To år og stadig træls. Sådan lyder karakteristikken af folkeskolereformen i en undersøgelse, som Danmarks Lærerforening har gennemført blandt foreningens medlemmer her to år efter lovens ikrafttræden. 

 Aftalen har et karakterkrav, der overhaler regeringens krav højre om.

Utilfredsheden med reformen er ikke løjet af. Tværtimod. De lange skoledage er mere upopulære end nogen sinde. Bare to ud af 100 lærere mener, den lange skoledag har været et fremskridt for skolen.

Dommen over den understøttende undervisning er ikke helt så hård, men det er dog kun hver ottende, der mener, at den fungerer. Vurderingen af lektiecaféerne er tilsvarende ringe. 

Dumpekarakter til reform

Samlet set er det kun 12 procent af lærerne, der mener, at reformen fungerer godt på deres skole. Lærernes udsagn i undersøgelsen stemmer godt overens med det faktum, at stadig flere lærere fravælger folkeskolen som deres arbejdsplads, og at tre ud af fire kommuner har problemer med at rekruttere lærere. 

Folkeskolereformen har været noget nær en katastrofe, og ansvaret hviler stadig tungt på de tre daværende regeringspartier, der med Antorini og Corydon i spidsen tromlede reformen og indgrebet i lærernes arbejdstid igennem.

Det havde derfor været nærliggende at tro, at sporene fra dén reform ville få de tre partier til at tænke sig om en ekstra gang, før de lagde stemmer til en reform på gymnasieområdet. Det har de muligvis også gjort, men desværre ikke med stor succes.

Med gymnasieaftalen har vi fået endnu en uddannelsesreform, der trækker i den gale retning. Ikke bare i forhold til gymnasieuddannelserne, men i høj grad også i folkeskolen. De nye karakterkrav betyder nemlig ikke alene, at mange unge fratages muligheden for at blive optaget på gymnasiet eller HF, men også at der sættes turbo på karakterræset i folkeskolen.

Fortællingen om, at der skulle være aftalt et karakterkrav på 2, som S, SF og RV lancerede ved offentliggørelsen af gymnasieaftalen, holdt jo kun i nogle få minutter. Nemlig den tid det tog at læse aftalen. Der er endda indført en skrappere adgangsbegrænsning, end den regeringen selv havde foreslået.

Tågede forklaringer

Hvordan det kunne lykkes de tre tidligere regeringspartier at lande en aftale om karakterkrav, der overhaler regeringens krav højre om, forekommer nærmest gådefuldt, og forklaringerne er mildest talt tågede. Tilbage står desværre, at en stor gruppe unge nu afskæres fra optag på de gymnasiale uddannelser, fordi de ikke kan leve op til kravet om et karaktergennemsnit på 5 ved uddannelsesparathedsvurderingerne i 8. og 9. klasse. 

Karakterkravet er langt fra det eneste problem ved gymnasiereformen. Reformen betyder en kraftig indskrænkning af elevernes valgmuligheder. Der vil være langt færre studieretninger end i dag, hvad der vil gå hårdt ud over blandt andet de mindre sprogfag.

Omlægningen af grundforløbet er et klart tilbageskridt, og formuleringer om at gøre uddannelserne målbare, lover heller ikke godt.

I Enhedslisten er vi ikke i tvivl. Også gymnasiereformen er en ommer.