09 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Løkke er klar til at forhandle Europol i EU

Flertal for tre parallelaftaler

Løkke er klar til at forhandle Europol i EU

Regeringen har indgået en aftale med fem partier om at ansøge om parallelaftaler med EU om tilknytning til Europol, PNR-registret og Eurojust-samarbejdet.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen har nu fået grønt lys til at tage til EU og forhandle tre parallelaftaler på plads med formanden for EU-kommissionen, Jean-Claude Juncker.
FOTO: Etienne Ansotte/European Union
1 af 1

Regeringen har samlet et flertal i Folketinget, der skal sikre, at Danmark får tre parallelaftaler, så vi kommer med i EU's politisamarbejde Europol, det såkaldte PNR-register over flypassagerer og Eurojust-samarbejdet mellem EU-landenes anklagemyndigheder.

Vi mener ikke, at der er mandat til at tilslutte Danmark Europol, PNR-registret og Eurojust-samarbejdet.
Holger K. Nielsen, SF

Aftalen kommer mindre end et halvt år efter, at danskerne den 3. december stemte nej ved en folkeafstemning til at ophæve det såkaldte retsforbehold.

Udenrigsminister Kristian Jensen er meget tilfreds med aftalen:

– Regeringen kan nu anmode om parallelaftaler om tilknytning til Europol, PNR og Eurojust. Tiden må vise, om det kan lade sig gøre at blive tilknyttet de forskellige områder. Det vil regeringen arbejde målrettet for at sikre, siger ministeren.

Befolkningen har stemt nej

Regeringen har indgået aftalen med Dansk Folkeparti og ja-partierne Liberal Alliance, Socialdemokraterne, Radikale og Konservative.

Alternativet og SF, som også anbefalede et ja den 3. december, er ikke med i aftalen.

– Folk har jo stemt nej til de tre direktiver, som et flertal nu alligevel vil have Danmark med i. Vi mener ikke, at der er mandat til at tilslutte Danmark Europol, PNR-registret og Eurojust-samarbejdet. Specielt fordi ja-partierne under folkeafstemningen ikke havde meldt ud, at man alligevel ville tilslutte Danmark disse direktiver. Sådan kan man ikke botanisere i en folkeafstemning, siger SF's EU-ordfører Holger K. Nielsen til Arbejderen.

Heller ikke Folkebevægelsen mod EU og Enhedslisten, der begge anbefalede et nej ved folkeafstemningen, er med i aftalen.

– Enhedslisten har overhovedet ikke været inviteret til de aktuelle forhandlinger om opfølgningen på det danske nej ved folkeafstemningen den 3. december. Derfor påhviler det nu alene regeringen og dens allierede at finde en løsning, som lever op til befolkningens ønsker om, at der ikke skal afgives mere magt til EU, siger Enhedslistens EU-politiske ordfører, Søren Søndergaard. Han tilføjer:

– Jeg går ud fra, at når Dansk Folkeparti indgår i aftalen, så skyldes det, at de har fået en hug-og-stik-fast garanti fra regeringen for, at der kan opnås en mellemstatslig aftale om Europol, Eurojust og PNR. Alt andet vil jo være fusk i forhold til det vælgerflertal, som den 3. december afviste overstatslige aftaler med EU på retsområdet.

Folkebevægelsen mod EU er skeptisk overfor aftalen:

– Det kan være en god ide at sikre, at dansk politi fortsat kan samarbejde med Europol. Men vi er skeptiske overfor de nye beføjelser, Europol får med den nye forordning, der træder i kraft i 2017. Vi er imod en parallelaftale om PNR-registret. Borgerne har ret til at rejse og bevæge sig frit uden at blive overvåget, siger Rina Ronja Kari til Arbejderen.

PNR-direktivet forpligter flyselskaber til at registrere 19 forskellige typer private oplysninger om passagererne. PNR-direktivet træder i kraft i 2018. 

I Europaudvalget på fredag

Ifølge Udenrigsministeriet foreligger der ikke en skriftlig aftale mellem partierne.

På fredag skal justitsminister Søren Pind i Europaudvalget. Her vil det endelige mandat til at forhandle parallelaftalerne på plads i EU blive givet. Efter mødet vil regeringen sende et brev til EU-kommissionen om at man ønsker at forhandle parallelaftaler på de tre områder.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


10. maj. 2016 - 14:15   10. maj. 2016 - 14:20

Retsforbehold

ml@arbejderen.dk
Aftalen om Danmark og Europol
  • Dansk politi får fortsat adgang til alle oplysninger i Europols database Europol Information System (EIS) døgnet rundt.
  • Danmark kan uden videre indhente oplysninger fra EIS-registret, uden at vi – som Norge – skal komme med et formål og en begrundelse.
  • Danmark kan fortsat udstationere politifolk i Europol, såkaldte forbindelsesofficerer. Og Europol forpligter sig til at udstationere forbindelsesofficerer i Danmark.
  • De dansktalende politifolk, som skal søge i Europols registre, skal ikke længere være ansat af Rigspolitiet, men af Europol, men lønnen betales af Danmark. Betjentene kan sidde i Europols hovedkvarter i Haag eller hos Rigspolitiet i København.
  • Danmark får fremover observatørstatus i Europols bestyrelse – uden stemmeret, men med taleret.
  • Danmark får fortsat adgang til Europols strategiske analyser og rapporter fra Europols registre.
  • Danmark må ikke melde sig ud af Schengen-samarbejdet, som håndhæver EU's ydre grænser. Schengen-samarbejdet registrerer alle asylansøgere med fingeraftryk.
  • Hvert år skal der gøres status over dansk politis forhold til Europol og overvejes, om aftalen skal ændres.
  • Aftalen betyder, at Danmark ikke længere er medlem af Europol, når politisamarbejdet bliver overstatsligt den 1. maj 2017, og Europol-forordningen, der gør Europol overstatsligt, gælder ikke for Danmark. I stedet har Danmark fået en mellemstatslig aftale med Europol om et "operationelt og strategisk samarbejde".
  • Men aftalen er heller ikke mere mellemstatslig, end det fortsat er EU-domstolen, der har det sidste ord. Aftalen slår fast, at det er op til EU-domstolen at fortolke, om Danmark overholder aftalen, herunder også at tage stilling i sager, hvor der er tvivl om udlevering af personoplysninger mellem Danmark og Europol. Danmark får ikke lov til at deltage i den parlamentariske kontrol af Europol.
  • Aftalen åbner op for en vidtgående udveksling af dybt personfølsomme oplysninger. Der står direkte i aftalen, at Europol og Danmark kan udveksle oplysninger om "... race eller etnisk oprindelse, politiske holdninger eller religiøs eller filosofisk overbevisning eller medlemskab af en fagforening, genetiske data eller data om en persons sundhed eller sexliv", hvis det er nødvendigt for at forhindre eller bekæmpe kriminalitet.
  • Samtlige EU-lande kan få adgang til de oplysninger, som Danmark videregiver til Europol. Det betyder, at lande som Rumænien, Bulgarien og andre korruptionsplagede lande kan få oplysninger om danske statsborgere.
  • Oplysningerne kan også videresendes til lande udenfor EU og til "internationale organisationer", hvis Danmark giver sit samtykke.