Amnesty International kritiserer i sin årsrapport, som udkommer i dag, Danmark for, at der ikke foregår en effektiv screening af, om der er torturofre eller andre sårbare grupper blandt asylansøgere som myndighederne overvejer at fængsle.

Det er særligt alvorligt at frihedsberøve asylansøgere. 
Trine Christensen, Amnesty

– En frihedsberøvelse er et af de mest indgribende indgreb i et menneskeliv, som myndighederne kan foretage. Derfor er retten til ikke at blive frihedsberøvet vilkårligt en af de mest basale menneskerettigheder, siger generalsekretæren for Amnesty International i Danmark, Trine Christensen, til Arbejderen.

I november vedtog regeringen, at integrationsministeren administrativt kan suspendere domstolskontrol med frihedsberøvelse af asylansøgere. Før lovændringen kunne udlændinge højst frihedsberøves i 72 timer. Herefter skulle de enten løslades eller fremstilles for en dommer.  Men med de nye stramninger får udlændingeministeren ret til at suspendere kravet om at asylansøgere, der bliver fængslet, skal stilles for en dommer.

– Asylansøgere er en meget sårbar gruppe. De er flygtet fra krig og overgreb. De kender ikke sproget eller lovgivningen i Danmark. De står har uden penge eller netværk. Flere af dem er sandsynligvis torturofre eller på anden måde traumatiserede. Derfor er det særligt alvorligt at frihedsberøve dem, forklarer Trine Christensen.

Brud på menneskerettighederne

De administrative fængslinger sker for at "fastlægge ansøgerens identitet, foretage registrering og fastlægge grundlaget for ansøgning om asyl". Det er op til politiet at bestemme, hvor lang tid en frihedsberøvelse skal vare.

– Det er et alvorligt brud på princippet om at en frihedsberøvelse altid skal godkendes af en dommer. Det er en svækkelse af en basal retssikkerhed for asylansøgere.

Hun advarer mod, at det kan have alvorlige konsekvenser for flygtninge at sidde i fængsel. Mennesker der i forvejen er traumatiserede kan tage alvorlig skade af at være frihedsberøvede.

Irakkommission skal genåbnes

Amnesty International kritiserer også, at regeringen har nedlagt Irak- og Afghanistankommissionen før den nåede at  færdiggøre sit arbejde.

– En af kommissionens opgaver var at afdække, om danske soldater eller dansk militær var medansvarlige for menneskeretskrænkelser eller krænkelser af krigens love i krigene i Irak og Afghanistan. Det er vigtigt, at få undersøgt forløbet. For at få afklaret om nogen skal retsforfølges. Og forhindre at der sker overtrædelser igen. Danmark har underskrevet FN's Torturkonvention, der forpligter staterne til at undersøge mulige torturovergreb. Derfor mener vi, at kommissionen bør genåbnes hurtigst muligt, siger Trine Christensen.

Hun uddyber:

– Der mangler en grundig evaluering af den danske krigsindsats især i forhold til fangeoverdragelse. Kommissionen var vigtig, fordi den havde ret til at indkalde vidner, og kommissionen havde adgang til hemmeligtstemplede dokumenter. Efter lukningen er der blevet lækket dokumenter fra kommissionen, der tyder på at alle sten ikke er blevet vendt, og at der er brug for en grundig undersøgelse.