Bæredygtighed hitter hos danskerne. Vi køber mest økologi i verden, er stolte af vindmøllerne og slukker lyset efter os. Vi mener, at vi selv kan være med til at gøre verden grønnere. Det skal vi huske os selv på.

Det er godt, at de fleste danskere mener, at de kan bidrage til en grønnere verden ved bedre forbrug.

Ni ud af ti danskere sagde i 2013 i en undersøgelse for Information og DR, at de selv har et ansvar for at være med til at skabe et bæredygtigt samfund. Tre ud af fire mente, at man som borger selv kan ændre sin livsstil for at skabe en bæredygtig omstilling. De fleste danskere ser sig selv som miljøbevidste, når det gælder vand og el.

Desværre svinder bevidstheden mere og mere, når det drejer sig om privatforbrug som mad, elektronik, tøj og rejser, selvom det står for langt det meste af vores klimabelastning. Danskernes forbrugsfodaftryk er blandt de største i verden.

Den grønne omstilling kræver selvfølgelig også politisk handling. Derfor er det afgørende, at bæredygtigt forbrug har fået sit eget Verdensmål, mål 12, Ansvarligt forbrug og produktion. Næsten 200 verdensledere har givet håndslag på, at der frem mod 2030 skal sikres bæredygtig brug af naturressourcer, affald og kemikalier reduceres, genbrug øges etc.

Det skal følges op med konkret politik. Og det kommer nok først rigtig i gang, når borgere og civilsamfund presser på for forandring. Derfor skal vi også tale om vores private forbrug, især når så mange mener, at man kan skabe bæredygtig omstilling ved at ændre sit forbrug. Jeg tror ikke, at de fleste ved, hvor meget privatforbruget egentlig presser miljø og klima, så det handler også om højnet bevidsthed. Vandforbrug og CO2-udledning står jo ikke på varedeklarationen.

Tag nu tøj, som vi arbejder med i UFF-Humana. Køber du bare ét sæt brugte bukser i en genbrugsforretning i stedet for at købe et nyt par, sparer du kloden i omegnen af 11.000 liter vand. Dertil kommer kemikalier og CO2-udledning. Køber du et par bukser i god kvalitet, der holder til lang tids brug, i stedet for to billige par, sparer du det samme. 

Det handler ikke kun om at nedsætte tøjforbruget, men også om at sikre, at ressourcerne bliver brugt bedst muligt. I UFF-Humana indsamler vi brugt tøj, der bliver solgt videre til genbrug eller genanvendt som for eksempel pudefyld. Det arbejder vi for at blive bedre til hele tiden.

Vi samarbejder med myndigheder og organisationer fra hele Norden om at udvikle en certificeringsgrad for tøjindsamling. Vi forsker i, hvor meget og hvilken type tøj, danskerne smider ud, så vi bedre kan regne ud, hvordan vi håndterer det miljømæssigt bedst.

Det er selvfølgelig kun en lillebitte del af vejen mod en bæredygtig tøjbranche. En undersøgelse fra Deloitte viser, at danskere nærmest ikke tænker over, hvordan deres tøj er produceret, selvom branchen er en af de mest forurenende i verden.

Vi køber i snit 16 kilo nyt tøj om året, 35 procent mere end verdensgennemsnittet, så her er noget at komme efter. Det er godt, at de fleste danskere mener, at de kan bidrage til en grønnere verden ved bedre forbrug. Nu er det afgørende, at vi breder den bæredygtige bevidsthed bredere ud end økologiske gulerødder og vindmøller.