Danskernes nej til at afskaffe retsforbeholdet kunne have været endnu større, hvis vælgerne havde vidst, at afstemningen også handlede om grundlovens bestemmelser om, hvornår politikerne kan overlade overstatslig magt til EU.

Det viser en måling blandt 1002 vælgere, som Epinion har foretaget for Analyseenheden 4V ApS.

Ja-siden havde klaret sig dårligere, hvis folk havde vidst, at der blev stemt om mindst 129 retsakter. 
Hother Hennings, 4V

Ved folkeafstemningen den 3. december stemte 53,1 procent nej til afskaffe retsforbeholdet. Men hvis vælgerne havde vidst, at afstemningen havde ændret grundlovens måde at fungere på, ville helt op mod 64,5 procent have stemt nej, viser målingen.

I dag kræver det 5/6 flertal i Folketinget eller et ja ved en folkeafstemning, hvis politikerne vil overdrage suverænitet til EU. Hvis retsforbeholdet var blevet afskaffet, kunne politikerne med blot almindeligt flertal overdrage suverænitet til EU. Et ja havde altså udhulet grundloven, og gjort det lettere for politikerne at tilslutte sig mere overnational EU-integration på retsområdet. 

Under folkeafstemningen gav politikerne indtryk af, at danskerne kun skulle stemme om 22 retsakter. Det korrekte tal var mindst 129, påpeger 4V og henviser også til, at et ja ville betyde, at politikerne kunne tilslutte Danmark til hele EU's overstatslige retspolitik - som foreløbig udgør op mod 678 retsakter. Men grundloven slår fast, at suverænitet kun kan afgives i nærmere bestemt omfang. Heller ikke denne udhuling af grundloven kom frem under afstemningen, konstaterer 4V.

- Ja-siden havde klaret sig dårligere, hvis folk havde vidst, at der blev stemt om mindst 129 retsakter. Det er, hvad vores måling viser. Folk vil beskytte den danske Grundlov, siger analytiker i 4V, Hother Hennings.

Men debatten om udhulingen af grundloven var stort set ikke-eksisterende forud for folkeafstemningen den 3. december sidste år. Det skyldes ifølge 4V især, at medierne ikke beskæftigede sig med spørgsmålet om grundloven under afstemningen. Dog fremhæves Arbejderen blandt de fire medier, som skrev om konsekvenserne for grundloven.

- Arbejderen var blandt de førende i dækningen af EU-folkeafstemningens vigtige grundlovsaspekt. Det er flot journalistik med få ressourcer i forhold til de store mediehuse, som undlod at beskrive præcist, hvad folkeafstemningen handlede om, mener Hother Hennings.