Hallo! Er der nogen, der har hørt noget fra trepartsforhandlingerne? Nej vel!

Ude på landets arbejdspladser kan man ikke mærke, at LO er involveret i ret så afgørende forhandlinger med arbejdsgivere og regering. Og jeg tror ikke, der er mange af fagbevægelsens medlemmer, der oplever, at forhandlingerne handler om deres behov.

Det ville være passende, om LO brugte lejligheden til at mobilisere medlemmerne.

Jeg tror, en del spørger sig selv, hvor initiativerne mod social dumping, sikring af bedre arbejdsmiljø, flere praktikpladser, mere efteruddannelse og flere nye jobs bliver af.

Første runde af trepartsforhandlingerne var en gratis omgang for arbejdsgiverne. Aftalen om IGU-forløb er fuldstændig uden forpligtelse for arbejdsgiverne og uden for kontrol af tillidsmænd og fagforeninger. Den er pivåben for misbrug af flygtninge til løndumping.

I mellemtiden har vi så haft førstebehandling af lovforslaget, som cementerer dagpengeforliget mellem regeringen, DF og Socialdemokraterne. Dermed vil op til ti tusind lønmodtagere fortsat falde ud af dagpengesystemet om året. Utrygheden er fortsat en del af hverdagen for danske lønmodtagere – især dem med de korteste uddannelser og de dårligste løn- og arbejdsvilkår.

Krav om tryghed

Det er derfor kun rimeligt, hvis lønmodtagerne stiller krav om, at nu skal arbejdsgiverne bidrage til at skabe et tryggere arbejdsmarked for de ansatte.

Måske skulle vi minde Lizette Risgaard om, hvad hun tidligere har sagt som optakt til trepartsforhandlingerne: ”Hvis vi skal være med til at løfte samfundsudfordringerne, så skal det ikke være lønmodtagerne, der skal betale. Der skal være balance i tingene.”

Det ville være passende, om LO brugte lejligheden til at mobilisere medlemmerne ude på arbejdspladserne. Uden pres udefra går det som bekendt ikke. Og når man ikke inddrager medlemmerne i forhandlingerne, øger det naturligvis afstanden mellem top og bund i fagbevægelsen. Og den er stor nok i forvejen.

Regeringen skal også i gang med nogle andre forhandlinger. Nemlig om de årlige økonomiaftaler med kommuner og regioner. Her stiller regeringen med krav om milliardstore besparelser på velfærden gennem det såkaldte omprioriteringsbidrag. 

Protester i 69 kommuner

Men her er der helt anderledes gang i den. Den såkaldte Velfærdsalliance har kaldt til protest. Under parolerne: "Ja til Tryghed, Nej til milliardbesparelser, Nej til omprioriteringstyveri", samles vi 12. maj foran rådhusene rundt om i landet for at demonstrere. I skrivende stund er der arrangeret demonstrationer i 69 kommuner.

Det kommunale oprør skal presse regeringen og Kommunernes Landsforening, så omprioriteringsbidraget fjernes helt fra den økonomiaftale, som skal indgås i juni. Samtidig skal kommunerne have fuld kompensation for de stigende udgifter til flygtninge,.

I sidste ende skal vi have genetableret den kommunale velfærd, som er sat voldsomt på skrump. Og der er råd – hvis de rigeste ikke får lov at gemme pengene i Panama, Schweiz eller Luxemborg, hvis vi aflyser indkøbet af kampfly til 30 milliarder kroner og dropper skattesænkningerne til virksomheder og velbeslåede danskere. Så er der faktisk mange milliarder til at genoprette velfærden.

Så velkommen til velfærdsoprøret. Alle mand af huse den 12.maj! Jeg håber, vi også vil se topfolkene i fagbevægelsen foran rådhusene denne dag.