Regningen til de danske skatteydere for statens bistandshjælp til bankerne under finanskrisen er langt større end hidtil antaget. Faktisk 120 milliarder kroner større. Det svarer til 64.000 kroner for hver husstand i Danmark. 

Jeg har aldrig hørt om denne låneoptagelse. Det er noget, regeringen egenhændigt har besluttet. Så jeg ser da frem til samrådet med finansministeren.
Benny Engelbrecht, S

De 120 milliarder kroner er renteudgifter på et lån, som regeringen, med Lars Løkke Rasmussen som daværende finansminister, optog i 2008.

Lånet, der har en løbetid på 30 år, lød på 87,6 milliarder kroner. Det blev ifølge nyhedsbureauet Reuters optaget, for at regeringen kunne have penge i statskassen til at opfylde den første bankpakkes to-årige, ubegrænsede statsgaranti til de kriseramte danske banker. Ikke mindst Danske Bank havde brug for statsgarantien.

Kræver Hjort i samråd

De 120 milliarder kroner i renteudgifter for at redde bankerne sætter spørgsmålstegn ved en opgørelse fra Erhvervs- og vækstministeriet, som angiver, at bankpakkerne har givet statskassen et overskud på 18 milliarder kroner. De nye oplysninger har da også fået Enhedslistens finansordfører Pelle Dragsted til at kræve finansminister Claus Hjort Frederiksen i samråd.

Finansordføreren ønsker en bekræftelse på, at staten lånte pengene som led i statens redning af bankerne under finanskrisen, og til en rente, der lå langt over den rente, staten ellers betalte på statsgæld. Desuden vil han gerne høre, om finansministeren er enig i, at renteudgiften skal indgå i opgørelsen over statens udgifter og indtægter på bankpakkerne.

Også Socialdemokraternes finansordfører Benny Engelbrecht ser frem til svarene på disse spørgsmål. Socialdemokraterne var med til forhandlingerne om alle bankpakkerne.

– Men jeg har aldrig hørt om denne låneoptagelse. Det er noget, regeringen egenhændigt har besluttet. Så jeg ser da frem til samrådet med finansministeren. Det skulle egentlig have fundet sted i slutningen af juni, men måtte aflyses, da finansministeren blev syg. Men jeg regner da bestemt med, at der kommer et samråd efter sommerferien, siger Benny Engelbrecht til Arbejderen.

Afviser alt

Inden Claus Hjort Frederiksen måtte sygemelde sig, nåede finansministeren dog at sende et såkaldt talepapir til Folketingets Finansudvalg, hvor samrådet skulle finde sted. I talepapiret afviser Claus Hjort Frederiksen kategorisk, at lånet har noget med bankpakkerne at gøre. Det blev blot optaget for at have rede penge klar i statskassen.

Finansministeren mener heller ikke, at den effektive rente på 4,3 procent for lånet, optaget ved at udstede statsobligationer med 30 års løbetid, er meget højere end  den daværende effektive rente på 3,2 procent på en toårig statsobligation. Han kommer ikke ind på, at de samlede renteudgifter på et toårigt lån til 3,2 procent – som ville have udløbet samtidig med den toårige statsgaranti – kun ville have løbet op i 5,6 milliarder kroner i renteudgifter.

Endelig anfører Claus Hjort Frederiksen, at renteudgifterne på 120 milliarder kroner i "går videre til de danske pensionister", da det hovedsagelig var pensionsfondene, som købte statsobligationerne og derved lånte statskassen de mange penge.

Det var pensionsselskaberne, der ifølge Reuters' oplysninger krævede, at lånet skulle have den lange løbetid og dermed den høje rentebetaling – der altså kommer til at have kostet danske skatteydere 120 milliarder kroner, når lånet udløber i 2039.