Danmark bliver kastet ud i endnu en ulovlig angrebskrig, når Folketinget i dag beslutter at sende danske F-16-fly og specialstyrker til Syrien. Sådan lyder vurderingen fra professor i international ret på Cambridge University i Storbritannien, Christine Gray.

– Den danske regering påstår, at den handler i selvforsvar på vegne af Irak. Den påstand kan der sættes spørgsmålstegn ved, siger hun til Arbejderen.

Den danske regering påstår, at den handler i selvforsvar på vegne af Irak. Den påstand kan der sættes spørgsmålstegn ved.
Christine Gray, professor i international ret på Cambridge University

Den danske regering henviser i sit beslutningsforslag til, at Danmark hjælper Irak med at forsvare sig selv mod angreb fra IS, der blandt andet opererer fra Syrien. Derfor er det nødvendigt, at Danmark sender syv F-16 fly og yderligere 230 specialstyrkesoldater, teknikere og logistikrere til Syrien og Irak.

I forvejen har Danmark 170 mand i Irak og en radar, der overvåger luftrummet i Irak og det østlige Syrien.

Ulovlig krig

– Det grundlæggende problem er, at den danske regering hævder, at man har ret til at bruge magt mod Islamisk Stat i Syrien uden den syriske regerings samtykke. Dette vil krænke Syriens territoriale integritet og suverænitet og vil derfor være ulovlig brug af magt mod Syrien, påpeger Christine Gray.

Hun er en af verdens førende eksperter i folkeret, og har skrevet bogen "International Law and the Use of Force", som bliver citeret i lærebogen "Introduktion til Folkeret", som bliver brugt på danske universiteter.

Folkeretten regulerer forholdet mellem stater, og hvornår en stat lovligt kan bruge væbnet magt på en anden stats territorium. Folkeretten er nedskrevet i FN-pagten, der slår fast, at væbnet magt kun kan ske, hvis der er et mandat fra FN's Sikkerhedsråd, hvis en regering beder om hjælp, eller der er tale om selvforsvar.

Den danske regering henviser til, at FN har vedtaget to resolutioner, 2249 og 2254, om at IS skal bekæmpes. Men disse resolutioner åbner ikke op for udenlandske staters brug af militær magt i Syrien udenom FN's Sikkerhedsråd og den syriske regering. Tværtimod understreger begge resolutioner, at Syriens suverænitet, uafhængighed, enhed og territoriale integritet skal respekteres.

De to FN-resolutioner slår begge resolutioner fast, at "situationen fortsat vil forværres, hvis ikke der findes en politisk løsning".

Den seneste FN-resolution 2254 fra december 2015 opfordrer den Internationale Støttegruppe for Syrien til at "gøre en diplomatisk indsats for at bringe konflikten i Syrien til ophør". Samme resolution slår også fast, at der behov for en "syrisk ledet og syrisk ejet politisk overgang med henblik på at bringe konflikten i Syrien til ophør, og det er den syriske befolkning, der afgør Syriens fremtid".

Den Internationale Støttegruppe består af FN, EU, Den Arabiske Liga samt 17 lande (blandt andre USA, Rusland og Kina), der forsøger at mægle fred i Syrien.

USA-doktrin undergraver FN

FN's Sikkerhedsråd har ikke vedtaget et mandat, der åbner op for at udenlandske stater kan bruge væbnet magt i Syrien. Den syriske regering har ikke bedt Danmark – eller andre lande i den USA-ledede koalition – om at bombe i Syrien. Og Danmark er ikke blevet angrebet af Syrien.

Til gengæld har Irak bedt om hjælp til at forsvare sig mod Islamisk Stat, der blandt andet angriber fra Syrien. Derfor mener den USA-ledede koalition og et flertal af partierne i Danmark, at man med FN-pagten i hånden kan retfærdiggøre at angribe Syrien.

– USA har udviklet en doktrin, der retfærdiggør brug af militær magt på andre staters territorium, i dette tilfælde Syrien, der ifølge USA ikke er villige til eller ude af stand til at handle mod terroristerne. Men det er ikke klart, at denne fortolkning af international ret er korrekt, siger Christine Gray og fortsætter:

– USA's synspunkt bliver modsagt af Syriens og Ruslands indsats i krigen. Selv hvis man accepterer USA's doktrin, der åbner op for væbnede angreb, så forudsætter det, at Syrien ikke selv er villige til eller i stand til selv at bekæmpe Islamisk Stat.

Hemmeligholder vurderinger

Arbejderen har søgt aktindsigt i de vurderinger, som Udenrigsministeriets folkeretsjurister har gjort sig om det folkeretlige grundlag for krigen i Syrien. Men Udenrigsministeriet ønsker ikke at offentliggøre sine interne overvejelser.

Dokumenterne kunne ellers have givet et indblik i, om jurister eller embedsfolk i Udenrigsministeriet har rejst kritik af det folkeretlige grundlag og måske ikke er enige i regeringens udlægning af folkeretten.