I dag stemmer briterne om, hvorvidt Storbritannien skal forlade EU. Industrilandenes sammenslutning OECD har haft dommedagsbasunerne fremme og beregnet, at et såkaldt Brexit vil koste hver britisk husholdning 21.300 kroner i 2020 og hele 31.000 kroner i 2030.

Man kan ikke finde noget bevis for, at EU generelt set har gavnet eller gavner økonomisk vækst på langt sigt.
Thomas Barnebeck Andersen, professor i økonomi

Herhjemme er de økonomiske vismænd heller ikke i tvivl: Tager man OECD's tal og putter dem ind i vismændenes regnemaskine, kommer et facit på 14.300 tabte danske job i 2018 ud af den anden ende. Hverken mere eller mindre.

Flere økonomer har dog rejst kritik af OECD's papir, og reelt er det umuligt at sætte konkrete tal på konsekvenserne af et Brexit, vurderer Thomas Barnebeck Andersen, professor i økonomi ved Syddansk Universitet.

Pas på med tal

– Der er nok ingen tvivl om, at Storbritanniens udtræden af EU på kort sigt kan blive en grim affære. Ikke mindst på grund af verdensøkonomiens nuværende, usikre tilstand, siger Thomas Barnebeck Andersen til Arbejderen.

Men alle de internationale organisationer, der kommer med de mange dystre forudsigelser, kan i sig selv være med til at gøre deres forudsigelser til en selvopfyldende profeti, vurderer økonomiprofessoren, der selv helt vil afholde sig fra at sætte konkrete tal på konsekvenserne af et Brexit - både på kort og på langt sigt.

– Det, jeg til gengæld vil sige, er, at man ikke kan finde noget bevis for, at EU generelt set har gavnet eller gavner økonomisk vækst på langt sigt, set i forhold til sammenlignelige lande udenfor EU, siger Thomas Barnebeck Andersen.

Han er medforfatter til en analyse om netop dette emne, omtalt i Arbejderen den 16. juni. Analysen omfatter årene fra 1950 til 2015. Forskernes konklusion er klar: Uanset hvilke landegrupper uden for EU, de sammenligner med, kan de ikke finde bevis for, at EU-medlemskab har fremmet eller fremmer den økonomiske vækst.

>> LÆS OGSÅ: EU-medlemskab giver ingen økonomiske fordele

Ingen langtidseffekt

Ifølge vismændenes beregninger vil der dog i modsætning til OECD's spådomme om den britiske økonomi ikke være tale om nogen dansk langtidseffekt. Ifølge vismændene topper den negative effekt af et Brexit på dansk økonomi i 2018, hvorefter effekten forsvinder helt i løbet af de næste år.

2018 er det år, hvor en britisk udmeldelse vil træde i kraft, hvis det bliver et nej til fortsat britisk medlemskab ved folkeafstemningen i dag. Sandsynligvis vil Storbritannens handels- og samarbejdsaftaler med EU ikke være afsluttet på dette tidspunkt, hvorfor usikkerheden vil være størst på dette tidspunkt.

Vismændenes beregninger tager dog slet ikke højde for denne usikkerhed, faldende investeringslyst og andre psykologiske effekter, oplyser John Smidt, direktør for De Økonomiske Råds sekretariat. Kun de helt objektive effekter af et Brexit er regnet med.

De objektive effekter udgøres her af OECD's forventning om, at Storbritannien ved et Brexit vil opleve et "økonomisk chok", der vil skade investeringslyst og samhandel og dermed mindre økonomisk vækst hos Danmarks samhandelspartnere.

Kan også være en chance

Analyseenheden 4V, der laver analyser for hovedsageligt mindre danske virksomheder, peger dog på, at verdensmarkedet på mange måder allerede har taget højde for et muligt Brexit, og af konsekvenserne dermed vil være begrænsede. I et papir med titlen "Danexit efter Brexit?" minder de om, at Lego i 1992 i forbindelse med nejet ved den danske folkeafstemning om Maastricht-traktaten – der forvandlede det Europæiske Fællesmarked EF til Den Europæiske Union, EU – kaldte det en "katastrofe", og året efter kunne fremvise en stigning i overskuddet på 30 procent.

Analyseenheden 4V peger også på de muligheder, et Brexit giver for danske virksomheder, netop på grund af sådanne psykologiske faktorer:

"I dele af britisk erhvervsliv er der en frygt for en begrænsning i antallet af leverandører og kunder, hvilket for danske virksomheder er en chance. Som bekendt er det ofte, når konkurrenterne tøver eller fejler, at nye markeder åbner sig op," skriver Analyseenheden 4V.

Analyseenheden peger derimod på en anden usikkerhed ved et Brexit: Eurozonelandene vil blive helt dominerende, og bestræbelserne på en total politisk og økonomisk integration, sammen med euroens fortsatte krise og den danske binding til euroen, kan gøre fortsat dansk medlemskab af et EU uden Storbritannien til en endnu mere risikabel affære.