Regeringen vil sende yderligere 16 soldater til Afghanistan. Det meddelte regeringen i sidste uge på et møde i Udenrigspolitisk Nævn.

Danmark har i forvejen udsendt 80 soldater i Afghanistan, som deltager i NATO's Resolute Support Mission. Det er NATO, der har efterspurgt flere danske soldater.

Militære udsendelser ændrer ikke på den manglende sikkerhed i landet.
Mikkel Vedby Rasmussen, professor, Center for Militære Studier

De danske soldater, som er udstationeret omkring hovedstaden Kabul, skal blandt andet rådgive, støtte og træne de afghanske sikkerhedsstyrker. 

Samtidig vil regeringen fortsætte med at betale 100 millioner kroner årligt frem til år 2020 til de afghanske sikkerhedsstyrker.

Løser ikke sikkerhedsproblemet

Sidste år overtog de afghanske nationale sikkerhedsstyrker ansvaret for Afghanistans sikkerhed. Men landet er fortsat præget af vold og krig, og regeringen har ikke kontrol over sikkerheden i store dele af Afghanistan.

– Regeringen sender de her danske soldater til Afghanistan, fordi det ikke går godt med den afghanske hær, som er forudsætningen for, at afghanerne selv kan stå for deres egen sikkerhed, vurderer Mikkel Vedby Rasmussen overfor Arbejderen.

Han er professor med speciale i aktuelle konflikter på Center for Militære Studier på Københavns Universitet.

– Taleban er i offensiven og har vundet flere områder i Helmand-provinsen og andre steder af Afghanistan tilbage, efter at Danmark trak sig ud. Vesten har postet mange midler og prestige i krigen, og har ikke lyst til at se Taleban indtage Kabul. Derfor hjælper Vesten nu med at holde den afghanske regering oven vande ved hjælp af soldater og donationer.

Mikkel Vedby Rasmussen mener, at Vestens strategi i Afghanistan har slået fejl:

– Flere tropper og flere penge løser ikke det grundlæggende problem - nemlig at den afghanske regering ikke fungerer og at adminstrationen og militæret er korrupt.

– Derfor vil mange afghanere gerne gøre oprør og vælte dette regime. Når vi nu er med til at hælde endnu flere penge i dette korrupte system og samtidig understøtte med militær magt, understøtter vi blot denne onde cirkel, påpeger han.

Den afghanske Talibanbevægelse er i gang med en forårsoffensiv og har på det seneste også taget kontrol med områder, som de var fortrængt fra under de internationale styrkers tilstedeværelse i landet.

Indrømmer problem

Den danske regering indrømmer, at Afghanistan har et sikkerhedsproblem.

– Det er en svær og skrøbelig situation, men vi skal hjælpe afghanerne med stabilisering, så de kan se en fremtid i deres eget land. Det er også i Danmarks interesse, siger udenrigsminister Kristian Jensen.

Ifølge FN har volden i Afghanistan tvunget mere end 37.000 afghanske familier på flugt alene i årets første fire måneder. FN vurderer, at omkring 1,2 millioner mennesker er på flugt inden for Afghanistans grænser. 

– Sikkerhedssituationen i Afghanistan er fortsat udfordret, og derfor er det vigtigt, at det internationale samfund fortsat støtter op. Danmark står sammen med vores allierede – klar til at tage vores ansvar, udvise fleksibilitet og tilpasse vores indsats i lyset af NATO-prioriteter og udviklingen på landjorden. Det gør vi for at fastholde og fortsætte de fremskridt, som allerede er opnået i Afghanistan, siger forsvarsminister Peter Christensen.

Krigen i Afghanistan har varet siden 2001, da den daværende amerikanske præsident George W. Bush sendte amerikanske styrker ind i landet i kølvandet på terrorangrebene i USA 11. september 2001. Danmark har haft soldater i Afghanistan siden 2002.