Våbenindustrien, der onsdag og torsdag var samlet til årsmøde i Industriens Hus i København, kan glæde sig over, at ingen af partierne bag forsvarsforliget afviser at bruge flere penge på militæret i de kommende år.

To partier - Konservative og Dansk Folkeparti (DF) lægger på forhånd op til at bruge flere penge.

Der er et stort behov for at øge forsvarsbudgettet.
Rasmus Jarlov, konservativ forsvarsordfører

Udmeldingen kom på årsmødet i våbenindustriens lobbyorganisation FAD (Forsvars- & Aerospaceindustrien i Danmark), der havde samlet over 250 repræsentanter for verdens og Danmarks største våbenfirmaer samt militærfolk, embedsfolk og beslutningstagere.

FAD havde inviteret partierne bag forsvarsforliget, der udløber i 2017, til at give deres bud på, om der bliver afsat flere penge til militæret fremover?

Formand for forsvarsudvalget, den konservative forsvarsordfører Rasmus Jarlov høstede dagens største bifald, da han sagde:

– Der er et stort behov for at øge forsvarsbudgettet. Vi ligger meget lavt i forhold til, hvad NATO anbefaler. Vi er nødt til at øge vores forsvarsbudget, så vi kan have et seriøst forsvar, så Rusland ikke så meget som overvejer at se et angreb mod vores del af Europa som en mulighed. Særligt Baltikum er truet, og vi ønsker ikke at blive nabo til et nyt Sovjetunionen.

I dag bruger Danmark cirka én procent - 20 milliarder kroner - af bruttonationalproduktet på militæret hvert år. NATO's krav lyder på to procent.

DF's forsvarsordfører Marie Krarup skulle have deltaget i panelet, men meldte afbud. Hun skriver dog i en mail til Arbejderen, at "Vi arbejder på, at forsvaret skal have flere penge. Forsvaret er udsultet og kan næppe fortsat siges at sikre Danmark, hvis ikke der tilføres flere penge."

S og V er ikke afvisende

Socialdemokraternes forsvarsordfører Bjarne Laustsen vil ikke afvise at gå med i et forsvarsforlig, der afsætter flere penge til miiltæret.

– Jeg vil hverken sige ja eller nej til, om forsvarsbudgettet skal øges. Det kommer an på indholdet af aftalen. Hvis Forsvaret kan dokumentere, at der er brug for ekstra udstyr, så må vi forholde os til det, selvom det koster flere penge. Jeg vil ikke låse mig fast på, om der skal skæres eller bruges flere penge, siger Bjarne Laustsen til Arbejderen.

Samme melding kommer fra Venstres forsvarsordfører Peter Juel Jensen.

– Jeg har hede drømme om, at vi kan finde øgede ressourcer til Forsvaret. Jeg vil absolut ikke udelukke, at vi fremover skal afsætte flere penge til Forsvaret, siger Peter Juel Jensen til Arbejderen.

Hvor skal pengene komme fra? 

Men hvor skal pengene komme fra, hvis der skal være råd til flere penge til militæret? Det spørgsmål ønsker kun den konservative forsvarsordfører at give et bud på.

– Det største besparingspotentiale i Danmark er overførselsindkomsterne og at holde de offentlige udgifter i ro samt at holde flygtningestrømmen væk fra Danmark. Vi kunne eksempelvis godt afskaffe efterlønnen. Hvis vi samtidig holder de øvrige offentlige udgifter i ro, kan vi hurtigt fremskaffe de ekstra penge til forsvaret, så vi kan leve op til NATO's krav og få råd til nye kampfly, siger Rasmus Jarlov til Arbejderen.