Kommunerne skal samlet set spare en halv milliard kroner på deres serviceudgifter næste år.

Det står klart efter, at regeringen og Kommunernes Landsforening fredag aften nåede til enighed om en økonomiaftale for 2017. 

Bundlinjen er, at vi får mindre velfærd.
Dennis Kristensen, FOA

Den massive modstand mod regeringens såkaldte omprioriteringsbidrag fra både ansatte, borgere og kommunalpolitikere har presset regeringen til indrømmelser.

Omprioriteringsbidraget, der betyder at kommunerne skal spare en procent årligt, fastholdes i 2017. Men 2,2 milliarder kroner af de 2,4 milliarder fra omprioriteringsbidraget tilbageføres til kommunerne. De sidste 0,2 milliard vil regeringen i forbindelse med finanslovsforhandlingerne tilbageføre til borgernær velfærd i kommunerne. Men pengene skal altså først findes gennem nedskæringer i kommunerne.

Fra 2018 afskaffes omprioriteringsbidraget. Men det erstattes af et såkaldt moderniserings- og effektiviseringsprogram, der betyder, at kommunerne hvert år skal spare en milliard kroner. De penge skal blandt andet hentes gennem mere en effektiv drift og brug af velfærdsteknologi. Regeringen binder sig også til at komme med regelforenklinger.

Halvdelen af den sparede milliard kan regeringen bruge på områder, den ønsker at prioritere i hele den offentlige sektor. Den anden halve milliard bliver i kommunerne, men det skal aftales med regeringen, hvad de skal bruges til.

Mere udlicitering

FOA-formand Dennis Kristensen glæder sig over, at den folkelige modstand har presset regeringen til at fjerne omprioriteringsbidraget fra 2018.

– En milliard i årlig besparelse giver naturligvis mere velfærd end 2,4 milliarder kroner i besparelse. Men bundlinjen er, at vi får mindre velfærd i form af en slags mini-omprioriteringsbidrag, siger Dennis Kristensen.

Det står i aftalen, at besparelsen på en milliard blandt andet skal findes gennem øget brug af udlicitering.

– Kommunerne burde ellers efterhånden have lært lektien om, at det kan være dyrt at konkurrenceudsætte. Konkurserne i ældreplejen har ramt næsten 10.000 borgere. Og hver eneste konkurs betyder millionudgifter til kommunerne og skatteyderne, siger FOA-formanden.

Modsat glæder arbejdsgiverorganisationen Dansk Erhverv sig over, at der er lagt op til øget brug af udlicitering, mens Dansk Byggeri beklager, at økonomiaftalen ikke indeholder konkrete måltal på graden af udlicitering i kommunerne.

Udover 200 millioner kroner til omprioriteringsbidraget skal kommunerne også spare 300 millioner kroner på administrationen i 2017. De penge får regeringen råderet over. Det kan komme til at koste op mod 700 HK-stillinger, vurderer Bodil Otto, formand for HK Kommunal.

– Det er værd at huske, at langt hovedparten af det arbejde, der kaldes administrativt, har at gøre med meget jordnære ydelser som miljøgodkendelser, fødevarekontrol, sociale ydelser, jobindsats og udsatte børn. Hvis de områder bliver yderligere udsultet, vil det få alvorlige konsekvenser, siger Bodil Otto.

Kommunernes Landsforening har tidligere sagt, at kommunerne på grund af stigende udgifter til blandt andet flygtninge og ældre havde brug for to milliarder kroner ekstra for at kunne fastholde serviceniveauet i 2017. Nu får man en halv milliard mindre. 

Ø stemmer imod

Økonomiaftalen betyder også, at det ekstraordinære finansieringstilskud på 3,5 milliarder kroner, der blandt andet går til økonomisk trængte kommuner, fastholdes i 2017. Det havde regeringen ellers truet med at fjerne. 

Loftet over kommunernes anlægsudgifter er på 16,3 milliarder kroner i 2017. Det er en nedskæring på 0,3 milliarder.

Enhedslisten stemte som det eneste parti mod økonomiaftalen i KL's bestyrelse.

– Det er fantastisk, at omprioriteringsbidraget sendes i graven fra 2018, men Claus Hjort har stadig sine pilfingre nede i kommunekasserne og snupper penge fra velfærden, siger Jesper Kiel, Enhedslistens medlem af KL's bestyrelse.

Initiativet Velfærdsalliancen, der er vokset frem af modstand mod omprioriteringsbidraget, glæder sig over, at den massive modstand har haft en effekt, men konstaterer samtidig, at aftalen betyder dårligere velfærd og flere fyringer.

– Vi vil fortsætte det kommunale oprør og fastholde kravet om at bevare velfærden og forhindre serviceforringelser og fyringer. Det kulminerer den 15. september med demonstrationer i hele landet, siger Jan Hoby, talsmand for Velfærdsalliancen.