23 Dec 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

EU bliver omdrejningspunkt på Enhedslistens årsmøde

Selvstændig opstilling på dagsordenen

EU bliver omdrejningspunkt på Enhedslistens årsmøde

I weekenden beslutter Enhedslisten, om partiet skal stille selvstændigt op til EU-parlamentsvalget i 2019. Derudover vil også kampen mod regeringens nedskæringspolitik præge årsmødet.

I denne weekend mødes Enhedsliste-medlemmer fra hele landet i Gladsaxe for blandt at tage stilling til, om partiet skal stille op ved næste EU-parlamentsvalg. Her fra årsmødet i 2013.
FOTO: Niels Sigaard
1 af 1

EU står centralt på Enhedslistens årsmøde i denne weekend, hvor de rød-grønne delegerede skal tage stilling til, om de skal stille selvstændigt op til EU-parlamentsvalget i 2019 - eller om partiet skal støtte den brede, tværpolitiske EU-modstand på Folkebevægelsen mod EU's liste N.

Debatten om vi skal stille op til EU-parlamentsvalget kommer til at fylde en del på vores årsmøde.
Jakob Sølvhøj, gruppeformand

– Debatten, om vi skal stille op til EU-parlamentsvalget, kommer til at fylde en del på vores årsmøde. Det er rigtigt, at vi er splittet på spørgsmålet. Men årsmødet skal tage en beslutning, om vi mener, det er klogt at stille selvstændigt op, siger Enhedslistens gruppeformand, Jakob Sølvhøj, til Arbejderen.

Han uddyber:

– Herudover skal vi have en samlet debat om, hvordan vi ser på hele EU-spørgsmålet. Programmet understreger EU's udemokratiske struktur og slår fast, at nyliberalismen udgør hele udgangspunktet for EU. Vores program er udtryk for en antikapitalistisk, socialistisk kritik af EU. Jeg tror, at debatten om EU-programmet vil vise, at selvom vi er uenige om opstilling til parlamentsvalget, så er vi enige i den grundlæggende kritik af EU.

Splittet om opstilling

I marts måned gennemførte Enhedslisten en vejledende urafstemning blandt sine medlemmer. 57 procent stemte ja til, at Enhedslisten skal opstille selvstændigt til EU-parlamentet i 2019. 34,9 stemte nej. Kun 31,7 procent af Enhedslistens medlemmer deltog i den vejledende afstemningen.

>> LÆS OGSÅ: Flertal i liste Ø for selvstændig opstilling til EU-parlamentet

Hvis Enhedslisten beslutter at stille selvstændigt på, skal partiet udarbejde et valgprogram, som klargør, hvordan partiet vil arbejde i EU-parlamentet.

Udover forslaget om, at partiet skal stille selvstændigt op, ligger der også et forslag om, at Enhedslisten skal støtte op om Folkebevægelsen mod EU. Samtidig foreslår en gruppe medlemmer i København, Silkeborg, Aarhus, Esbjerg og Gentofte, at Enhedslisten prioriterer opbygning af Folkebevægelsen mod EU lokalt.

Herudover skal partiet vedtage et EU-program. I hovedbestyrelsens forslag til EU-programmet hedder det blandt andet, at "EU er et redskab for at styrke markedskræfterne og kapitalismen på bekostning af demokratiet og lønarbejderne. EU er ikke et redskab, som kan skabe større solidaritet og lighed".

For Enhedslisten at målet er at komme ud af EU - men indtil da er partiet klar til at arbejde indenfor systemet. "Selvom vi ikke deler illusionen om, at der kan skabes markant bedre forhold inden for EU, så deler vi ønsket om de bedre forhold. Derfor er vi klar til kæmpe sammen med alle, som ærligt ønsker bedre forhold -  så må det være op til erfaringerne at vise, hvor meget som kan opnås indenfor rammerne af EU", hedder det i programudkastet.

Velfærd og kommunalvalg

Udover EU-spørgsmålet vil også kampen mod regeringens nedskæringspolitik komme til at præge Enhedslistens årsmøde, forudser Jakob Sølvhøj.

– Vi vil få en debat af, hvordan vi kan udvikle kampen mod regeringens nedskæringspolitik. De landsdækkende demonstrationer mod regeringens milliardnedskæringer lokalt står jo frisk i erindring, når vi mødes. Hvis vi skal have forandringer, sker det ikke på Christiansborg, men lokalt. Det er dér, hvor man for alvor kan mærke velfærdsforringelserne. Derfor bør det være muligt at rejse en bevægelse med et lokalt udgangspunkt, forklarer Jakob Sølvhøj.

Årsmødet skal også debattere hvordan partiet stiller op ved folketingsvalgene samt vedtage en arbejdsplan for det kommende år.

Handlingsplanen lægger ikke op til større kampagner. I stedet er det op til hovedbestyrelsen at vægte det udadvendte arbejde ud fra en konkret vurdering af alliancemulighederne og de politiske brændpunkter nationalt og internationalt. Lokalt bliver en af de vigtige opgaver at forberede kommunal- og regionsvalgene i 2017. 

Og så vil Enhedslisten have fokus på alternativer til EU og udvikle sit samarbejde med Europæisk Venstreparti samt deltage på partiets kongres til december.

>> LÆS OGSÅ: Det vil Europæisk Venstreparti

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


14. maj. 2016 - 06:30   14. maj. 2016 - 06:40

Enhedslisten

ml@arbejderen.dk
Enhedslisten
  •  Enhedslisten blev dannet i 1989.

  • Enhedslisten har fået 559 nye medlemmer i løbet af valgkampen.

  • Ved folketingsvalget i 2015 fik partiet 274.444 stemmer. Det svarer til 7,8 procent af stemmerne. Dermed er Enhedslisten med sine 14 mandater det fjerdestørste parti i Folketinget.

  • Enhedslisten er i dag (2018) repræsenteret i 79 ud af 98 kommuner og i alle fem regioner. Enhedslisten har 9700 (2019) medlemmer og 101 lokalafdelinger rundt om i Danmark.

  • De kommunale og regionale valg i 2013 blev en historisk succes for Enhedslisten – med en stigning i stemmetal fra 2,3 procent i 2009 til 6,9 procent. Enhedslisten gik fra 14 til 119 byrådsmedlemmer i 79 kommuner. Og fik 15 regionalvalgte i de fem regioner. I København blev Enhedslisten det næststørste parti med 19,5 procent af stemmerne.