelaftaler
Statsministeren ønsker, at Danmark også skal blive en del af EU's vidtgående efterforskningskendelse, samt den såkaldte PNR-registrering af flypassagerer og Eurojust, hvor de europæiske anklagemyndigheder samarbejder.
Men indtil videre er partierne ikke enige om, hvorvidt de vil forsøge at få parallelaftaler med EU om andre af de 22 retsakter, som danskerne afviste den 3. december.
– Vi var imod, at Danmark skulle underlægges det overstatslige Europol, og vi var imod den såkaldte tilvalgsordning, hvor ja-partierne fik en blankocheck til at tilslutte Danmark alle nye fremtidige retsakter. Men vi mener, at mange af de andre retsakter er gode - især forslaget om at virksomheder skal kunne inddrive gæld på tværs af landegrænserne, og de andre forslag som skal gøre livet lettere for virksomhederne, siger Christina Egelund.
Enhedslisten derimod afviser blankt, at Danmark skal søge om andre parallelaftaler ud over Europol.
- Det er ikke i nej’ets ånd at snige andre ting med ind ad bagvejen, eksempelvis samarbejde om retsakter, som konkret vil indebære retssikkerhedsmæssige problemer, mener Enhedslistens retsordfører Pernille Skipper.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278