Antallet af private børnepassere er fordoblet inden for de sidste otte år, viser en undersøgelse, som Bureau 2000 har lavet for FOA.
I 2007 blev 3868 børn passet hos private børnepassere rundt om i landets kommuner. Det tal var i 2015 fordoblet til 7976 børn. Samtidig er børnetallet faldet i mange kommuner.
Der er ingen krav om uddannelse og ikke samme pædagogiske tilsyn som i den kommunale dagpleje.
Jakob Sølvhøj, Enhedslisten
Mens der er kommet flere private børnepassere, er antallet af kommunale dagplejere styrtdykket fra 18.899 i 2007 til 10.586 i 2015.
– Det er en rigtig skidt udvikling, at kommunale dagplejere i et stort omfang erstattes af pasning hos private passere, siger Enhedslistens børneordfører, Jakob Sølvhøj.
– De private børnepassere er ikke omfattet af de samme pædagogiske kvalitetskrav, der ellers er gældende på dagtilbudsområdet. Der er ingen krav om uddannelse og ikke samme pædagogiske tilsyn som i den kommunale dagpleje, pointerer han
Jakob Sølvhøj mener, at der er tale om kommunalt finansieret social dumping, fordi de private børnepassere med deres formelle status som selvstændige erhvervsdrivende ikke er omfattet af de samme regler og rettigheder, der gælder for de kommunale dagplejere.
Privat vs. kommunal
Mogens Bech Madsen, der er sektorformand i fagforbundet FOA, forklarer, at en privat børnepasser selv kan bestemme prisen for en plads, og ikke er omfattet af samme krav om pædagogiske læreplaner, som de kommunale tilbud er.
– De private er fritaget for de kommunale, pædgogiske læringsplaner, og de er ikke en del af kommunens børnepolitiske tilbud. Så hvis kommunen vælger at fokusere på nogle bestemte ting, så vil de private ikke være omfattet af det, siger han.
Men det gør ikke nødvendigvis tilbuddet ringere, påpeger Mogens Bech Madsen.
– Mange gange er de private børnepassere rigtig dygtige. Mange er tidligere dagplejere og uddannede pædagoger, som bare ikke magter tilværelsen i de almindelige daginstitutionstilbud, hvor der bliver skåret og skåret, siger han.
Nedskæringer på børneområdet
Bureau 2000 har beregnet, at der i år forventes nedskæringer på 668 millioner kroner på børnepasningsområdet. Størsteparten af beløbet, nemlig 414 millioner kroner, spares på dagplejen.
Efter kommunesammenlægningerne i 2007 valgte mange kommuner at satse på vuggestuer fremfor dagpleje. Det har også medvirket til faldet i antallet af dagplejere, forklarer Mogens Bech.
Da man fyrede kommunale dagplejere, valgte mange at blive private børnepassere i stedet.
– Et valg, som jeg har stor personlig forståelse for, men som også sender sorteper videre til den kommunale sektor, der i forvejen er presset, siger sektorformanden.
Det var den daværende S-regering, der tilbage i 90'erne indførte muligheden for privat børnepasning med kommunalt tilskud.
I 2003 fik den daværende VK-regering gennemført et krav om, at alle kommuner skulle give tilskud til privat børnepasning.
To år senere blev det bestemt, at det kommunale tilskud skulle hæves og som minimum udgøre 75 procent af de kommunale driftsudgifter til det billigste offentlige pasningstilbud for aldersgruppen.
Enhedslisten opfordrer nu ministeren til at ændre loven, så det fremover ikke bliver muligt at etablere sig som privat børnepasser for offentlige midler.
– Når vi ved, hvor stor betydning de første leveår har for børns udvikling, er det helt uforståeligt, at der kan drives privat børnepasning for offentlige midler uden de pædagogiske kvalitetskrav, der ellers er gældende på dagtilbudsområdet, siger Jakob Sølvhøj.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278