Arbejderen skiller sig på mange måder ud i mediebilledet. Det gælder også i forhold til avisens redaktør. Få andre dagblade har en kvindelig redaktør, og ingen andre har en uddannet typograf i redaktørstolen. 

Arbejderen skal videregive en forståelse for, at det er muligt at forandre verden.

Birthe Sørensen havde ikke forestillet sig, at hun ville ende som redaktør, da hun i sin tid tog en faglig uddannelse som typograf. 

– Dengang var det moderne, at kvinder uddannede sig i mandefag. Jeg ville først være trykker, men her var det svært for en kvinde at få en praktikplads. Så det blev typograf i stedet, siger Birthe Sørensen.

Tæt på arbejdspladserne

Hendes arbejderbaggrund og erfaring med fagligt arbejde ser hun som en stor fordel i forhold til arbejdet som redaktør.

– Vi er jo en arbejderavis. Det faglige stof er rygraden i avisen. Det er meget vigtigt med en grundlæggende viden om, hvordan forholdene er rundt omkring på arbejdspladserne og i fagbevægelsen, siger Birthe Sørensen.

Hun vedligeholder dagligt sin viden gennem snakker med sin mand Jan, der er fællestillidsmand på Danfoss i Viby. 

– Når der er sket noget vigtigt i Folketinget for eksempel, hører jeg ham om, hvad folk på Danfoss siger. Det er vigtigt med en fingerspidsfornemmelse for, hvad der diskuteres på arbejdspladserne. Ellers kommer man nemt til at sidde i en osteklokke og se det hele fra sit kontor, erklærer Arbejderens redaktør, der erkender, at hun føler sig mere hjemme på en 3F-kongres end på de bonede gulve i medieverdenen.

I dag fylder Birthe Sørensen 60 år. Hun startede som journalist på Arbejderen tilbage i 1997 uden andre forudsætninger end sin faglige viden og politiske indsigt. Det journalistiske håndværk har hun lært hen ad vejen af kollegaer og på kurser. 

Der er sket store forandringer på Arbejderen, siden Birthe Sørensens første arbejdsdag på redaktionen.

– Dengang havde vi for eksempel kun adgang til internettet fra en enkelt computer på redaktionen, som journalisterne måtte skiftes til at bruge. Avisen fik en hjemmeside et par år efter, at jeg var blevet redaktør, men det var ikke noget redaktionen forholdt sig til. Artiklerne blev bare sendt til vores webmaster, fortæller Birthe Sørensen.

Der er et stort skift til i dag, hvor nettet er en helt uundværlig del af journalisternes research, og hvor arbejdet med Arbejderens hjemmeside foregår direkte i avisens maskinrum.

– Jeg har været redaktør i netop den periode, hvor digitaliseringen af hele mediemarkedet skete, siger Birthe Sørensen, der trådte til som redaktør i år 2000. Efter at have overtaget chefstolen stillede hun sig i spidsen for at opbygge en kollektiv ledelse af redaktionen.

Ensrettet mediebillede

I sin tid som redaktør har Birthe Sørensen på tæt hold oplevet de store ændringer, der er sket i mediebilledet.

– På den ene sidse har vi fået internettet, der er en mangfoldig platform, hvor mange kan komme til orde. Og på den anden side har vi fået et meget ensrettet mediebillede, siger hun.

– Der er langt færre dagblade end tidligere og få mediekoncerner dominerer billedet. De ser på verden gennem de samme systembevarende briller som magthaverne og eliten. Det betyder, at den store samfundsdebat er meget ensrettet. Her er det Arbejderens opgave at give plads til andre synspunkter, fortælle, at verden kan ses på en anden måde, og videregive en forståelse for, at det er muligt at forandre verden.

Selv fik Birthe Sørensen øjnene op for verdens uretfærdigheder, da hun efter gymnasiet var i Indien og Palæstina med Tvinds rejsende højskole.

– Det gav mig en helt grundlæggende opfattelse af, hvordan verden er skruet sammen, imperialismens rolle og de voldsomme uligheder. Det kom til at danne grundlag for mine politiske holdninger, erklærer redaktøren, der siden 1979 har været organiseret kommunist og i dag er medlem af landsledelsen i Kommunistisk Parti, der udgiver Arbejderen.

Når Birthe Sørensen ikke er optaget af Arbejderen eller partiarbejdet, holder hun fri sammen med Jan i deres fælles kolonihave, hvor de selv har bygget huset og plantet haven til. Begge to nyder det praktiske arbejde og fællesskabet i haveforeningen.