1734 stemmer (57 procent) for selvstændig opstilling til EU-parlamentet og 1061 stemmer (34,9 procent) for fortsat at stille op på Folbevægelsens liste N.
Næste skridt er så især at fastholde den konsekvente EU-modstand i Enhedslisten.
Christian Juhl, folketingsmedlem for Enhedslisten
Det blev resultatet af Enhedslistens urafstemning, som sluttede i går. 31,7 procent af Enhedslistens medlemmer har deltaget i urafstemningen, hvor det enkelte medlem har kunnet stemme hjemme fra sin personlige computer.
Dette er anderledes end sidste gang, hvor afstemningen foregik fra det lokale "partikontor", hvor medlemmerne skulle møde personligt op.
Flertal i folketingsgruppen har sat ja
Urafstemningen er kun vejledende. Den endelige beslutning skal træffes på Enhedslistens årsmøde i pinsen, hvor der også skal vedtages et nyt EU-delprogram.
>> LÆS OGSÅ: Enhedslisten sparker opstillings-debat i gang
Forslaget om selvstændig opstilling til EU-parlamentet blev også debatteret i 2013, hvor der også var en vejledende urafstemning. Dengang sagde 49,3 procent nej til selvstændig opstilling, mens 47,5 procent sagde ja. Og årsmødet valgte at følge flertallet.
Alle Enhedslistens daværende fire toppolitikere, politisk ordfører Johanne Schmidt-Nielsen, gruppeformand Per Clausen, næstformand Pernille Skipper samt finansordfører Frank Aaen, anbefalede, at Liste Ø skulle opstille selvstændigt til EU-parlamentet.
Sådan har det også været denne gang, hvor det overvejende flertal i folketingsgruppen har sagt ja. Henning Hyllested og Christain Juhl har dog opfodret til at sige nej til selvstændig opstilling.
Christian Juhl offentliggjorde i Arbejderen i tirsdags 26 argumenter for at støtte Folkebevægelsen, hvor han også argumenterer for, at Enhedslisten skal bruge flere kræfter på at styrke Folkebevægelsen mod EU.
Fasthold den konsekvente EU-modstand
Ovenpå afstemningsresultatet erklærer han da også på Facebook, at han ikke er glad:
– Næste skridt er så især at fastholde den konsekvente EU-modstand i Enhedslisten - som ligger i forslaget til nyt delprogrammet om EU til årsmødet. Og på den lange bane at sikre mindst to mandater i 2019 til liste Ø og N.
En af de fremtrædende tilhængere af selvstændig opstilling er folketingsmedlem Pelle Dragsted. Hans vigtigste argument har været, at der er brug for en klar venstreorienteret EU-modstand.
– EU har altid været kapitalens projekt, men de senere år er EU's politik blevet mere entydig nyliberalistisk og højreorienteret. Der sker en detailregulering af finanspolitikken og landene tvinges til at gennemføre nedskæringspolitikken. Diskussionen om EU kører mere på en højre-venstre akse end tidligere tiders selvstændighedsakse, sagde Pelle Dragsted i et interview i Arbejderen.
>> LÆS OGSÅ I praksis vil forskellen nok ikke være så stor
Han erkender dog samtidig, at "i den praktiske politik i EU-parlamentet vil forskellen nok ikke være så stor".
Valgforbund
En del tilhængere af Enhedslistens selvstændige opstilling har argumenteret med, at Enhedslisten i så tilfælde vil indgå i et valgforbund med Folkebevægelsen mod EU. Om Folkebevægelse vil være parat til et valgforbund kan dog ikke siges på nuværende tidspunkt.
– Det er en problemstilling, som Folkebevægelsens landsmøde skal tage stilling til, hvis Enhedslisten beslutter at stille selvstændigt op, og henvender sig til os om et valgforbund, siger landssekretær i Folkebevægelsen mod EU Poul Gerhard Kristiansen til Arbejderen.
Folkebevægelsen har ikke tradition for at indgå i valgforbund med politiske partier, påpeger han.
– Det vil jo udfordre, at vi er en bred, tværpolitisk bevægelse. Vi må vurdere, hvor meget det vil gå ud over bredden at indgå i et valgforbund med Enhedslisten. Det er en debat, som vi må tage i Folkebevægelsen.
– Folkebevægelsens tværpolitiske liste N har et fælles mål om at give EU modstand og komme ud af EU. Derfor samler vi mange hjemløse vælgere op, som ikke kan stemme på Socialdemokraterne eller midterpartierne eller de borgerlige partier. Hvad hjælper det, at vi sikrer stemmer fra venstrefløjen via et valgforbund, hvis vi skubber lige så mange midter- og borgerlige vælgere væk, lyder det fra landssekretæren.
>> LÆS OGSÅ: Årsmøde i liste N skal afgøre valgforbund
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278