Fredag starter anden halvleg af trepartsforhandlingerne og på det blankpolerede forhandlingsbord ligger i denne omgang spørgsmålet om, hvordan flere elever på tekniske skoler får en praktikplads.

Det her med at vi sender gratis arbejdskraft ud på markedet, det er stoppet.
Per Dennis Kristensen, praktikcenterchef

Udover en massiv mangel på praktikpladser, må stadig flere unge gennemføre deres erhvervsuddannelse via mange korte praktikperioder på forskellige arbejdspladser - blandt andet som skolepraktikelever i virksomhedsforlagt undervisning (VFU).

Med VFU'en kan elever uden en fast praktikplads komme ud i virksomheder i op til tre måneder ad gangen, uden at mester skal betale dem én eneste krone i løn for deres arbejde. Ordningen er blevet kritiseret for at have taget overhånd, og arbejdsgiverne selv har foreslået ordningen ændret.

På Tech College - eller Aalborgs tekniske skole om man vil - har et enigt praktikcenterråd bestående af repræsentanter fra arbejdsgiverne, fagbevægelsen samt personale og elever, valgt at droppe den omfattende brug af den omdiskuterede ordning.

– Det betyder, at det her med at vi sender gratis arbejdskraft ud på markedet, det er stoppet, forklarer praktikcenterchef Per Dennis Kristensen, som håber på at kunne inspirere andre skoler.

– Jeg tror, det er vigtigt, at erhvervsskolerne gør op med sig selv og prøver at regne ud, hvor mange årsværk de rent faktisk sender gratis på arbejdsmarkedet.

Flere ordinære lærerpladser

Den såkaldte VFU er opfundet for, at elever, som på grund af manglende læreplads færdiggør deres uddannelse i skolepraktik, kan komme ud og få en del af deres praktiske uddannelse på en arbejdsplads. Mester betaler ikke løn til VFU-elever, som lever på den SU-lignende SKP-ydelse.

Men mens det halter mere og mere med oprettelse af ordinære praktikpladser, hvor eleven er tilknyttet den samme arbejdsplads gennem hele uddannelsen, er virksomhedernes brug af gratis VFU-elever i en årrække vokset markant.

Senest bekendtgjorde undervisningsministeren i et svar til Socialdemokraternes erhvervsuddannelsesordfører, Mattias Tesfaye, at antallet af elever i sådanne ulønnede praktikforløb næsten er fordoblet i perioden fra 2010 til 2014 - fra 7.256 til 13.981 elever.

>> LÆS OGSÅ: Arbejdsgivere spekulerer i gratis elever

Og det er den slags misbrug af VFU'en som praktikcentret ved Tech College fra årsskiftet effektivt har sat en stopper for. Det betyder dog ikke, at eleverne har fået sværere ved at finde en praktikplads. Tværtimod, fortæller Per Dennis Kristensen.

På trods af at der på landsplan har været et fald i indgåede praktikaftaler fra 11.276 til 10.915 har man på Tech College i Aalborg oplevet en stigning i ordinære praktikaftaler fra 437 indgåede aftaler sidste år til 465 i år.

– Jeg har selvfølgelig måttet lægge rygstykke til nogle virksomheder, som siger: “Hvad fanden bilder du dig ind?" Men det er jo den beslutning, vi har valgt at føre ud i livet, og derved har vi også fravalgt de virksomheder, som ikke vil gøre brug af denne her politik. Men det interessante er jo, at vi aldrig har lavet så mange uddannelsesaftaler, som vi laver lige nu, siger praktikcenterchefen og fortsætter:

– Vi lavede altså en stigning på antal uddannelsesaftaler sidste år på næsten 20 procent. Og nu er vi foran dét tal fra sidste år også. Så vi kan, synes jeg, godt klappe os selv på skulderen og sige, at vi har taget den rigtige beslutning.

Har ikke afskaffet VFU

Beslutningen om ikke at ville sende elever ud på markedet som gratis arbejdskraft betyder ikke, at Tech College har afskaffet brugen af VFU.

– Vi har ikke nedlagt VFU’en, fordi den er jo i princippet ministerielt bestemt. Det, vi har besluttet os for, er at gå tilbage til den oprindelige tanke bag den virksomhedsforlagte undervisning, siger Per Dennis Kristensen og uddyber:

– Den oprindelige tanke var, at hvis vi har nogle praktikmål i skolepraktikken, som vi ikke kan opfylde, så kan vi sende eleverne ud til nogle virksomheder, som kan hjælpe med at opfylde dem. Det er sådan set det, vi i bund og grund har besluttet at gå tilbage til.

Det betyder, at Per Dennis Kristensen ikke udelukker, at man kan bruge VFU’en i et pædagogisk øjemed.

– Hvis der eksempelvis er en elev her på stedet, som ikke trives i skolepraktik-ordningen, så kan jeg godt med god grund sende vedkommende ud i en fjortendages VFU. Det er ikke noget, vi har gjort så mange gange endnu, men det er da noget af det, vi i hvert fald overvejer, vi skal bruge VFU'en til.

Ansvaret tilbage til arbejdsgiver

Per Dennis Kristensen mener, at der i for lang tid har været en udvikling, hvor praktikcentrene er blevet til serviceorganer for arbejdsgiverne.

– Vi var blevet et serviceorgan, der forsøgte at lette virksomhederne så meget som overhovedet muligt for deres administrative arbejde. Grundtanken kan jeg godt lide, men vi skal også passe rigtigt meget på, at vi ikke fratager virksomhederne ansvaret for det at uddanne lærlinge, og det var der, jeg syntes, vi var, siger praktikcenterchefen og fortsætter:

– Vi bliver nødt til at gå ud til de virksomheder og sige “ja, det koster noget at have en lærling, ja, det er også administrativt tungt at have en elev, vi forsøger at lette det så meget som overhovedet muligt, men du skal have oprettet vedkommende i lønsystemet på lige fod med alle muligt andre medarbejdere i din virksomhed”. Det er ikke erhvervsskolerne, der skal løfte det her ansvar med at uddanne lærlinge i kongeriget Danmark. Det er det altså ikke.

I virksomhederne hører Per Dennis Kristensen ofte, at man synes, det er administrativt tungt at oprette en elev i lønsystemet, hvis det senere skulle vise sig, at eleven ikke "matcher virksomheden”. Et argument de ikke falder for på Tech College:

– Altså, du kan jo heller ikke få en svend gratis i 14 dage for at se, om kemien nu er på plads. Der må man altså bruge den overenskomstmæssige prøvetid. Og det kan man jo også i en erhvervsskoleverden. Jeg kan ikke forstå, at vi har fået det kørt over til sådan et ekstra jobcenter-prøvetidsagtigt løntilskud, eller hvad fanden vi nu skal kalde det. Det er jo sådan en slet skjult form for løntilskud.

Drop bonus-ordninger

I debatten om de manglende praktikpladser er der tiltag, som med jævne mellemrum dukker op. Et eksempel er bonus-ordningen, hvor arbejdsgivere, som opretter en praktikplads, modtager et bonus-beløb.

Også op til fortsættelsen af trepartsforhandlingerne på fredag er forskellige forslag til belønning af arbejdsgiverne bragt i spil. Men spørger man Per Dennis Kristensen er den slags ordninger spild af gode penge:

– Jeg vil godt give et råd til forhandlerne: Lad være med at give støtte til at oprette praktikpladser. Altså, det der hvor man fik 30.000, 60.000, 70.000 kroner for at oprette en plads. Det er fuldstændig som at tisse i bukserne og håbe på, at det varmer rigtigt rigtigt længe. Det virker ikke i min optik.

Heller ikke selvom den nordjyske praktikcenterchef medgiver, at praktikstatistikkerne går ned umiddelbart efter afskaffelsen af praktikpladspræmier.

– Men hvis du fastholder, at arbejdsgiverne ikke får støtte, så vil du stille og roligt kunne se, at antallet af praktikpladser vokser igen. Vi har ikke praktikpladspræmie, og det er lykkedes os at få tallene op, så det er mere indsatsen ude i virksomhederne, vi skal styrke, frem for at styrke incitamentet for at tage en elev med nogle praktikpladspræmiepenge, lyder rådet fra Per Dennis Kristensen.

Han mener, at pengene vil gøre større nytte, hvis man i stedet øger tilskuddet til dækning af arbejdsgivers lønomkostninger i de perioder, hvor eleven er på skole.

– Det er min helt klare holdning til det her. Og det er også det, mine konsulenter kommer tilbage til mig og siger, “Per, hvis vi kan få det igennem, så er jeg sikker på, vi har et uudnyttet praktikpladspotentiale liggende ude i virksomhederne”.